Slalom i den globale forretningsmoral

Korruption er langt fra et ukendt begreb for danske virksomheder, der vil drive forretning i udlandet. Og man skal åbenbart ikke så langt væk, før ledelserne må tage stilling til store moralske spørgsmål.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lakken i rådgivningskoncernen Carl Bros image krakkelerer langsomt, mens sagen mod de tre tidligere chefer skrider frem.

Mens dommer Habersaat og de to domsmænd prøver at samle puslespillet for at finde ud af, om der er foregået mandatsvig eller foretaget bestikkelse i rådgivningskoncernen i 1998 og 2000 - eller ingen af delene - så sprang det som en bombe, da den tidligere koncernøkonomidirektør Jesper Thøfner i mandags bekræftede, at selskabets revisorer hvert år præsenterede den øverste ledelse for det forgangne års betalinger - uden bilag.

Betalinger der ifølge Jesper Thøfner kunne have karakter af bestikkelse.

Lige som de tre tiltalte fortalte Thøfner, at forretningsmetoderne er anderledes »syd for Køge« end i Danmark, uden at det af den grund betyder, at der bliver betalt bestikkelse.

Thøfner understregede således, at det er meget vanskeligt at skelne mellem, hvad der er bestikkelse, og hvad der er honorarer for en reel formidlingsydelse.

Men meget tyder på, at danske virksomheder generelt bliver stillet over for store moralske dilemmaer, når de prøver at drive forretning i udlandet.

Det kan Jens Berthelsen, der er næstformand i den danske del af antikorruptionsorganisationen Transparency International, bekræfte.

»I Europa behøver man ikke drage så langt sydpå som de sydlige medlemmer af EU. For os er det ikke noget nyt, at der er korruption i Tyskland. Problemet i Tyskland blev efterhånden så stort, at man i 1990erne satte efterretningstjenesten ind i korruptionsbekæmpelse,« siger han.

I nyere tid er Carl Bro-sagen den første af sin art i Danmark, der bringes til doms.

Men den største af dem alle lurer forude. Her har Bagmandspolitiet sigtet en række andre velrenomerede danske virksomheder - herunder Novo Nordisk - i forbindelse med deres handel med de irakiske myndigheder under FNs Olie-for-mad-program.

På spørgsmålet om, hvorvidt det er almindeligt udbredt, at danske virksomheder er nødt til at opføre sig anderledes i udlandet end herhjemme, hvis de skal drive forretning, siger Jens Berthelsen fra Transparency International:

»Efter min opfattelse er det først og fremmest en beslutning man tager i virksomheden, om hvorvidt man vil afvige fra en dansk standard eller ej. De fleste siger, at de ikke vil afvige fra danske normer. Konsekvensen kan så være, at man må holde sig ude af visse markeder.«

Det forretningsmoralske dilemma kan få absurde følger, som da AVK International i Galten for et år siden blev dømt til at betale bestikkelse i Irak ved retten i Århus

Dommeren lagde vægt på, at AVK havde skrevet under på en kontrakt med store beløb i returkommission, at en underordnet medarbejder havde lovet at betale beløbet, og at et vidne forklarede, at bestikkelse er almindelig praksis i Mellemøsten.