Odense får ny bydel ved havnen

Læs mere
Fold sammen
Efter flere års snak om en ny anvendelse af Odense Havn skete der endelig noget tirsdag eftermiddag.



Dér tog Odenses

borgmester Anker Boye det første spadestik til en ny 1200 kvadratmeter stor kontorbygning, der skal være nyt hjemsted

for en række odenseanske virksomheder.



Dermed følger Fyns hovedstad i rækken af store byer, der forsøger

at skabe nye aktiviteter i de efterhånden tomme erhvervshavne.



I Odense var debatten for og imod både hård

og lang, og en del gode ideer - bl.a. til en stor multihal - er blevet luftet og lagt i mølpose igen.



Men der skal bygges,

og den nye bygningen bliver bl.a. domicil for byens største advokatfirma, Focus Advokater, samt afdelingskontorer for revisionsfirmaet

KPMG, ingeniørfirmaet Rambøll, forsikringsrådgiverne Willis og byggeriets totalentreprenør KPC Byg A/S.



Bygningen,

der bliver den største af en række ny byggerier på havnen, er tegnet af Henning Larsens Tegnestue.



Om kort

tid startes således byggeriet af et nyt hovedsæde for reklamebureauet Nørgaard Mikkelsen, og i påsken starter

salget af 30 luksuslejlighed på havnen med udsigt til lystbådehavn og Næsbyhoved Skov.



I alt kan 28.300 kvadratmeter

etageareal opføres på det 12.300 kvadratmeter store areal, som KPC Byg købte af Odense Kommune i vinter til en

pris på 42.450.000 kroner.