Svensk rival afviste Danske Banks »bunke af beskidte kunder«: Var forbundet til narkohandel og våbensmugling

Svensk hvidvaskrapport viser helt nye og dystre detaljer om Danske Banks hvidvasksag. Flere af kunderne i den estiske filial kunne forbindes til hård kriminalitet og var så mistænkelige, at end ikke konkurrenten Swedbank, der har haft sin egen hvidvasksag, ville røre dem. De nye oplysninger udstiller manglerne i Danske Banks egen advokatundersøgelse, mener eksperter.

Danske Banks nu forhenværende filial i Tallinn var omdrejningspunktet for bankens hvidvasksag. Arkivfoto: Asger Ladefoged. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Adskillige selskaber med konti i Danske Bank skandaleramte estiske filial var så mistænkelige, at end ikke den svenske konkurrent Swedbank ville have noget med dem at gøre.

Swedbank, der ellers selv havde en stor gruppe mistænkelige kunder i Baltikum, afviste ganske enkelt kunderne fra den danske rival, efter at de i 2015 var blevet smidt ud af Danske Bank. Afvisningen skyldtes blandt andet, at det var uklart, hvem der reelt ejede selskaberne.

Det fremgår af en omfattende rapport om Swedbanks hvidvasksag, som er udarbejdet af det amerikanske advokatfirma Clifford Chance. Af rapporten fremgår det også, at nogle Danske Bank-kunder angiveligt havde forbindelse til sager om narkohandel og svindel samt til kendte kriminelle netværk.

Berlingske kunne mandag fortælle, at Swedbank-rapporten indeholder helt nye oplysninger om Danske Banks hvidvasksag, der førte til nedlukningen af Danske Bank i Baltikum, politiefterforskninger i flere lande og den tidligere topledelses afgang.

Rapporten konstaterer blandt andet, at en af de to bankers fælles storkunder var kontrolleret af to yderst lyssky russiske oligarker med »gode forbindelser til Kreml« – den politiske magt i Rusland.

Men rapporten i indeholder altså også andre detaljerede beskrivelser af Danske Banks estiske kundeportefølje. Beskrivelser, der især er opsigtsvækkende, da Danske Banks egen advokatundersøgelse, udarbejdet af advokatfirmaet Bruun & Hjejle i 2018, slet ikke indeholder detaljer om konkrete kunder.

Takkede nej til kunder

Swedbanks advokater har blandt andet gransket forløbet i sommeren 2015, da Danske Bank efter en række interne advarsler var gået i gang med at smide de mest mistænkelige kunder ud af bankens såkaldte non-resident-portefølje i filialen i Estland. Og forløbet tegner ikke et flatterende billede af den danske storbanks estiske kunder.

Mange af de nu forhenværende Danske Bank-kunder henvendte sig nemlig efterfølgende til den svenske rival i den anden ende af hovedstaden Tallinn for at blive kunder. Men her var døren lukket. Kunderne var ganske enkelt for mistænkelige for svenskerne.

»Vi afviser de fleste af dem,« fremgik det af et Swedbank-notat, med henvisning til at kundernes »forretningsprofil ikke var tilstrækkeligt transparent«.

I en anden e-mail skrev en Swedbank-ansat i 2015, at man undgik Danske Banks »bunke af beskidte kunder«.

Og ifølge et tredje dokument havde Swedbank »svært ved at få adgang til dokumentation for det egentlige ejerskab« af de selskaber, der var Danske Bank-kunder, og at selskaberne var placeret i skattely som De Britiske Jomfruøer for at »undgå at vise deres forbindelse til russiske strukturer«.

I sidste ende afviste Swedbank 90 procent af Danske Bank-kunderne, »fordi graden af gennemsigtighed for de fleste ansøgeres vedkommende ikke levede op til vores standarder«, konkluderede Swedbank.

Narko- og våbenhandel

Clifford Chance-rapporten beskriver desuden flere forløb, hvor Swedbank som direkte konsekvens af mediedækningen af Danske Bank-sagen gennemgik sin egen kundeportefølje.

En af disse undersøgelser lå klar i sommeren 2018 og viste, at diverse Swedbank-kunder i perioden 2007-2015 havde udvekslet 16.000 »potentielt mistænkelige transaktioner« med konti i Danske Bank.

Adskillige af disse konti tilhørte Danske Bank-kunder, der ifølge rapporten var kendt fra andre sager om hvidvask og svindel, herunder den storpolitiske russiske svindelsag Magnitskij-sagen og Deutsche Banks såkaldte mirror trade-sag omhandlende suspekte handler med værdipapirer, som Berlingske tidligere har beskrevet.

Andre Danske Bank-kunder kunne forbindes til »medierapporter omhandlende ulovlige våbenhandler, narkohandel, svindel, korruption og andre kriminelle aktiviteter«, fremgår det af rapporten.

