Tyskland og Italien støtter enorm brexit-regning

Både Tyskland og Italien har lagt sin vægt bag EU-Kommissionens plan om at forsinke yderligere forhandlinger med Storbritannien, indtil landet giver tilsagn om betaling af en forestående kæmperegning.

Arkivfoto. Både Tyskland og Italien har lagt sin vægt bag EU-Kommissionens plan om at forsinke yderligere forhandlinger med Storbritannien, indtil landet giver tilsagn om betaling af en forestående kæmperegning.  Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skriver Financial Times.

De samlede udgifter ved brexit løber op i omkring 60 mia. euro eller knap 450 mia. kr.

»Vi er enige med Kommissionen. Enhver Artikel 50-aftale skal også inkludere en garanti fra Storbritannien om, at de vil efterkomme de finansielle løfter, som de lavede som EU-medlem«, siger en tysk embedsmand til Financial Times.

Udmeldingen er et stort tab for briterne i de forestående forhandlinger. Regeringen havde satset på, at Tyskland ville være mildere end EU-Kommissionen og støtte parallelle forhandlinger.

Formålet med den strenge tilgang til forhandlingerne er at afskrække andre medlemmer fra at følge med briterne ud af EU.

Tyskland og Italien tilslutter sig dermed Frankrig, mens Spanien fortsat er mere varsomme med at 'straffe' Storbritannien, skriver Financial Times.