Udgivelsen af »Syv år for PET« ville kræve godkendelse fra CIA

En del af anklagen mod tidligere PET-chef Jakob Scharf går på, at han skulle have skadet PETs forhold til samarbejdspartnere og andre efterretningstjenester. For at han måtte nævne andre tjenester, ville det ifølge den daværende juridiske chef have krævet skriftlig godkendelse.

Chefen for PET, Jakob Scharf fotograferet i PETs hovedkvarter i Søborg. Københavns Byret skal studere mange passager i omstridt bog i den kommende straffesag. Fold sammen
Læs mere
Foto: Erik Refner/Ritzau Scanpix

Hvad skal der til for, at du må dele en hemmelighed?

Det var anklagemyndighedens fundamentale spørgsmål fredag i den opsigtsvækkende retssag mod tidligere PET-chef Jakob Scharf, som er tiltalt for at have videregivet fortrolige oplysninger i forbindelse med sin bog »Syv år for PET«.

Lykke Sørensen var tidligere Scharfs højre hånd i PET, og i retten fortalte hun blandt andet, hvordan hendes tidligere chef efter hendes overbevisning havde videregivet fortrolige oplysninger i bogen.

Angiveligt skulle Scharf have brudt den såkaldte »tredjelandsregel«, der betyder, at hvis en tjeneste som PET får efterretninger fra et andet lands efterretningstjeneste - som eksempelvis amerikanske CIA - kan efterretningerne ikke offentliggøres eller videregives uden oprindelseslandets samtykke.

Lykke Sørensen, tidligere juridisk chef i PET

»Hovedparten af de oplysninger, som PET modtager og behandler fra udenlandske samarbejdspartnere er klassificerede.«


»Hovedparten af de oplysninger, som PET modtager og behandler fra udenlandske samarbejdspartnere, er klassificerede,« sagde Lykke Sørensen og uddybede, at efterretningstjenesten ikke kan offentliggøre informationen uden det pågældende lands godkendelse.

Lykke Sørensen bekræftede, at den skal foreligge skriftligt, da anklageren spurgte.

Brud på tilliden

Siden bogens udgivelse er Jakob Scharf tiltalt for brud på en af Danmarks tungeste tavshedspligter. Konkret har det udmøntet sig i et 16 siders anklageskrift, der udreder 28 passager, hvor den 52-årige tidligere PET-chef ifølge anklagemyndigheden skulle have afsløret PETs operationsmønstre, arbejde og ikke mindst forholdet til andre efterretningstjenester.

Sidstnævnte var også et tilbagevendende tema under mandagens retsmøde, da tjenestens nuværende chef, Finn Borch Andersen, blev afhørt af anklagemyndigheden.

Gennem anklagemyndighedens mere end fem timer lange afhøring var de mest slående pointer, hvordan hver af skriftets 28 tekststykker var »fortrolige oplysninger«, samt hvordan han, siden bogen kom på gaden, har måtte forsøge at redde eventuelle brændte broer.

Finn Borch Andersen, chef for Politiets Efterretningstjeneste

»Jeg har brugt rigtig mange timer på at tale med andre tjenester om bogen for at forsøge at genskabe den tillid.«


»Det (efterretningssamarbejde, red.) er en nedarvet tradition, som baserer sig på tillid, og hvis den tillid bliver brudt, mister man muligheden for at få informationer,« sagde Finn Borch Andersen i retten og uddybede, at det i sidste ende kunne betyde, at PET ikke længere ville modtage efterretninger gennem andre tjenester.

»Jeg har brugt rigtig mange timer på at tale med andre tjenester om bogen for at forsøge at genskabe den tillid, der skal være for at dele oplysninger mellem efterretningstjenester,« sagde Borch Andersen i retten under mandagens retsmøde.

Under fredagens retsmøde, havde Lykke Sørensen frem mod middag ikke udtalt sig meget sagens konkrete anklagepunkter, med henvisning til at hun stadig er underlagt en tavshedspligt fra sin tid i Politiets Efterretningstjeneste.

Hun slog imidlertid fast, hvordan PET »efter reglerne ikke kan offentliggøre eller nedklassificere oplysninger uden (samtykke fra, red.) det pågældende land«.

»Det kan i værste tilfælde betyde, at man ikke har et samarbejde.«