Berlingske nuancerer: Er dyrere cigaretter vejen til et røgfrit Danmark?

I årtier er antallet af danske rygere faldet støt. Men i de senere år er udviklingen vendt. Andelen af danske rygere stiger igen, særligt blandt de unge og således stik mod regeringens mål om en røgfri generation i 2030. I de seneste år har flere partier foreslået at øge prisen på cigaretter markant – men er det vejen til færre danske rygere?

Prisen på cigaretter i Danmark er langt lavere end i lande, vi normalt sammenligner os med. I Australien, Norge, Storbritannien og selv Tyskland koster 20 Marlboro nu mere end en dansk pakke. Og det koster på folkesundheden. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Kiær

I 1950erne skulle man skære sig gennem tåger af cigaretrøg til såvel hverdag som fest. Dengang røg 80 pct. af de danske mænd og 40 pct. af kvinderne, fade med »røg« blev sendt rundt efter ethvert godt måltid – og fesen var den gæst, der sagde nej tak. Danskerne pulsede løs på hospitaler, i bumletoget og på flyet, i daginstitutioner, på arbejdspladsen og på forsædet af familiebilen.

Nu – to generationers folkeoplysning, et bjerg af forskningsresultater og en generel kulturændring senere – er det svært at finde et sted i offentligheden, hvor man kan ryge uden misbilligende blikke og viftende hænder fra forbipasserende.

I dag ved vi, at tobaksrygning øger risikoen for kræft, KOL, hjerte-kar-sygdomme og astma. Cigaretterne er blevet udstyret med uappetitlige fotos, alt fra diskoteker til togperroner er blevet røgfrit område, og flere butikskæder har af egen drift valgt at »go dark«, som det hedder – de gemmer cigaretsortimentet under disken, så ingen fristes unødigt.

2016: Færre rygere end nogensinde, men ...

De mange tobaksbekæmpende foranstaltninger har haft en effekt. Mængden af danske rygere er faldet støt igennem årtier og landede i 2016 på 21 pct. – det laveste antal faste eller lejlighedsvise rygere i den moderne danmarkshistorie. Så godt gik det, at regeringen i forbindelse med sin fjerde kræftplan, der blev fremlagt i 2016, satte et erklæret mål om at nå den første »røgfri generation« allerede i 2030.

Men netop som den ambition var annonceret, stoppede fremgangen.

For første gang i 20 år er andelen af rygere nu svagt stigende, og det er især de unge, som er søgt tilbage til cigaretrøgen.

I 2017 røg 29 pct. af de 16-24-årige. 16 pct. af dem ryger dagligt.

Præcis hvorfor flere danske unge er begyndt at ryge, ved man ikke. Teorierne dækker over alt fra »kampagnetræthed« og subtil tobaksmarkedsføring til dårlige rollemodeller blandt idoler, »influencere« og skuespillere i film og serier, fortæller Morten Grønbæk, læge og direktør for Statens Institut for Folkesundhed.

Livslang rygning koster ti leveår

Udviklingen bekymrer lægerne, for en ung ryger udvikler sig statistisk set ofte til en livslang ryger. Og er man livslang ryger, mister man typisk omkring otte-ti gode leveår, før man dør – i øvrigt op til ti år før en ikke-rygende landsfælle.

Rygning menes at være årsag til 13.600 danske dødsfald om året – cirka hvert fjerde dødsfald. Det, at mange i nutidens ældre generation røg som unge, angives af forskere som den væsentlige årsag til, at vi lever kortere end befolkningen i sammenlignelige lande.

Det rygerelaterede sløje helbred er ikke kun nedtur for den enkelte. Det er også nedtur for samfundsøkonomien.

Ifølge en undersøgelse foretaget af VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, koster rygning årligt de offentlige kasser 14 mia. kroner i merudgifter til pleje og behandling af folk, der ryger eller har røget. I 2013 var de offentlige udgifter til sundhed, hjemmepleje og overførselsindkomster i gennemsnit mellem ca. 9.000 og 18.000 kr. højere for dagligrygere end for aldrigrygere.