En anden intern Swedbank-undersøgelse, fra efteråret 2018, identificerede yderligere 100 Danske Bank-kunder, »der var forbundet til Panama Papers-lækket« – de titusindvis af dokumenter om lyssky kunder hos advokatfirmaet Mossack Fonseca. Derudover stødte man på 79 Danske Bank-kunder »der var tilknyttet et velkendt lettisk stråmandsnetværk med antageligt kriminelle forbindelser«, fremgår det af Swedbank-rapporten.

I overensstemmelse med reglerne om bankhemmelighed navngiver rapporten ikke de konkrete selskaber, og det fremstår derfor ikke altid klart, hvilke konkrete sager om kriminalitet, rapporten henviser til. Hidtil har Berlingske kunnet forbinde kunder og transaktioner med sager om blandt andet korruption i Aserbajdsjan og Europarådet, økonomisk kriminalitet i Rusland og Østeuropa, våbensmugling ud af Nordkorea samt tyveri og korruption i Ukraine.

I Swedbank-rapporten nævnes Danske Bank intet mindre end 190 gange under pseudonymet »counterparty bank 1« – på dansk »modpart bank 1«. Det står klart, at der er tale om Danske Bank, fordi der flere steder henvises direkte til Berlingskes historier om Danske Banks hvidvasksag.

Risiko for hvidvask

Både Swedbank og Danske Bank gjorde deres indtog i Baltikum midt i forrige årti gennem opkøb af andre banker, og begge overtog derved – og udbyggede siden – store porteføljer af udenlandske kunder med en lang række mistænkelige karakteristika: Deres oftest russiske ejere var skjult bag stråmænd og selskaber i skattely, og de brugte konti i bankerne til at overføre meget store summer på kryds og tværs af selskaberne.

Advokaterne konkluderer, at netop denne type af kunder og transaktioner indebærer en »risiko for hvidvask eller terrorfinansiering«, mens der ligeledes peges på risiko for »skatteunddragelse«.

Louise Brown, direktør i konsulentvirksomheden CredAbility, der har specialiseret sig i rådgivning om antikorruption, har fulgt de skandinaviske bankers problemer i Baltikum tæt:

»Der var utroligt mange risici ved den kundegruppe, som beskrives her, og det burde havde fået et betydeligt udvalg af advarselslamper til at blinke.«

Britiske Tom Keatinge, der direktør for Centre for Financial Crime and Security Studies i den britiske tænketank Royal United Services Institute, mener, at det kan koges ned til sund fornuft, når en bank skal vurdere sådanne kunder.

»Hvorfor vælge at bruge en kompliceret struktur med lag af skjulte ejere gennem skattely? Det er dyrt at benytte sig af. Derfor er der selvfølgelig en årsag til at bruge de penge på strukturerne – hvorfor skulle man ellers gøre det?« siger han.

I det hele taget stiller Swedbank-rapporten »Danske Bank i et skidt lys,« siger hvidvaskeksperten Graham Barrow, der har fulgt begge sager tæt.

»Rapporten påpeger systemiske og gentagne svigt i Swedbank, og alligevel fremgår det, at Swedbank ikke ville røre 90 procent af Danskes kunder«.

»Det tyder stærkt på, at der, uanset indholdet i Bruun & Hjejle-rapporten (Danske Banks advokatundersøgelse, red.), formentlig er langt flere – og langt værre – forhold, der endnu ikke har set dagens lys,« siger Graham Barrow.

Kritik af Danske Bank-rapport

Han mener, at den svenske advokatrapport giver langt flere svar end den danske. Og det er der måske en god forklaring på.

Clifford Chance blev først hyret til at undersøge banken, efter at Swedbanks topchef Birgitte Bonnesen var blevet fyret i marts sidste år. I Danske Bank udarbejdede advokatfirmaet Bruun & Hjejle sin rapport inden Thomas Borgens afgang som topchef i september 2018.

»Man tænker jo, at Danske Bank-rapporten havde været mere detaljeret, hvis den var blevet bestilt af en ny ledelse, der ikke var farvet af, hvad der var sket i fortiden,« siger Graham Barrow, der mener, at Swedbank-rapporten »er et forbillede, andre bør følge«.

Den danske hvidvaskekspert Jakob Dedenroth Bernhoft fra Revisorjura.dk mener, at  Swedbank-rapporten »er langt mere dybdegående end Danske Bank-rapporten og giver langt flere svar«.

»Det mest rigtige vil efter min opfattelse være, at der blev udarbejdet en uafhængig rapport, som afdækker nærmere i detaljer, hvad der skete i Danske Bank Estland«.

Danske Bank har ikke ønsket at kommentere denne artikel. Banken og dens tidligere topledelse er fortsat sigtet for brud på hvidvaskloven. Både Swedbank og Danske Bank har efter deres respektive hvidvasksager udskiftet topledelsen og skærpet kontrollen med hvidvask betydeligt.

I weekenden kom det frem, at den tidligere topchef i Swedbank, danske Birgitte Bonnesen, er mistænkt og efterforskes for »ulovligheder« i Sverige. Ifølge advokatrapporten talte hun gentagne gange usandt om problemerne i Swedbank, alt imens Danske Bank-sagen buldrede afsted.