Udenlandsk nej til danske aktieoptioner

Beskæftigelsesministeren ønsker, at fyrede medarbejdere skal have ret til deres aktieoptioner. Men det vil udenlandske moderselskaber næppe acceptere, advarer advokater.

Regeringens ønske om at flere danske medarbejdere skal belønnes med aktieoptioner, risikerer at slå tilbage som en boomerang.

Der er nemlig en reel risiko for, at udenlandske moderselskaber vil springe Danmark over ved fremtidige tildelinger af aktieoptioner, fordi de ikke kan acceptere et lovforslag, beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) netop har fremsat.

Anstødsstenen er lovforslagets passus om, at fyrede medarbejdere skal have lov til at tage sine aktieoptioner med sig. Derimod har medarbejderen intet krav på optioner, hvis vedkommende selv siger op.

»Det er på mange måder et godt lovforslag, som vi hilser velkommen, fordi det skaber sikkerhed om retstilstanden på området. Men set med de udenlandske selskabers øjne er forslaget stærkt problematisk,« siger chefkonsulent, advokat Torkil Lawaetz, Dansk Handel & Service.

»For et dansk datterselskabs vedkommende, så vil en ordning med aktieoptioner blive udarbejdet i det udenlandske moderselskab. Bliver lovforslaget vedtaget i dets nuværende form, har moderselskabet to valgmuligheder. Enten at ændre på optionsprogrammet, så det passer til danske forhold. Eller springe Danmark over. Og jeg er bange for, at den sidste mulighed bliver den, de fleste udenlandske selskaber vælger,« tilføjer Torkil Lawaetz.

Sager i Højesteret
Lovforslaget blev fremsat i onsdags, men har endnu ikke været til førstebehandling i Folketinget. Som det er i dag, er det en fyrre år gammel paragraf i funktionærloven, som dikterer retsopfattelsen på området, og det har givet anledning til flere tvister mellem medarbejdere og virksomhed, hvoraf to sager er på vej til Højesteret. I begge tilfælde har medarbejderne fået Sø- og Handelsrettens dom for, at de har ret til deres aktieoptioner, efter at de har opsagt deres stillinger.

Advokat Jette H. Ronøe, Bech-Bruun Dragsted, der til oktober skal repræsentere Intel i den ene af sagerne ved Højesteret, deler advokat Torkil Lawaetz' opfattelse.

»Det er lidt vanskeligt at forestille sig, at et aktieoptionsprogram for flere tusind medarbejdere på verdensplan vil blive ændret, så det passer til et par hundrede medarbejdere eller færre i Danmark,« siger advokat Jette H. Ronøe.

Dyrt at omstrukturere
»Ønsker den udenlandske virksomhed at gennemføre omstruktureringer i det danske datterselskab, hvor medarbejderne har aktieoptioner, kan det medføre en betydelig ekstraomkostning for den udenlandske virksomhed at ændre på folks stillingsindhold eller afskedige dem,« tilføjer Jette Ronøe.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar til kritikken fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.