Kritik: Danmark »burde gøre meget mere«

At udviklingen mod et røgfrit samfund er stagneret, burde måske ikke undre. For ifølge TCS (Tobacco Control Scale), som overvåger indsats mod tobaksrygning i Europa, er Danmark i løbet af de senere år gledet ned i den tunge ende og rangerer nu blandt de europæiske lande, der »burde gøre meget mere« for at komme tobaksrygning til livs. Og det er ikke en kritik, vi kan verfe helt af, for i 2004 underskrev Danmark WHOs »Framework Convention on Tobacco Control« – en konvention, hvori vi forpligter os på at bekæmpe tobaksrygning.

Spørgsmålet er bare, hvad dette »meget mere« så skal være?

I den forgangne valgperiode har flere partier stillet forslag om at hæve prisen på cigaretter.

I 2018 stillede Alternativet – uden held – lovforslag om, at prisen på en pakke cigaretter skulle stige til 65 kroner.

Enhedslisten ligger cirka på samme linje, mens de Radikale mener, at prisen på cigaretter skal fordobles. Konservative meldte i oktober 2018 ud, at de ønsker pakkeprisen forhøjet til 60 kr.

Socialdemokraterne har ikke umiddelbart planer om afgiftsforhøjelse. Dansk Folkeparti har også længe været imod, men i forbindelse med regeringens forslag til en sundhedsreform i foråret 2019 ankom Dansk Folkeparti med et forhandlingsudspil, som lød på, at cigaretter skulle stige med op til otte kroner over de næste fire år.

Hidtil har det dog ikke været muligt at samle flertal til en forøgelse af tobaksafgifterne.

Virker højere priser?

Men ville en prisforsøgelse overhovedet virke?

Det korte svar er et klart og rungende ja.

Der er bred konsensus i såvel dansk som international forskning om, at højere priser fører til færre rygere. Ifølge WHO er forhøjede afgifter »det mest effektive enkeltstående redskab« til at få tobaksrygere til at stoppe og forebygge, at børn begynder at ryge.«

Når man beregner, hvor følsom en forbrugergruppe er over for prisstigninger, taler man om »priselasticitet«. For danske forbrugeres vedkommende mener man, at priselasticiteten på tobaksområdet er minus 0,4, siger Niels Them Kjær, projektchef for tobaksforebyggelse i Kræftens Bekæmpelse.

Det betyder, at en prisstigning på ti procent vil betyde et fald i forbruget af tobak på fire pct. En prisstigning på 50 pct. – en pakke ville da koste 66 kr., samme pris som i Storbritannien – ville medføre et fald i det samlede/totale forbrug af cigaretter på 20 procent.

Unge, som af naturlige årsager har en langt mindre indkomst, er mere følsomme over for prisstigninger. De har en lavere priselasticitet så at sige. Nyere beregninger fra Sundhedsstyrelsen har ifølge et svar til Folketinget vist, at unges priselasticitet er helt ned til minus 1,5. Det betyder, at en prisstigning på 50 pct. ville sænke de unges forbrug af tobak med 75 pct.

»De unge er langt mere følsomme over for prisstigninger end den øvrige befolkning. Dertil kommer at børn er langt mere påvirkelige af normer og rammer. De er simpelthen mere formbare. Det gælder på priser, men også på andre tiltag. Hvis tiltagene er der, så indordner de sig,« siger Niels Them Kjær og henviser til bl.a. Norge, hvor en pakke af tiltag – cigaretpriser på ca. 90 kr., røgfri skoletid, reklameforbud indført 25 år før Danmark og neutralt udseende cigaretpakker – har betydet, at kun tre pct. af de unge ryger dagligt. Tallet i Danmark er som nævnt fem gange så højt.

Usikkerhed om grænsehandel

De politikere, som er imod en markant afgiftsforøgelse på tobak, nævner primært tre argumenter.

Det ene, som bl.a. Liberal Alliance har fremhævet, er det ideologiske argument, at rygning er et personligt valg og dermed et personligt ansvar.

Et andet argument er, at højere tobaksafgifter primært vil ramme de lavtlønnede, som også er den befolkningsgruppe, som ryger mest.

»Man bør dog vende det argument helt på hovedet,« indvender Niels Them Kjær fra Kræftens Bekæmpelse.

»Man kan netop sige, at øgede tobaksafgifter er et af de få midler, vi kender, som kan rette op på den sociale ulighed. Det er misforstået omsorg at sikre de fattigste i landet billige cigaretter, så de kan ryge sig ihjel,« siger han – en indvending, som også Morten Grønbæk bakker op om.

Et tredje argument mod højere cigaretpriser, som Venstre bl.a. har forfægtet, har været, at dyrere cigaretter vil betyde stigende grænsehandel og dermed tab af indtægter til statskassen. Dokumentationen for det er imidlertid behæftet med stor usikkerhed.

Her er tre eksempler på beregninger bare fra de seneste måneder:

I januar oplyste finansminister Kristian Jensen (V) til Folketingets Finansudvalg, at Skatteministeriet havde lavet beregninger, som viste, at en forhøjelse af pakkeprisen til 80 kr. ville medføre et mindre provenu på 2,3 mia. kr. for staten. En forhøjelse til f.eks. 60 eller 70 kr. ville til gengæld give et positivt provenu for staten, lød vurderingen, som generelt, erkendte Skatteministeriet, var behæftet med »stor usikkerhed«.

Kort efter fik Jyllands-Posten aktindsigt i en rapport udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. Den viser i modsætning til Skatteministeriets beregninger, at selv en pris på 100 kr. pr. cigaretpakke intet ville betyde for statskassen. Faktisk ville en gradvis forøgelse af tobaksprisen betyde et positivt provenu på 1,3 mia. kroner. Grænsehandel eller ej. Rapporten forudsatte dog, at cigaretprisen i Tyskland ville blive på det niveau, de tyske myndigheder har planlagt i dag – og dermed er også denne fremskrivning behæftet med en vis usikkerhed.

I starten af maj fremlagde Skatteministeriet så nye beregninger, som anslog, at en prisstigning per pakke på tre-fire kroner ville have en positiv samfundsøkonomisk virkning og styrke de offentlige finanser, men »omvendt kan prisstigninger, som rækker væsentligt ud over 10 kr., være forbundet med et samfundsøkonomisk tab,« hed det i den nye analyse. Skatteministeriets bekymring var primært, lød det i rapporten, at grænsehandlen ville stige væsentligt, hvis danske cigaretter steg f.eks. 50 pct. i prisen. Denne beregning, skriver Skatteministeriet selv flere steder i sin rapport, er dog behæfttet med »betydelig usikkerhed« og »væsentlig usikkerhed«.

Ergo: Det er svært at spå om fremtiden.

Er røgfri en utopi?

Skulle politikerne på et tidspunkt blive enige om at øge afgiften markant på cigaretterne, vil forbruget som nævnt falde mærkbart, viser al erfaring og ekspertviden. Træerne vokser dog ikke ind i himlen.

Lige før påske udsendte Sundhedsstyrelsen en ny rapport, som mellem linjerne konkluderede, at det ville blive næsten umuligt at nå regeringens mål om en røgfri ungdomsgeneration i år 2030 (defineret som en årgang, hvor højst fem pct. ryger).

Selv det tungeste våben i bæltet – en prisstigning på cigaretter på 50 pct. til i gennemsnit 60 kr. per pakke – vil ifølge beregningerne betyde, at 18 pct. af de i dag 13-årige drenge vil ryge i 2030. Det samme vil gælde for 17 pct. af de i dag 13-årige piger.

Det peger ifølge eksperterne på to ting: Indsatsen mod rygning skal – som man har gjort det i Norge – være mangesidet. Og hvis priserne bliver sat op, så skal de have et ordentligt smæk. 60 kr. er ikke nok. Prisen skal op på 80 eller 90 kr. per pakke, hvis målet om en røgfri generation skal nås.