Det handler Scharf-bogen om

Berlingske har læst Morten Skjoldagers omstridte bog, som PET anser for at være så stor en trussel, at den kan skade PETs mulighed for at modvirke terrorisme.

Tidligere PET-chef Jakob Scharf beskriver i Morten Skjoldagers bog blandt andet den typiske agent. Foto: Jens Nørgaard Larsen Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ifølge forfatteren er »Syv år for PET« et portræt af den historiske epoke, hvor Politiets Efterretningstjeneste, PET, først fik øjnene op for truslen fra islamistisk terror. I de syv år frem til 2013 stod bogens hovedkilde, Jakob Scharf, i spidsen for tjenesten.

Ifølge PET er bogen en trussel, som »kan bringe personer i fare og skade PETs muligheder for at forebygge, efterforske og modvirke (...) terrorisme«.

PET er bekymret for, om Scharf i bogen røber fortrolige oplysninger om tjenestens samarbejde med udenlandske efterretningstjenester, eller om PETs eget arbejde med hemmelige agenter og rekrutteringen.

Berlingske har læst bogen og beskriver her i generelle træk dens indhold.

Intet sted navngiver Jakob Scharf agenter. Han vil end ikke erkende, at Morten Storm i en årrække var agent for PET, selv om det er veldokumenteret af Jyllands-Posten.

I bogens kapitel om den rødhårede tidligere islamist fortæller Jakob Scharf dog i overordnede vendinger, at en typisk agent angiveligt er meget langt fra Daniel Craigs ulastelige jakkesæt. Ofte er PETs agenter så ekstreme, at det kan berettige en overvågning fra selvsamme tjeneste.

I »Syv år hos PET« beskriver Scharf, hvordan agenterne lever almindelige liv ved siden af deres tjans for staten – bortset fra at de bliver betalt for ind imellem at tale med deres kontaktperson i PET.

Nogle rekrutteres af overbevisende PET-folk, mens andre melder sig selv. Scharf beskriver i bogen også, hvilke typer personer og miljøer, tjenesten især går efter, når der skal rekrutteres agenter. Og han giver indtryk af, at de menneskelige kontakter spiller en ganske stor rolle i tjenestens arbejde med at beskytte vores land. Dertil kommer, at den danske efterretningstjeneste ifølge bogens hovedkilde faktisk er så god til netop denne del af det hemmelige politiarbejde, at PET høster international anerkendelse for det. Tjenestens tekniske formåen spiller angiveligt en mindre rolle.

Konkrete trusler og forpurrede angreb

Scharf fortæller også, at PET i en periode kom under ekstraordinært pres, efter at terrororganisationen al-Qaeda i sommeren 2010 satte særligt fokus på Danmark på grund af Muhammed-tegningerne.

Det medførte så mange konkrete trusler om terror mod Danmark og i særdeleshed Jyllands-Posten, at PET ikke længere havde ressourcer til at indsamle nok beviser til at føre de mistænkte for en domstol og få dem straffet, som det var sket i terrorsagerne fra Glostrup, Glasvej og Vollsmose. I stedet var man, fortæller Scharf, nødsaget til at ændre strategi og gik over til at forsøge at skræmme potentielle terrorister fra deres planer ved at vise, at de var under PETs observation. Enten ved præventive samtaler eller ved at gøre det klart for potentielle terrorister, at PET kendte alt til deres planlægning.

Udenlandske søstertjenester og myndigheder arbejder også af og til på dansk jord uden at have fået PETs tilladelse dertil. Dansk lov siger ellers, at det er ulovligt. Men det sker efter alt at dømme, lader Jakob Scharf forstå, og giver et konkret eksempel fra en sag om et angreb mod Jyllands-Posten, der blev forpurret. Jakob Scharf fortæller dog, at han hverken er forarget eller forundret over, at den slags sker.

En stor del af bogen er en gennemgang af allerede kendt stof, primært materiale fra retssager og efterforskning af tidligere terrorsager, som forfatter Morten Skjoldager har dækket gennem de seneste ti år. Der er flere steder i bogen, hvor Jakob Scharf direkte afviser at komme med flere oplysninger i sagerne, end hvad der allerede er kendt i offentligheden, bl.a. i forhold til Glasvej-sagen og et spørgsmål om en mulig agent i den såkaldte Tuneser-sag.

Han sagde desuden til Jyllands-Posten lørdag, at »der står ingenting i den bog, der blotlægger hemmelige operationer eller andre tilsvarende oplysninger fra min tid som PET-chef. Tværtimod bygger den på åbne kriminalsager, der alle har været for retten«.