Humanister er skam nødvendige

Erhvervslivet står ikke ligefrem i kø for at ansætte humanister. Men spørgsmålet er, om man kan klare sig uden i et stadig mere internationaliseret samfund. Europastudierne på Handelshøjskolen er en håndsrækning til de små og mellemstore virksomheder.

Humanister er skam nødvendige - 1
Handelshøjskolens institut FIRST - for fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk - er oprettet for at sikre den brede internationalisering, fortæller Per Øhrgaard (til venstre) og Michael Herslund, professorer i henholdsvis tysk og fransk. »Hvis det hele ender med at foregå på engelsk, er det et spørgsmål, hvor internationalt det er.« Foto: Claus Bjørn Larsen Fold sammen
Læs mere
Med en akademikerarbejdsløshed, der er til at tage at føle på, skal der gøres noget. En undersøgelse, som Dansk Industri (DI) netop har foretaget sammen med universiteterne i Århus og Odense samt et par interesseorganisationer, peger på, at erhvervslivet mildest talt er skeptisk over for at ansætte en klassisk filolog eller en cand.mag. i engelsk.

Hvad kan hun gøre for bundlinien, og er han ikke lidt bedrevidende? Det var nogle af de holdninger, som kom frem i undersøgelsen.

På Copenhagen Business School har man forsøgt at komme om ved denne kulturkløft og give erhvervslivet en håndsrækning ved at oprette det tværfaglige institut FIRST (udtales på dansk og står for fransk, italiensk, russisk, spansk og tysk). Ud over sprogene er fagområderne udvidet til også at omfatte europæiske og amerikanske studier samt kommunikation.

Kurve knækket
Det har påvirket søgningen til sprogfagene. Kurven er i de senere år dalet støt, men ved oprettelsen af FIRST er det lykkedes for Handelshøjskolen at knække kurven.

Det bevirkede blandt andet, at intet andet sprogmiljø inden for de højere uddannelser tiltrak så mange studerende som Handelshøjskolens fakultetet for sprog, kommunikation og kultur, hvor FIRST hører under. Afdelingen for tysk, eksempelvis, optog sidste år omtrent det samme antal studerende, som de fem universiteter til sammen; 90 tyskstuderende til Handelshøjskolen og 120 studerende til resten.

»Det har krævet, at vi løbende har efteruddannet os,« fastslår professor i fransk og ansvarlig for Europæiske studier, Michael Herslund.

I instituttets årsberetning fra 2003 kan man læse, at det ikke er sket uden frustrationer. Lærerstaben har måttet supplere deres traditionelle fagområder, fordi en af grundstenene for de europæiske studier er, at de altid skal være sammenlignende. Det nationale er ikke nok, det skal ses i en europæisk sammenhæng.

»Sprogfagene er i deres væsen sammenlignende, typisk et fremmedsprog med modersmålet, men her nytter det ikke at slå ned på hollandsk tulipandyrkning - det skal ses i en europæisk sammenhæng. Som undervisere har vi bygget ovenpå det, vi kan, og de analytiske og metodiske kompetencer fra sprogstudiet åbner også mulighed for at analysere magtstrukturer eller politiske begivenhedsforløb på tværs af grænserne,« siger Michael Herslund.

Om omlægningen også giver flere jobmuligheder er for tidligt at sige. Dette studieår er fjerde optag på bachelorniveau, og den første årgang blev færdig til sommer.

Usexet grammatik
De studerende vil være udstyret med en grundlæggende viden om europæiske juridiske, kulturelle og økonomiske forhold plus et sprogfag. Det har også været en måde at komme om ved det klassiske dilemma ved sprogfagene. De rene færdigheder som grammatik, syntaks og fonetik står ikke som verdens mest sexede beskæftigelse, eller som Per Øhrgaard udtrykker det: Det underlige er, at unge mennesker gerne accepterer krav om eksakt viden og træning i mange andre sammenhænge, men ikke når det gælder sprog. Ved at tilbyde noget ekstra har sprogfagene fået en ny tiltrækningskraft.

Traditionelt har det været svært for fakultetet at etablere et direkte forskningssamarbejde med erhvervslivet, som har haft interesse for begge parter. Begge professorer tilskriver det hovedrystende, at det, FIRST kan byde på, altid bliver henregnet til bløde værdier.

»Generelt er der en tendens til, at erhvervslivet ikke honorerer sproglige og kulturelle kernekompetencer lige så godt som regnskabsmæssige på samme niveau,« siger Per Øhrgaard.

»Det er endnu ikke lykkedes os at overbevise DI om, at et sprog ud over engelsk er mere end et funktionsstudium, der er møntet på et bestemt job. Det er et fagstudium og tværfagligt, som det må være i en dynamisk tid, hvor kravene og forudsætningerne hele tiden ændrer sig. Skal vi kunne gebærde os i de lande, vi handler med, er det ikke nok kun at kunne kommunikere på engelsk med andre, der heller ikke har engelsk som modersmål. Vi skal også kunne forstå, hvad de siger hjemme hos sig selv.«

Hvilken slags humanister
Per Øhrgaard tilføjer, at når erhvervslivet siger, at de har brug for humanister, er det ofte en anden slags humanister, de efterspørger.

»Man kan så spørge sig selv, om det overhovedet er humanister, de er interesserede i. Vi forestiller os ikke, at virksomhederne skal tænke i andre baner end virksomhedsbaner, men de har brug for en ekspertise af kulturel og sproglig art. Det er nødvendigt, hvis de skal klare sig i en internationaliseret verden. Det er klart, at store virksomheder udvikler deres egne kurser, men ekspertise af den art, vi taler om, tager mere tid end korte kurser, og for mange små og mellemstore virksomheder er det svært. Det er en opgave, som det offentlige undervisningssystem kan løfte for dem.«