Angst, ensomhed og søvnproblemer – hver tiende ung i hovedstaden mistrives

Mange af hovedstadens børn har ondt i livet, og i Tårnby Kommune er de særligt plagede. Men hvad ligger bag? Og hvordan hjælper man de unge? En sundhedsplejerske, en tidligere chefpolitiinspektør, en professor og undervisningsministeren giver deres bud.

»Her er mange triste og skrøbelige børn,« siger Lisbeth Svanholt, der er ledende sundhedsplejerske i Tårnby Kommune, som ifølge undersøgelsen er den kommune i Region Hovedstaden, hvor flest børn mistrives. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

Noget er skævt blandt hovedstadens helt unge. Mange mistrives i skolen. Mange har det skidt med familien. Mange savner venner og fortrolige i den vanskelige pubertet. I alt har mere end hver tiende elev i 8.-9.-klasse på den ene eller anden måde ondt i livet.

Det fremgår af den nye rapport »Sundhedsprofil for børn og unge i Region Hovedstaden«, der bygger på især sundhedsplejerskers bemærkninger ved sundhedssamtaler på skolerne.

En bemærkning skal forstås som en alarmklokke, og sådan én ringede i 13 pct. af de 3.277 samtaler, som sundhedsplejerskerne 2016/2017 havde med de 15-16-årige i udskolingen. Generelt er især pigerene plagede.

Lisbeth Svanholt tiltrådte for knapt to år siden som ledende sundhedsplejerske i Tårnby Kommune, hvor unge har det særligt svært, og hvor en ud af fem unge ikke trives. Gennem 24 år som sundhedsplejerske har Lisbeth Svanholt arbejdet i Ishøj, Glostrup og Solrød. Hun kom altså til Tårnby med friske, men trænede øjne.

Hun møder os på Løjtegårdsskolen i Tårnby og forsøger her at hjælpe med at forstå den lidt diffuse følelse af ulykke, som de unge giver udtryk for i deres samtaler med sundhedsplejersken.

Hun forklarer først, at mange forældre i Tårnby arbejder hårdt for at få enderne til at mødes og ikke altid har meget overskud til børnene. Hun glæder sig så over, at de fleste børn har det godt. Men der kommer hurtigt et »men«.

»Her er mange triste og skrøbelige børn. Angst fylder meget mere end tidligere. Overvægt er et problem. Mange har svært ved at sove. Mange har lidt ondt i maven. Det afspejler ofte, hvis man har det svært hjemme,« siger Lisbeth Svanholt.

Et barn gemte makreldåser under sengen

Der er ofte stor fortrolighed mellem de børn og sundhedsplejersker, som i mange tilfælde har kendt hinanden gennem hele folkeskoletiden. Lisbeth Svanholt vil ikke give konkrete eksempler på mistrivslen, men fortæller med blanke øjne, at nogle er svære at ryste af sig: Ét barn gemte dåser med makrel under sengen, fordi der ofte ikke var mad sidst på måneden. Et andet barn hjalp sin lillesøster med at gemme sig i skabet, når forældrene sloges.

Problemet med mistrivsel er reelt, understreger hun. Kommunen gør alt, hvad den kan for at hjælpe med støtte og rådgivning – jo før, desto bedre. Og Lisbeth Svanholt afviser, at sundhedsplejerskerne overfortolker de unges signaler eller turbulente år i puberteten.

»Jeg kan kun svare på min gruppes vegne, men det mener jeg bestemt ikke, vi gør. Vi er trænede i det her. Selvfølgelig fyrer nogle bare en historie af, men facaden falder generelt ret hurtigt,« siger Lisbeth Svanholt og fortsætter:

»Det er hårdt at være ung i dag – der er mange krav og forventninger. Du skal se godt ud. Du skal have en lækker krop. Du skal have smart tøj. Du skal kunne det sociale spil. Du skal funkle på Instragram. De unge oplever et enormt pres.«

Lisbeth Svanholt, ledende sundhedsplejerske i Tårnby Kommune

»Du skal se godt ud. Du skal have en lækker krop. Du skal have smart tøj. Du skal kunne det sociale spil. Du skal funkle på Instragram. De unge oplever i dag et enormt pres.«


Per Larsen: Let presset i skolen

I Tårnby Kommune afspejler presset sig for eksempel i, at piger i de helt små klasser fortæller, at føler sig tykke. Eller at de større skolebørn nægter at gå i bad med de andre efter gymnastik.

