Hjort er Løkkes bedste mand

Det er ikke tilfældigt, at Claus Hjort Frederiksen nu sidder som værkfører i Slotsholmens vigtigste maskinrum, Finansministeriet. Han får brug for al sin styrke, kunnen og erfaring for at skabe resultater for V-regeringen.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen. Fold sammen
Læs mere

Når den nye politiske sæson for alvor går i gang, kommer Claus Hjort Frederiksen til at spille en vital rolle for statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans V-regering.

Løkke har i det kortfattede regeringsgrundlag på kun 36 sider samt i en stribe større tiltrædelsesinterviews opsat de pejlemærker, som han vil styre efter.

Men det bliver i høj grad Claus Hjort Frederiksen, som skal sikre, at chefens planer bliver skruet rigtigt sammen og bliver forhandlet på plads med de øvrige partier på Christiansborg.Set i det lys bliver Hjort en ekstremt magtfuld mand på Slotsholmen.

Og det er der for så vidt intet nyt i. En finansminister er per definition indflydelsesrig, for Finansministeriet har rollen som den store koordinator i en regering. Kontorerne med budgetbisserne i Den Røde Bygning udgør enhver regerings maskinrum, og den politiske chef spiller altid en afgørende rolle for en regerings resultater.

Men ud over den magt, som ligger i positionen som finansminister, har Claus Hjort den fordel, at han politisk står stærkt. Internt i Venstre har han en unik position som manden, der har formået at være rådgiver og væbner for skiftende partiledere – fra Uffe Ellemann-Jensen over Anders Fogh Rasmussen til Lars Løkke Rasmussen – ligesom han har spillet en nøglerolle i at gøre Venstre til et regeringsbærende og bredt funderet borgerligt folkeparti.

Eksternt er han vellidt i de øvrige borgerlige partier – og i særdeleshed hos topledelsen i DF – og respekteret hos modstanderne i rød lejr.

Der er næppe tvivl om, at han får brug for al sin styrke, kunnen og erfaring, når han for alvor skal til at skabe resultater for V-regeringen. Han kan glæde sig over en overbevisende start i dagene efter regeringsdannelsen. Inden nogen nåede at blinke med øjnene, var håndværkerfradraget genindført med støtte fra bl.a. SF og Alternativet, ligesom en storstilet aftale om den kommunale økonomi kom på plads med støtte fra Socialdemokraterne og de Radikale.

Aftalerne blev indgået i et tempo og med en effektivitet, som kom bag på alt og alle.

Nøgtern analyse

Fra nu af bliver det sværere, meget sværere, men få vil være bedre trænet til på samme tid at finde smutvejene og have blik for faldgruberne i det politiske landskab end Claus Hjort Frederiksen, som er kendt for sin analytiske sans og sin evne til at vurdere politiske situationer nøgternt og koldsindigt.

At han ikke er økonom, men jurist, betyder selvfølgelig, at han ikke er på samme faglige niveau som en række af de økonomisk uddannede finansministre – tænk blot på Viggo Kampmann, Henning Christophersen, Mogens Lykketoft og senest Bjarne Corydon – men han kan sit stof.

Skal man pege på en svaghed hos finansministeren, ligger den snarere i hans evner som kommunikator. Han er Venstremand til benet, og det gør, at han kan appellere til kernepublikummet, men omvendt bliver han næppe manden, der formår at nå ud til bredere vælgergrupper eller trækker midtervælgere over midten til blå lejr.

Den ligefremhed, sunde fornuft og rustikke charme, som finansministeren besidder i rigt mål, når aldrig ud gennem TV-skærmen, hvor han snarere toner frem som en hård og kantet partisoldat. Som kommunikator udadtil bliver hans værdi for regeringen derfor begrænset.

Men det vil næppe få ham til at ligge søvnløs. Han ved godt, at de færreste finansministre vinder skønheds- og popularitetskonkurrencer. Til gengæld får de chancen for at justere på samfundets indretning og skabe de resultater, der definerer en regerings betydning.