Minister slår alarm: »Vi har nok at gøre med den ungdomsgeneration nogensinde, der har mest ondt i sjælen«

Ny rapport fra Region Hovedstaden viser, at et stort antal børn og unge mistrives. For mange indgår i overfladiske fællesskaber, hvor man ikke er der for hinanden, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Ellen Trane Nørby
Det er ikke kun de øgede præstationsrav, der presser de danske børn og unge, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V): »Det handler også om en perfekthedskultur. De unge føler, de skal være perfekte på en lang række parametre.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Økonomien boomer. Vi svømmer i penge. De unge stormer ud på arbejdsmarkedet, og flere og flere får en uddannelse.

Alligevel har der aldrig været så mange børn og unge, der trives dårligt og ikke kan finde sig til rette i livet, og det får nu sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at slå alarm.

»Det er ret paradoksalt. Vi har vel aldrig været så økonomisk velstillede, som vi er nu i Danmark. Vi har slået alle beskæftigelsesmæssige rekorder, og de unge klarer sig godt på arbejdsmarkedet og i uddannelserne. Det går rigtigt godt.

Men samtidig har vi nok også at gøre med den ungdomsgeneration nogensinde, der har mest ondt i sjælen. Det er klart bekymrende,« siger ministeren i et interview med Berlingske.

Udmeldingen kommer i forlængelse af en rapport fra Region Hovedstaden, der med afsæt i observationer fra sundhedsplejerskerne tegner et nærgående portræt af børn og unge i hovedstadsområdet.

Konklusionen er, at de fleste er »sunde, trives godt og udvikler sig, som de skal«. Men det fremhæves også, at der er »betydelige mindretal af børn og unge, som trives dårligt, ikke udvikler sig som de skal, eller som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd«.

Rapporten er ny, men den skriver sig også ind i en dagsorden, som er taget til i styrke gennem nogle år, og som regeringen på forskellig vis forsøger at adressere.

Samtidig lyder der kritik af, at regering og Folketing er med til at skabe et »præstationspres« blandt børn og unge med konstant skærpede krav i uddannelsessystemet om konstant at opnå 12-taller og blive lynhurtigt færdige.

Men det er for unuanceret at forklare de unges mistrivsel på den måde, mener ministeren.

»Jeg oplever, at det er meget bredere end det, der handler om præstationer. Det handler også om en perfekthedskultur. De unge føler, de skal være perfekte på en lang række parametre. Det handler også om de sociale medier, hvor man er på 24-7, og hvor en undersøgelse netop har vist, at rigtig mange f.eks. tjekker mobilen flere gange om natten og svarer på Facebook, så de ikke får deres søvn og ikke får restitueret det, de skal,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun medgiver, at der også ligger et pres i forhold til uddannelsessystemet, men man går galt i byen, hvis man reducerer det til alene at handle om det. Det er langt mere komplekst, vurderer hun.

»Der er også for lidt fokus på sunde, naturlige relationer og fællesskaber, hvor man reelt er til stede sammen og ikke bare sidder og taler sammen med hver sin skærm.

Vi skal have gjort op med mobningen i undervisningen og børnemiljøerne generelt og sikre, at flere børn trives, får opbygget relationer og bliver en del af sunde fællesskaber. Jeg oplever, at rigtig mange børn og unge i dag ikke har de fællesskaber eller indgår i nogle fællesskaber, som er bygget op om overfladiske værdier, hvor man ikke er der for hinanden, når man har behov for det,« siger Ellen Trane Nørby.

Hun fremhæver, at der er sat penge af til at styrke børne- og ungepsykiatrien og til et »1.000 dages« program, som skal løfte bl.a. dagtilbuddene og sundhedsplejen ud fra devisen om, at et godt forløb for børn i de første 1.000 dage efter fødslen er afgørende for resten af livet.

»Det handler om, at vi skal gribe ind langt tidligere, end vi gør i dag, hvor mange decideret må have psykiatrisk hjælp, fordi vi ikke griber dem i tide. Det er vigtigt, at de unge har nogle at tale med, som tager deres problemer alvorligt.«