»Sydeuropas kvinder er foran«

Det danske arbejdsmarked er meget opdelt. Det betyder, at det er sværere at krydse grænser, og at mændene bliver siddende på magten. Både Portugal og Grækenland har flere kvindelige departementchefer, end vi har.

»Sydeuropas kvinder er foran« - 1
Britta Thomsen er nyvalgt medlem til Europa Parlamentet og medlem af dets ligestillingsnævn. Hun er uddannet cand. mag. i historie og portugisisk og har et bredt netværk på den iberiske halvø. »Det har altid undret mig, at kvinder i Sydeuropa nyder en meget høj anseelse, så snart de når en toppost. Herhjemme er der en tendens til, at kvinder bliver fastholdt i deres køn, uanset hvilken position de indtager. Danske mænd er ikke engang galante nok til at lade kvinderne komme til i jobbene.«<br>Foto: Scanpix
Læs mere
Fold sammen
Ikke alene beklæder langt flere kvinder i Spanien, Portugal og Grækenland topposter, end tilfældet er herhjemme. Det danske arbejdsmarked er blandt de mest kønsopdelte i EU. For eksempel viser en undersøgelse foretaget i år af ugebrevet A4, at over halvdelen af danske mænd og kvinder arbejder i sektorer, hvor deres eget køn bestrider mindst 70 pct. af stillingerne.

»Det er rigtigt, at nordiske kvinder i mange henseender er mere frigjorte end deres sydeuropæiske medsøstre,« siger Britta Thomsen, nyvalgt socialdemokratisk medlem af EU parlamentet.

»I privatlivet og på det politiske område er vi godt med. Men tal fra FNs Human Development Report viser, at antallet af kvindelige ledere, især i den offentlige sektor, er markant lavere i Danmark end i andre EU-lande. Faktisk ligger Danmark tredje sidst blandt 25 lande og overgås ikke alene af de andre nordiske lande, men også af alle de sydeuropæiske lande, på nær Italien. Også de nye medlemslande fra Østeuropa har flere kvinder i toppen af centraladministrationen og udvalg, end vi har.«

Kvinder krydser grænser
Britta Thomsen er medlem af EUs Ligestillingsudvalg og næstformand i Udvalget for Industri, forskning og energi. Samtidig er ved at lægge sidste hånd på antologien »Når kvinder krydser grænser«, der udkommer på Informations forlag til efteråret.

»Titlen skal ikke kun forstås i geografisk forstand, men også karrieremæssig. Her har danske kvinder tilsyneladende en større barriere at overvinde, når det gælder om at nå topstillinger inden for det offentlige. I Sydeuropa er der en gammel tradition for, at middelklassen uddannede deres døtre, ofte inden for undervisnings-, social- eller sundhedssektoren. Det var ikke noget særsyn, at skoleinspektøren var en kvinde, hvilket var ualmindeligt i Danmark for bare tyve år siden,« siger Britta Thomsen.

»Længere op i systemer har man valgt at overlade topposterne til kvinder på disse områder, og de sidder i dag som departementchefer inden for sundheds- social- og undervisningsområderne.«

Når man ikke som Sverige og Norge går mere håndfast til værks og indfører lodrette kvoter, tyder noget på, at i samfund, der er bygget på en lighedsfilosofi, sætter mændene sig på magten, mens kvinderne bliver ladt tilbage på mellemlederposter.

»Undersøgelser har påvist, at de eneste, der ikke har fået det bedre i de senere år er kvinder ansat i det offentlige. Måske har sydeuropæiske kvinder lettere ved at købe sig til hjælp til rengøring og børnepasning. Det hænger selvfølgelig også sammen med de lavere lønninger,« mener Britta Thomsen.

Forskerne har ikke kunne komme med en entydig forklaring på, hvorfor danske kvinder halter bagefter deres sydeuropæiske medsøstre. Men ser man på, hvordan det danske uddannelsessystem og arbejdsmarked mere overordnet er opbygget, er det ikke alene meget kønsopdelt, men også meget opdelt. Britta Thomsen peger som eksempel på DJØFiseringen af statsadministrationen, der næsten udelukkende styres af cand.polit'er og jurister, mens traditionen i mange andre europæiske lande tilsiger en langt bredere uddannelsesbaggrund, med både humanister og historikere.

Stift arbejdsmarked
»Det danske arbejdsmarked er generelt meget stift,« siger Henning Salling Olesen, professor på RUC i uddannelsesforskning.

»Det er ofte brancherne, der sidder på uddannelserne, og det giver et lukket kredsløb og ofte selvtilstrækkelige miljøer.«

»Tager du professionsuddannelserne som lærer-, pædagog- eller sygeplejerskeuddannelsen - udprægede kvindefag - er det amterne eller fagene selv, der sidder på dem, og det giver en egen selvforståelse. Det er mere udpræget i Danmark end i andre lande.«

Han tilføjer, at disse lukkede kredsløb kan medføre en større kønsopdeling, og de få mænd, som begynder på for eksempel sygeplejerskeuddannelsen, ender ofte med enten at blive marginaliserede og eller som ledere eller fagforeningsformænd.

Det samme gælder den akademiske verden, tilføjer Henning Salling Olesen, som han karakteriserer som enkeltfaglig i uhyggelig høj grad.

»Der har været en tendens til at se fagene som Gud givne, men universitetsuddannelserne, som vi kender dem i dag, er kun to hundrede år gamle. I den angelsaksiske verden er der en helt anden liberal tradition for at kombinere uddannelser på tværs af de enkelte faggrupper. Med de nye områdestudier og de tværfaglige uddannelser på blandt andet RUC, er der ved at blive blødt op på den stive og lukkede faglighed. Men det tager tid,« siger Henning Salling Olesen.