Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Knap har Iran nået at øge trykket i landets mange olierige felter, før de vil blive bedt om at dæmpe det igen.
Onsdag rejser repræsentanter fra Venzuela og Irak til præstestyret onsdag i håb om at overtale Iran til at følge de øvrige medlemmer af OPEC, organisationen af olieproducerende lande, og fastfryse produktionen af olie på det niveau, man var på i januar, skriver Reuters.
Tirsdag meddelte verdens to største olieproducenter, Saudi-Arabien og Rusland, at man var blevet enige om at fastfryse det samlede output, men stod dog fast på den betingelse, at øvrige lande skulle følge opfordringen.
Timingen er mildest talt ubelejlig for Iran. I januar fik præstestyret formelt løftet de internationale handelssaktioner, der har vanskeliggjort eksport af eksempelvis olie, og det økonomiske trængte land har sat fuld blus under kedlerne i olieindustrien i bestræbelsen på at vinde de tabte markedandele tilbage.
I øjeblikket er produktionen i Iran en million tønde olie om dagen under det niveau, man var på, inden det internationale samfunds handelssanktioner trådte i kraft år tilbage. Det står i skærende kontrast til de øvrige OPEC-medlemmer, der producerer på et tårnhøjt niveau, hvorfor de fleste udlagde gårsdagens aftale som et noget nært ligegyldigt forsøg på at dæmpe produktionen af olie, der længe har været markant højere end efterspørgslen.
»Vi har de facto stadigvæk en situation, hvor alle pumper alt, hvad de kan. Man har låst sig fast på nogen meget høje niveauer,« sagde Michael Poulsen, olierisiko analytiker hos Global Risk Management til Berlingske tirsdag.
I Iran modtog man da også nyheden med afdæmpet jubel.
»Det vigtige er for det første, at markedet er overforsynet, og for det andet at Iran ikke vil se bort fra sin egen kvote,« lød det ifølge Reuters fra den iranske olieminister, Bijan Zanganeh, tirsdag som reaktion på aftalen med Saudi-Arabien og Rusland.
Flere kilder oplyser til Reuters, at de øvrige olielande måske vil være tilbøjelige til at give Iran særlige vilkår for at lokke dem med i en aftale, der ville være den første globale olieaftale i snart 15 år.