Manden bag 70 millioner smil

Et af verdens mest solgte lægemidler, lykkepillen Seroxat, er udviklet i Danmark af Jørgen Buus Lassen, der i dag er adm. direktør i NeuroSearch. Mens 37 danskere forbereder et sagsanlæg mod producenten, løfter han lidt af sløret for pillen, der sidste år solgte for 23 milliarder kr.

Jørgen Buus Lassen har i 25 år udviklet lægemidler til hjernen. I 1989 brød han og Asger Aamund ud af Ferrosan og Novo Nordisk for at stifte NeuroSearch, hvor han er adm. direktør. Han bor med hustruen Birgit i Bagsværd. I år løb han sit 35. eremitageløb i træk.<br>Foto: Jacob Dall Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Komikeren Casper Christensen kan få én til at græde af grin. Men ingen anden dansker har fået smilet tilbage og forbedret livskvaliteten for flere end Jørgen Buus Lassen.

Tilbage i 1975, dengang som forskningschef offentliggjorde han det første forskningsresultat om stoffet Paroxetine. I dag er det forvandlet til verdens mest solgte SSRI-præparat eller lykkepillen Seroxat fra GlaxoSmithKline.

De 23 mia. kr. pillen solgte for sidste år kan ikke ses på Jørgen Buus Lassens sammenpressede kontor hos biotekfirmaet NeuroSearch, hvor han i dag er adm. direktør. Milliarderne burde ellers kunne finansiere et sæt smagfulde mahognimøbler - hvis ikke patentet var blevet solgt til den engelske medicinalgigant.

»Nu var jeg jo forsker dengang og interesserede mig ikke for pengene,« siger Jørgen Buus Lassen, der ikke i dag bevæger sig bag kolberne i laboratoriet i Ballerup, hvor 167 er ansat.

Forskningsresultater, som fylder hundrede af hvide plastmapper i lokalet, kan dog stadig gøre ham salig. Han gennemgår systematisk alt det, som NeuroSearch for tiden arbejder på med namedropping af forskere.

Seroxat lagde han bag sig, da den var færdigudviklet i 1988, og han forlod Ferrosan for at starte NeuroSearch med Asger Aamund. Han gav den videre til marketingfolkene i det engelske firma, der gjorde pillen mange gange større end Lundbecks Cipramil.

»En anden dansker tog over - nemlig Jan Leschly med sit talent for at markedsføre lægemidler. Ved at satse på angst, hvor andre lykkepiller sad på markedet for depression, fik de gjort Seroxat til verdens mest spiste antidepressiv,« siger Jørgen Buus Lassen, der stadig hører fra GlaxoSmithKline om pillen.

»Men nu samarbejder vi også med dem om at skabe en afløser.« De sidste uger har pillen været udsat for kritik, efter at 37 danskere har varslet et sagsanlæg mod producenten for at skjule bivirkninger.

»Det bliver utroligt svært for dem at bevise, hvad der skyldes pillerne, og hvad der skyldes deres sygdom,« siger Jørgen Buus Lassen.

Færre bivirkninger
Han erkender dog, at man allerede fra starten kunne se nogle af de bivirkninger ved pillen, som pigerne vil lægge sag an for. Hans første rapport om pillen fra 1975 var nemlig ganske skeptisk:

»Stoffet var ikke mere effektivt end de piller, der allerede var på markedet, det havde lidt færre bivirkninger. Og dengang fandtes ingen lykkepiller. Det største problem var og er stadig, at det ikke virker på en tredjedel af patienterne. Den dag i dag er elektrochok langt mere effektivt til at fjerne depression.«

Det var den svenske forsker Arvid Carlsen fra Göteborg Universitet, der siden fik nobelprisen, som i sin tid tog på rundtur til medicinalfirmaerne i Norden for at få dem til at forske i emnet. Dengang mente man, at humørsvingninger og depression skyldtes ubalance blandt kemiske stoffer i hjernen - de såkaldte neurotransmitorer, der sender signaler mellem cellerne. Et af stofferne serotin kunne fremmes med en pille, mente svenskeren.

»Medicinalfirmaer var ikke særligt interesserede, fordi markedet dengang var så småt. Ingen kunne vide, at det ville udvikle sig til det gigantmarked, det er i dag.«

Amerikanske Eli Lilly lancerede i 1987 den første succesfulde lykkepille Prozac, der sammen med Viagra skabte markedet for livsstilsmedicin. Imens kæmpede Jørgen Buus Lassen med de medicinske forsøg. På forsøgspersoner kunne man se enkelte bivirkninger ved Seroxat: »Patienterne følte kvalme og svimmelhed i et par uger, når de stoppede med pillerne. Det var milde abstinenser. Testpersonerne tog pillerne i ti uger.«

Jørgen Buus Lassen føler sig ikke såret af angrebet på sin pille: »Men jeg synes, at man skal huske, at Seroxat har haft positiv virkning for utroligt mange.«

NeuroSearch er i gang med at udvikle næste generation af lykkepiller med GlaxoSmithKline. Et lovende produkt måtte opgives sidste år, da celleudviklingen på hunde udviklede sig abnormt.

»Den store opgave er at udvikle en pille, der virker efter få dage. I dag virker de først efter to til syv uger. I den tid øger man faktisk sin angst og depression og har en større risiko for at begå selvmord, det er desværre er en alvorlig bivirkning ved antidepressiv medicin,« siger Buus Lassen. Han mener, at danske læger er for rundhånede med at uddele recepter på lykkepiller. Godt 217.000 danskere fik dem sidste år.

»Men jeg er ikke læge - bare en pharmakolog, der udvikler lægemidler,« siger han.