Små mobilselskaber bedst til billig telefoni

Forbrugerinformation er kommet frem til, at de billigste abonnementsløsninger til forbrugere findes i de små forholdsvis

ukendte selskaber eller blandt de løsninger, som de store selskaber reklamerer mindst for. Forbrugerinformation har placeret mobilselskabernes

mobilabonnementer på tre lister: "Den sorte liste", "Den grå liste" og "Den hvide liste".

Abonnementer fra de to førstnævnte er de dyreste.

Godbidder hos de store

Små selskaber som Club Blah Blah,

Telepassport, Telmore og Tiscali har, ifølge Forbrugerinformation, udelukkende abonnementer på "Den hvide liste".

Derimod er hovedparten af abonnementerne hos Sonofon, TeleFona, TDC og Orange ifølge undersøgelsen i den dyre ende.


Men

der er også godbidder blandt de store selskaber, hvis man er på jagt efter de billige abonnements-løsninger.


En

af de billige løsninger er Oranges ret ukendte abonnement Orange Traditionel. Men det billige abonnement er ikke noget, man

reklamerer for, konkluderer Forbrugerinformation.


Der kører ikke reklamer for produktet i aviser og på tv. Abonnementet

er næsten umuligt at finde på Oranges web-sted www.orange.dk


Ringer man til Oranges automatiske telefonsvarer, henvises

der kun til de øvrige, dyrere Orange løsninger.


Sonofon er også diskret med sit billigste abonnement, Sonofon

Variant Hjemmezone. Det er vanskeligt at finde abonnementet på Sonofons internet-hjemmeside www.sonofon.dk. I Sonofons reklamekampagner

på tv markedsføres blandt andet det kostbare Sonofon Variant, uden at Sonofon Variant Hjemmezone, der gør produktet

langt billigere for visse forbrugere, nævnes.