Mandag morgen var to efterretningschefer mødt op i Københavns Byret. En nuværende og en tidligere. I vidneskranken sad Finn Borch Andersen, chef for for Politiets Efterretningstjeneste (PET) siden 2016.
På anklagebænken sad Jakob Scharf. Manden, der havde stillingen som topchef i efterretningstjenesten fra 2007 til 2013. En periode i hans liv, som han senere fortalte om i bogen »Syv år for PET«. Som konsekvens af det er han nu er tiltalt for at have videregivet fortrolige informationer 28 gange i den 440 sider lange bog.
28 tekststykker, som ifølge Finn Borch Andersen har kostet Danmark dyrt.
Fem minutter ude af døren
I bogen beskriver Jakob Scharf blandt andet efterretningstjenestens håndtering af terrorsager, efterretninger og PETs forhold til andre efterretningstjenester. Scharf har tidligere selv beskrevet »Syv år for PET« som en »harmløs bog for statens sikkerhed«.
»Når jeg har siddet syv år som PET-chef og forvaltet hensynet til, hvor langt man kan gå offentligt, så er jeg meget opmærksom på, hvilke oplysninger der kan gives«, sagde han til Politiken i kølvandet på bogens udgivelse i 2016.
Den vurdering delte Finn Borch Andersen imidlertid ikke under mandagens afhøring i byretten.
Fem minutter efter, at man er gået ud af døren, har man vanskeligere og vanskeligere ved at vurdere, hvilke påvirkninger det kan have for tjenestens virke.Finn Borch Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste
»Den viden man har (fra sin tid i PET, red.), kan man ikke tage med sig og bruge. Fem minutter efter, at man er gået ud af døren, har man vanskeligere og vanskeligere ved at vurdere, hvilke påvirkninger det kan have for tjenestens virke,« sagde han.
Gennem afhøringen i retssal 41 forklarede han, at fortrolighed i PET ikke er en undtagelse - det er normen. Det er det bærende element for at få kilder og oplysninger fra andre efterretningstjenester.
Ifølge Finn Borch Andersen har mulighederne for sidstnævnte dog allerede lidt skade.
Kvælerslanger, et Rolex-ur og skældud i Pakistan
Bogen igennem refererer Scharf flere gange til møderne med udenlandske søstertjenester, hvor »amerikanerne« for eksempel mente, at en terrorsag i 2007 kendt som »Glasvejssagen«, var »en kæmpe operation«. Hvordan PET-chefen under et besøg hos en »excentrisk sikkerhedschef« så værten fodre kvælerslanger med mus og siden forære Scharf et Rolex-ur, eller hvordan han blev skældt ud af den pakistanske efterretningstjeneste i kølvandet på genoptrykket af Muhammed-tegningerne.
Fra vidneskranken pointerede Finn Boch Andersen, hvad han særligt så som skyggesiden af Scharfs beretning.
Den siddende efterretningschef fortalte, at der som udgangspunkt ikke er formaliseret samarbejde mellem efterretningstjenester. Oplysninger bliver derimod udvekslet på grundlag af tillid - en pointe, Scharf selv påpeger i et af de afsnit, der nu indgår i hans anklageskrift.
Ifølge Borch Andersen udfordrer Scharfs udtalelser i »Syv år for PET« dog hans tavshedspligt, da de omhandler forholdet til tjenestens partnere - og ikke er »befordrende for samarbejde«.
»Der er en nedarvet tradition, som baserer sig på tillid, og hvis den tillid bliver brudt, mister man muligheden for at få informationer,« sagde han i retten og uddybede, at det i sidste ende kunne betyde, at PET ikke længere ville modtage efterretninger gennem andre tjenester.
»Jeg har brugt rigtig mange timer på at tale med andre tjenester om bogen for at forsøge at genskabe den tillid, der skal være for at dele oplysninger mellem efterretningstjenester,« sagde Borch Andersen i retten.
Det fulde billede af Jakob Scharf
Et af nøglespørgsmålene i sagen mod Jakob Scharf er, hvorvidt han reelt har overtrådt sin tavshedspligt. Det bunder i, at adskille dele af de omstridte informationer i bogen har været fremme i offentligheden gennem bl.a. politiets eget tidsskrift kaldet »Nordisk Kriminalreportage«.
Det kan godt gøre en forskel, at oplysningerne har fået en langt større eksponering og troværdighed ved at komme fra en tidligere efterretningschef.Jørn Vestergaard, professor i strafferet ved Københavns Universitet
Spørger man professor i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard, kan det umiddelbart styrke forsvarets bevisførelse.
»Alt andet lige taler det til Scharfs fordel, at nogle af oplysningerne i forvejen var tilgængelige på anden vis. Det gør sig i særlig grad gældende, hvis det drejer sig om mange forskellige oplysninger fra forskellige kilder, ikke mindst hvis ledende politifolk har givet grønt lys,« siger han, men påpeger:
»Ved bedømmelsen af skyldsspørgsmålet kan det godt gøre en forskel, at oplysningerne har fået en langt større eksponering og troværdighed ved at komme fra en tidligere efterretningschef.«
Ved dagens afhøring var det også en af de faktorer, som det ifølge Borch Andersen ikke var til at komme udenom.
»Denne bog er jo ikke skrevet af en menig medarbejder. Den er skrevet af en tidligere chef for PET,« sagde han og uddybede:
»Her bliver man lukket ind i rummet og ser, hvordan PET på dette tidspunkt tænker - det giver muligheder for vores modstandere til at sammenstykke et billede af, hvordan vi opererer.«