Mona El-jerbi kan godt huske, da hun som 13-årig luntede ned ad den lange gang på skolen på vej mod de voksnes kontorer. Hun havde det ikke særlig godt i sin klasse; hun følte ikke, at hun passede ind, og hun blev mobbet af klassekammeraterne, så hun var gået med til at aflægge et besøg hos skolens psykolog.
Det var hendes første møde med en professionel, der lyttede til hendes problemer, og siden har Mona El-jerbi jævnligt talt med en psykolog om stort og småt. Hun har haft en depression og lidt af angst, så nogle gange har de alvorlige og tårevædede samtaler fyldt rummet. Andre gange har hun bare haft brug for en at tale med.
Del:
