Vismænd: Dyr og dårlig miljøpolitik

Decentrale kraftvarmeværker, vindmøller og andre miljøflagskibe har langtfra været pengene værd, mener de økonomiske vismænd. Heller ikke selv om man tager højde for den afledte vindmølleeksport.

Hvor mange færre skal få lungekræft, før en milliard til røgrensning er givet godt ud?

Et ubehageligt spørgsmål, som det ikke desto mindre er nødvendigt at svare på, hvis man skal vurdere, om indsatsen kan betale sig. Og det kan faktisk lade sig gøre at sætte tal på værdien af bedre miljø, mener de økonomiske vismænd.

Det er præcis, hvad de har gjort i den vismandsrapport, der kommer på gaden i dag. Og tallene viser, at de fleste af 90ernes prestigeprojekter på miljøområdet har givet et afkast som Ebberød Bank.

Skytset rettes især mod de mange projekter, der skulle sikre en mere miljøvenlig energiproduktion.

Decentral kraftvarme, vindmøller og biomassefyr giver en regning på knap 60 milliarder nutids-kroner, når det hele tælles med. Det er 17 milliarder mere, end miljøgevinsten ved dem er værd.

En stor del af miseren skyldes, at man har glemt at tage højde for, at den traditionelle elproduktion er blevet langt mindre forurenende.

En investering på 18,4 milliarder i røgrensningsanlæg på kraftværkerne og brug af renere kul har medført en miljøgevindst på hele 108,5 milliarder.

Dermed står de traditionelle kulfyrede kraftværker for langt den mest succesfulde miljøinvestering i Svend Aukens mange år som miljøminister.

Men den renere produktion på dem betyder, at fidusen ved at flytte produktionen til andre kilder er blevet temmelig svær at få øje på.

Udgifterne på miljøområdet er ofte blevet retfærdiggjort ved, at de skaber grobund for en stor og eksportorienteret miljøindustri, som det er sket i vindmøllebranchen.

Men vismændene peger på, at vindmølle-succesen er en enlig svale.

Langt de fleste miljøbrancher, så som genbrug, renovation og de fleste former for rådgivning, er mindre profitable end det almindelige erhvervsliv, der må klare sig uden milliardtilskud.

Og selv vindmølleindustriens gavnlige effekt på samfundsøkonomien kan der sættes spørgsmålstegn ved.

Under alle omstændigheder konkluderer vismændene, at hvis man vil støtte det ene erhverv frem for det andet, er pengene bedst givet ud, hvis man målretter dem til udvikling og forskning.

De deprimerende erfaringer fra 90erne får dog langtfra vismændene til at konkludere, at miljøministeriet bør nedlægges og al miljøpolitik opgives. For eksempel anbefaler de højere afgifter på energiforbrug i erhvervene.