Zoomer man ud og ser på hele Region Hovedstaden, fremgår det af undersøgelsen, at der i 15,2 pct. af samtalerne blev fundet grund til bemærkning om psykiske vanskeligheder, herunder at de unge døjede med »psykisk sårbarhed« eller stress.

Under samtalerne bliver de unge typisk spurgt, om de mobbes. Om de føler sig ensomme. Om de har venner og familie at tale med. Dér ringer alarmklokken for 17,3 pct. af de unge.

Per Larsen, som er tidligere chefpolitiinspektør ved Københavns Politi og i dag formand for Børnerådet, læser undersøgelsen som et opråb fra de unge. Det mest oplagte sted at tage fat er i hans øjne det, han ser som skolernes problematiske »præstationskultur«.

»Det er et kraftigt signal om, at unge føler sig alvorligt pressede. Og så nytter det ikke at sige, som undervisningsministeren (Merete Riisager (LA), red.): At problemet skyldes de unges egen perfektionisme,« siger Per Larsen.

Opfordringen støtter han til Børnerådets egen undersøgelse »Pres på ungdommen«, der blev offentliggjort i maj 2018. Den viste, at ud af de 2.600 elever i 8. klasse, som deltog, følte hver femte sig presset ofte eller hele tiden.

Staten kan ikke klare alt

Den nye undersøgelse fra Region Hovedstaden viser umiddelbart høje tal, bemærker Noemi Katznelson, som er professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet. Alligevel opfordrer hun til, at man slår koldt vand i blodet.

»Vi skal passe på, at der ikke går kollektiv panik i os. At vi ikke pisker en stemning op om, at alle unge er skrøbelige og falder fra hinanden. Og at vi ikke forveksler mistrivsel med livets genvordigheder, som velfærdsstaten ikke behøver gribe ind i,« siger professoren.

Noemi Katznelson, professor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet

»Vi skal passe på, at der ikke går kollektiv panik i os. At vi ikke pisker en stemning op om, at alle unge er skrøbelige og falder fra hinanden. Og at vi ikke forveksler mistrivsel med livets genvordigheder, som velfærdsstaten ikke behøver gribe ind i.«


Undervisningsminister Merete Riisager kalder det et »højt tal«, at en ud af ti unge ikke trives – et, der skal holdes øje med. Men hun understreger, at problemet efter hendes opfattelse primært handler om forholdet mellem børn og forældre.

»Vi ved fra forskningen, at uanset hvad skolen evner at gøre, handler børns trivsel især om forældrenes aktive tilstedeværelse. Det lyder banalt, men at man eksempelvis spiser morgenmad og aftensmad sammen er nogle af de afgørende ting,« siger ministeren.

Per Larsen sender jer den opfordring, at det er nødvendigt at lette skolens pres på de unge. Har han en god pointe i det?

»Nej, det er historisk ukorrekt, at skolens pres er årsagen til, at eleverne mistrives. Der er ikke et større præstationspres på de unge, end da mine forældre var unge. Tværtimod,« siger Merete Riisager og trækker vejret dybt:

»Jeg vil faktisk gerne udfordre den fortælling. Jeg er træt af den ansvarsfraskrivelse, der ligger i, at det må være skolen, der lægger et pres på de unge. Der er ikke et større formelt pres i dag. Nej, problemet er snarere forestillingen om, at alle kan alt – selv om det er uklart, hvordan man kommer derhen. Man ved ikke, hvem man skal spørge om vej.«