Så bliver det hverdag for et nyt og større EU

I maj bliver de nye EU-lande endelig lukket ind i unionen. Det giver en masse problemer - men også ny inspiration.

Skåltaler vil der være nok af, når ti nye EU-lande den 1. maj formelt kommer med i EU-folden. Men talerne vil have en noget mindre hjertelig klang, end da beslutningen om at lukke dem ind blev taget på EU-topmødet i København.

Forklaringen på, hvorfor begejstringen over et EU med 25 lande ikke er udelt, fik vi tidligere på måneden, da Polen sammen med Spanien af egoistiske nationale interesser, der altid har udgjort en giftig kerne i EU-samarbejdet, torpederede EUs nye forfatningsudkast. Polen er ikke engang medlem endnu, men det afholder ikke landet fra straks at lægge sig ud med resten af kontinentet.

Sværere at blive enig
Pointen er, at man i et større EU får sværere at blive enige om noget som helst. Ikke alene bliver der flere medlemmer. Der er også langt mellem interesserne i en union, der spænder fra Danmarks højeffektive landbrug til steder, hvor man stadig spænder køer foran ploven. Selv det rigeste nye medlemsland, Slovenien har kun et bruttonationalprodukt pr. indbygger på 72 procent af det nuværende EU-gennemsnit. For Letland er tallet kun 39 procent.

Langsommere EU
Listen af potentielle problemer er lang. EU-maskineriet vil arbejde langsommere. Der vil blive slagsmål om EUs ressourcer, når unionens budget skal omfordeles og penge eksempelvis fra EUs altopslugende landbrugsbudget skal overføres fra hidtidige netto-modtagere som Spanien til nye landbrugslande som Polen.

Store, ældre lande vil prøve at banke de nye lande på plads - bare se de kommende budgetforhandlinger, hvor Tyskland gør klar til at sige tak for sidst til Polens afvisning af forfatningsudkastet. Nye lande vil modsætte sig denne armvridning, og nye alliancer vil opstå - givetvis til gavn for EU-surmulende lande som England og Danmark.

Men udvidelsen er ikke kun en hovedpine, der venter på at indfinde sig. Den er også en mulighed for en lang række vestlige firmaer for at udvide territoriet. Mange af dem er der allerede, og danske virksomheder står eksempelvis for 12 procent af alle udenlandske investeringer i Letland. Derfor er disse lande ikke bare et tag-selv-bord uden kø ved buffeten.

Vækstrater på syv pct.
De nye lande kan også inspirere. De nye EU-lande præsterer årlige vækstrater på op til syv procent, som Gamle Europa kun kan drømme om. Mange af dem har også meget venlige erhvervslovgivninger og økonomier, der er langt mere åbne end EUs. Kombineret med en arbejdskraft, som stadig er relativt billig og en middelklasse, hvis forbrug hastigt er på vej op, kan man fra disse lande både producere billigt til eksport og sælge til et forholdsvist købestærkt lokalt marked.

Mange forudser, at EU-medlemskab kan gøre det samme for disse lande, som EU gjorde for Portugal og Spanien, der på få år sprang flere årtier frem i tiden. Og hvilken udenlandsk virksomhed vil ikke gerne være med ombord i sådan en elevator?