Ringe udsigter for et europæisk fiskeforlig

Tidspres: Den danske regering får som kommende formand for Den Europæiske Union svært ved at strikke en aftale om en ny fælles fiskeripolitik i stand inden årsskiftet. »Men jeg er tilfreds med, at der nu er et forslag,« sagde fødevareminister Mariann Fischer Boel efter offentliggørelsen af EU-Kommissionens længe ventede udspil, der desuden åbner mulighed for spanske fiskere i danske farvande. EU skal have fælles fiskeripolitiKronik: Kommissionen sinker fiskerireform

Læs mere
Fold sammen
Baggrund

BRUXELLES

Trods modstand til det sidste fra fiskerinationen Spanien vedtog EU-Kommissionen tirsdag sit længe ventede forslag til en ny fiskeripolitik, der vil resultere i drastiske nedskæringer i den europæiske fiskeflåde.

I forvejen har svindende fiskebestande og for mange fartøjer de seneste årtier ført til tab af tusindvis af arbejdspladser overalt i den europæiske fiskeindustri og i farvande, hvor ti fiskefartøjer lidt firkantet fortalt i dag er på jagt på efter de samme fisk, som fem fartøjer alene ville kunne fange.

»Den desperate jagt må holde op,« bekendtgjorde EUs fiskerikommissær, Franz Fischler, i forbindelse med gårsdagens offentliggørelse i Bruxelles. »Overkapacitet er ikke blot en trussel for fiskebestandene, men også for fiskernes fremtid. Vi vil have, at EU-støtten bidrager til bevarelse og ikke modvirker den.«

Ifølge EU-Kommissionens forslag skal det således i fremtiden være slut med at give økonomisk støtte til ophugning med den ene hånd og økonomisk støtte til nybygning og modernisering af de nationale fiskeflåder med den anden. Fremover vil der derfor kun være penge at hente i EUs kasser til at begrænse den europæiske flådekapacitet, hvor EU-Kommissionen så til gengæld vil afsætte yderligere næsten to milliarder kroner øremærket til ophugningsstøtte.

På samme måde skal over tre milliarder andre kroner omdirigeres fra moderniseringsstøtte til en særlig omstillingshjælp til fiskere på vej mod anden beskæftigelse.

»Det må briste eller bære for EU-fiskeriet,« fastslog Franz Fischler. »Den europæiske fiskeindustri står ved en korsvej. Vi kan enten lægge hænderne i skødet og se, hvordan det går. Eller også kan vi udvise mod og sikre fiskeriets fremtid. Dagens beslutning betyder ikke, at fisk er vigtigere end mennesker. Men fiskene er altså grundlaget for hele erhvervet.«

Ansvarlighed

EU-Kommissionens forslag kommer efter mere en måneds højlydt ballade og skænderi mellem især Nordeuropa og Sydeuropa om Den Europæiske Unions fælles fiskeripolitik.

Ikke mindst fra dansk side er EU-Kommissionen åbent blevet anklaget for at have ligget under for politisk pres fra Spanien efter først at have udsat reformen og umiddelbart efter hasteforflytte den danske topembedsmand, Steffen Smidt, der som generaldirektør i EUs fiskeridirektorat om nogen ellers var chefarkitekten bag udspillet.

»Jeg har med stigende undren fulgt debatten,« lød det fra fiskerikommissæren. »Men forslaget viser, at EU-Kommissionen har levet op til sit ansvar. Det er ikke blevet ændret i substansen.«

Ifølge videnskabelige undersøgelser af de vigtigste af EUs fiskebestande er der brug for en nedskæring på mellem 30 og 60 procent - alt efter område og bestandens tilstand. I EU-Kommissionens forslag er det blevet oversat til en nødvendig reduktion af omkring 8.600 europæiske fiskefartøjer, hvilket svarer til godt otte procent af den samlede flåde.

Stop misbruget

Mere afgørende bliver imidlertid de årlige tildelinger af fiskekvoter, der fremover skal erstattes af mere langsigtede og flerårige aftaler.

»De politiske kompromiser truer flere arters overlevelse, og derfor skal vi væk fra de årlige kvoteslagsmål,« forklarede Franz Fischler om forslaget, der for første gang også vil give spanske fiskere fodfæste i danske farvande. »Jeg mener virkelig, at det er i hele fiskesektorens interesse, at vi stopper med at misbruge fiskeripolitikken i et spil mellem nord og syd.«

Således har Spanien sammen med Portugal som led i en overgangsordning hidtil ikke måttet fiske i hverken Nordsøen, Kattegat eller Østersøen - heller ikke efter fangster, hvor der ikke var kvoter. Den ordning udløber til årsskiftet, ligesom også kvoterne på såkaldt konsumfisk skal til forhandling.

Vanskelig aftale

Den danske fødevareminister, Mariann Fischer Boel, frygter dog ikke umiddelbart en hær af fiskere fra Spanien, der ellers råder over EUs suverænt største flåde, i danske farvande.

»Det er ikke min opfattelse, at der er noget at gå efter,« som hun siger. »Jeg er tilfreds med, at der nu er et forslag. Men der ingen tvivl om, at vi er under tidspres, og at det bliver meget vanskeligt at få en aftale.«

Således bliver det som kommende formandsland Danmark, der inden årets udgang skal strikke en ny fiskeripolitik sammen, hvor lande som Portugal, Frankrig, Italien, Grækenland og Irland på forhånd stritter imod sammen med Spanien. EU-Kommissionens udsættelse af udspillet har ikke hjulpet meget i den sammenhæng, ligesom Europa-Parlamentet også skal høres undervejs i processen.

»Jeg vil gøre, hvad jeg kan,« forsikrede den danske minister med ansvar for fiskeri. »Der er stadig mange sorte heste i spillet. Jeg er tilfreds med, at forslaget i substansen ikke er ændret. Det er ikke lykkedes at sætte sydeuropæiske fingeraftryk.«

Det verbale opgør med især den spanske EU-kommissær Loyola de Palacio, der har ageret endog særdels aktivt i kulissen i Bruxelles og blandt andet forfattet en særlig intern skrivelse om netop forholdene for spanske fiskere, har Mariann Fischer Boel tilsyneladende lagt bag sig.

»Nu skal vi have samarbejde i stedet for at modarbejde hinanden. Jeg har ingen ønsker om uoverensstemmelser mellem mig og nogen kommissær. Hvis min melding var, at vi skulle fortsætte kampen mellem nord og syd, ville chancerne for at få en aftale ikke være store.«

For svagt udspil

Hvad EU-Kommissionens forslag til ny fiskeripolitik så betyder for danske fiskere, har Mariann Fischer Boel foreløbig ingen melding om. Det spørgsmål vil hun først diskutere med Danmarks Fiskeriforening og formand Bent Rulle, der til gengæld ikke er bleg for en hurtig kommentar.

»Udspillet er for svagt og for lidt præcist,« som han siger. »De lande, som har fordoblet deres flåder siden 1987, skal skæres ned til det niveau - og så yderligere beskæres derfra. Siden 1987 har vi i Danmark halveret vores flåde, mens mange andre har fordoblet deres. Samtidig er effektiviteten tredoblet, og det kan ikke fortsætte.«

Hvorvidt udspillet er godt eller dårligt for dansk fiskeri er dog usikkert:

»Det kommer an på indholdet og den politiske proces. Hvis nedskæringerne sker der, hvor der er behov for det, så det godt for dansk fiskeri. Men hvis vi igen skal betale regningen for det, de andre har stjålet sig til, så er det negativt.«

jela@berlingske.dk