Hovedstadens unge mangler søvn: Risikoen er dårlig indlæring, depression og fysiske lidelser

Mange af hovedstadens unge mangler søvn og kommer trætte i skolen, viser undersøgelse. Søvnmangel risikerer at følge de unge som alvorlige helbredsproblemer, advarer professorer.

Nat-mobilen kører ustandseligt. Hovedstadens unge kommer trætte i skole, viser undersøgelse. Og det er i høj grad mobilen, som stjæler søvnen.  Fold sammen
Læs mere
Foto: Christian Lindgren/Ritzau Scanpix

Det er hamrende banalt, men afgørende: Unge skal sove rigeligt – de gør det bare for lidt.

Næsten hver femte af hovedstadens unge mangler søvn og er trætte i skolen, viser undersøgelsen »Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden«. Samtidig rækker mangel på søvn langt ud over skoletiden og risikerer at give alvorlige helbredsproblemer som sukkersyge, forklarer professorer.

Tager vi undersøgelsen først, så bygger den på 3.221 sundhedssamtaler, som sundhedsplejerskerne har haft med 15-16-årige elever i skoleåret 2016/2017. Ifølge sundhedsplejerskerne var der i 18 pct. af tilfældene grund til en bemærkning, der skal forstås som en alarmklokke.

Søvnmanglen er samlet set bemærkelsesværdigt stor blandt hovedstadens unge, mener Noemi Katznelson, som er professor ved Center for Ungdomsforskning.

»Jeg hæfter mig ved tallet, fordi jeg er i gang med et studie blandt udsatte unge, og blandt dem er søvn et gennemgående tema: De har næsten alle søvnproblemer,« siger hun.

Hun forklarer også, at søvnproblemer kan dække over alt fra skærmforbrug og manglende struktur i hverdagen til mistrivsel, misbrug og personlige og sociale frustrationer.

Antallet af bemærkninger varierer mellem kommunerne: I Gentofte er der kun bemærkning til otte pct. af de unges søvnvaner, mens det i Tårnby er i hele 42 pct. af tilfældene.

»Det skriger til himlen,« siger Sussie Nørsø, som er skoleleder på Løftegårdsskolen i Tårnby, hvor der går knap 800 elever.

For en måneds tid siden blev hun på skoleledernes årsmøde præsenteret for speciallæge Imran Rashids foredrag »Sluk« om bagsiden af den digitale revolution, herunder at mange tjekker telefon op til 150 gange dagligt.

Skolelederen forklarer, at hun har fået øjnene op for nødvendigheden af at holde fri fra de mobiltelefoner, som i dag er alle vegne og på alle tider af døgnet. Hendes egen skole skal have en mobilpolitik, og voksne generelt er nødt til at tage ansvar for børnenes skærmforbrug – børnene kan ikke selv.

»Jeg har selv sådan et fint ur, som kan tale med min telefon. Men da jeg kom hjem fra foredraget, røg alle notifikationer,« fortæller Sussie Nørsø og fortsætter:

»Hvis jeg kan formidle det til forældre og elever, har jeg vundet terræn. Hvis jeg oven i købet kan få forældre til at fjerne telefonerne eller bare sætte dem på flight mode, har jeg vundet endnu mere. Jeg er overbevist om, at det vil øge læringen og gøre børnene meget godt.«

Manglende søvn kan give alle mulige ulykker

Enhver forælder ved, det er let at sige, at børn skal sove, men ofte svært at få til at ske.

Poul Jennum er overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet. Og han giver mange grunde til, hvorfor 15-16-årige bør sove mere.

Udover træthed, tristhed og dårlig indlæring er der »overvældende dokumentation« for, at søvnmangel forhøjer risikoen for sygdomme. For eksempel viste et studie, der i sidste uge blev publiceret i tidsskriftet »Sleep«, at børn, som sover for lidt, har 38 pct. øget risiko for sukkersyge.

»Det korte af det lange er, at når man er 15-16 år og i slutningen af puberteten, skal man sove ni-ti timer om natten – om man vil det eller ej,« siger Poul Jennum:

Poul Jennum, overlæge på Dansk Center for Søvnmedicin og professor i neurofysiologi ved Københavns Universitet.

»Det korte af det lange er, at når man er 15-16 år og i slutningen af puberteten, skal man sove ni-ti timer om natten - om man vil det eller ej.«


»Men det bryder de sig ikke om at høre. Når jeg er ude at holde foredrag for dem, kigger de nærmest på mig, som om at jeg er noget, der er bragt ind fra det ydre Mongoliet.«

Bjørn Holstein er professor ved Institut for Folkesundhed på Syddansk Universitet og har været med til at udarbejde undersøgelsen for Region Hovedstaden. Han er ikke i tvivl om, at søvnmanglen især skyldes de små, blå lys, der oplyser værelserne i aften- og nattetimerne.

Han påpeger, at Skolebørnsundersøgelsen, der udarbejdes hvert fjerde år, viser, at unge i dag sover i gennemsnit en time mindre end for 30 år siden. Samtidig påpeger han, at de unge i dag ikke dyrker mindre motion.

»Det er skærmen, der tager søvnen. Blåt lys, lige inden man skal sove, forstyrrer hjernen. Der er ingen tvivl om, at udviklingen er mindre og mindre søvn, og det giver flere og flere problemer – ensomhed, depression og en masse andre ulykker,« siger Bjørn Holstein:

»Børn i 15-16-årsalderen skal have mindst ni timers nattesøvn, Det kan godt være, at de siger, at de kan klare sig med mindre, men det er simpelthen forkert.«

»Vi voksne har svigtet«

De unges brug af mobiltelefoner hører til i privatsfæren, men der er en bevægelse i gang, når det handler om brugen af dem i skolen.

En undersøgelse, som Epinion udarbejdede for Undervisningsministeriet, viste i august, at 20 pct. af eleverne i grundskolen ofte eller hele tiden bruger smartphones i timerne og til ting, der intet har med undervisningen at gøre. På ungdomsuddannelserne var tallet 46 pct.

Det udløste følgende opråb fra den liberale undervisningsminister Merete Riisager (LA):

»Vi voksne har svigtet her. Vi har forgyldt digitaliseringen og været så forblændede af udviklingspotentialet, at vi har forsømt den kritiske debat om dens indtog i skolen. Vi har været knaldende naive over for den stressfaktor, som det er for teenagere at reagere på de sociale medier og få likes.«

Allerede i 2015 dokumenterede Norstat for DR Medieforskning, at 13-19-årige danskere brugte seks timer foran en skærm hver eneste dag. Samme år offentliggjorde Børnerådet en landsdækkende undersøgelse om børns medieforbrug. Den viste, at hver femte elev i 7. klasse svarede på beskeder om natten mindst et par gange om ugen eller måneden.

Når det handler om mangel på nattesøvn, tvivler overlæge og professor Poul Jennum på, at mobilen er det eneste forstyrrende element. Han tror snarere, at der handler om en række faktorer, herunder sociale medier, mangel på motion, dårlig kost og en mere diffus uro i de unge. Og hvis han skal give de unge og deres forældre ét råd, er det følgende:

»De skal følge kram-rådene: Kost, rygning, alkohol, motion. Og så skal de turde gå i seng og ikke nødvendigvis tro, at der kommer en ny information, som de skal tage stilling til. Det er helt ok at slå sig løs indimellem, men der skal være styr på hverdagen,« siger Poul Jennum.