Mens læger, sygeplejersker og patienter brokker sig, er sundhedsvæsenet vokset med 69 pct.

For få læger, for få sygeplejersker og senge på gangene. Der er meget galt i det danske sundhedsvæsen, når man lytter til personalets fagforeninger. Men det offentlige sundhedsvæsen er vokset med 69 pct. siden år 2000, og der er ansat 18.000 flere medarbejdere, viser tal fra Danmarks Statistik. Men tallene viser ikke, hvor travlt personalet har, forklarer sundhedsøkonom.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og børne- og socialminister Mai Mercado (K), da regeringen præsenterede sit udspil til en sundhedsreform kaldet »Patienten først – nærhed, sammenhæng, kvalitet og patientrettigheder« i Spejlsalen på Christiansborg onsdag den 16. januar 2019. Fold sammen
Læs mere
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Danmarks Statistik har med upåklagelig timing udsendt en analyse over udgifterne til det danske sundhedsvæsen midt mellem møderne i finansministeriet og sundhedsministeriet om regeringens sundhedsreform.

Analysen fortæller en historie om uafbrudt vækst. Samlet er de offentlige udgifter til sundhedsvæsenet steget med 69 pct., og per indbygger er udgiften steget med 56 pct. Selv om regeringen taler om mangel på læger og sygeplejersker, er antallet af fuldtidsstillinger steget med 18.000 siden år 2000, og lønnen til de højt kvalificerede ansatte er den tungeste driftudgift i sundhedsvæsenet. 48 pct. går til løn af personale.

Alligevel har pressen det seneste år været fyldt med historier om overlæger, der kaster håndklædet i ringen og siger op. Sygeplejersker går ned med stress og klager over manglende tid med patienter. Og patienter fortæller historier om overbelægning og sengepladser på hospitalernes gange.

»Der er to forklaringer på, at udgifterne stiger, samtidig med at læger og sygeplejersker løber hurtigere og behandler flere patienter,« siger professor og sundhedsøkonom ved SDU Jes Søgaard.

»Den første er, at befolkningen er blevet ældre og ældre, og det giver en stor sygdomsbelastning. Sundhedsvæsenet er blevet bedre til at holde folk i live, og jo ældre vi bliver, jo mere syge bliver vi også,« forklarer Jes Søgaard.

Lidt kynisk stillet op: Hvis du bliver syg af lungekræft og dør på hospitalet, er det en engangsudgift. Hvis du bliver syg af lungekræft, bliver behandlet og udskrevet, er der sandsynlighed for, at du skal indlægges igen, og måske også igen og igen.

»Og det er jo godt. Men man skal forstå, at jo bedre sundhedsvæsenet bliver, jo dyrere bliver det også,« siger Jes Søgaard.

Politikerne har selv besluttet det

Den anden forklaring handler om politiske prioriteringer.

»Der er kommet flere og flere rettigheder til borgerne. Ventelistegarantier og udredningsgarantier. I år 2000 var vi et af de lande med færrest rettigheder, i dag ligger vi nummer et i Europa, og det er et resultat af politiske beslutninger,« forklarer professoren, og det betyder samlet set, at sundhedsvæsenet er blevet dyrere og bedre.

Og at læger og sygeplejersker løber hurtigere, og at patienter får en oplevelse af travlhed og stress.

»Så der er sket en væsentlig udvidelse af sundhedsvæsenet, men der er også sket en væsentlig udvidelse af opgaverne. Og der er sket en væsentlig produktivitetsvækst på 2-2,5 pct. hvert år i 16-17 år, og det kan mærkes i et servicefag. Hver ansat laver altså flere behandlinger,« siger Jes Søgaard.

Det er oven i den udvikling, at der kommer 250.000 flere ældre. Lige præcis den demografiske fremskrivning, som statsminister Lars Løkke Rasmussen har fremhævet som årsagen til overhovedet at lave en sundhedsreform.

»Sundhedsreformen er et forsøg på at imødekomme udviklingen, uden at udgifterne stiger unødigt, men der er ikke noget, der tyder på, at udgifterne vil falde,« siger Jes Søgaard.

Men der er redskaber, som regeringen endnu ikke har været inde på.

»Man kunne også se på, om man kunne lave forebyggende tiltag for at mindske sygdomsbelastningen. Hvis vi ser på sådan noget som lungekræft, så er hyppigheden dobbelt så stor i Danmark, som den er i Sverige og Norge. Hvis man f.eks. kan bringe det tal ned, så får man en mindre belastning på systemet. Men der står intet om forebyggende tiltag i sundhedsreformen,« siger Jes Søgaard.