Det skal Løkke-regeringen måles på

Foto: Keld Navntoft.
Læs mere
Fold sammen

Det er værd at hæfte sig ved to overordnede betragtninger om regeringsskiftet set med erhvervs­livets øjne.

For det første forpligter Løkke-regeringen sig til at skabe balance på de offentlige budgetter, senest i 2020. »En sund økonomisk politik« og »en ansvarlig økonomisk politik,« lyder det igen og igen. Måske ikke så overraskende for os i Danmark.

Men et væsentligt, solidt og troværdigt signal til udlandet og de udenlandske kredit­vurderingsfirmaer om, at der i Danmark er bred politisk enighed om, at det at have styr på økonomien er en forudsætning, der ikke er til diskussion. Det giver ro om kronen og stabilitet for de eksporterende danske virksomheder.

For det andet lægger Løkke-regeringen op til at være offensiv til fordel for erhvervslivet. Venstre-mindretalsregeringen kan selvsagt ikke få alle ting igennem, men Løkke II-regeringen vil blive målt på, om det lykkes at få virkelighedsgjort bare nogle af de væsentlige indsatsområder. Her er et par nedslag – i uprioriteret rækkefølge:

Markant øget udbud af arbejdskraft står øverst på erhvervslivets dagsorden. »It’s the arbejdskraft, stupid.« Her skal der pinedød leveres, både fra ind- og udland. Dagpengekommissionen barsler i slutningen af året, og man må formode, at der er nye ideer med i forslagskassen. Samtidig lægges der op til trepartsdrøftelser mellem regeringen, arbejdsgiverne og lønmodtagerne. Hvad det kan give af ekstra arbejdshænder svæver dog foreløbig i det uvisse.

Skat. Selskabsskatten sænkes i 2016 fra 23,5 til 22 procent. Mere usikkert er nedsættelse af personskatterne. Det bliver en politisk kampplads, og dermed er det usikkert om, og i givet fald hvor meget, personskatterne sættes ned. Lavere personskat er vigtig for erhvervslivet, efter som det vil give mere i lønningsposen og dermed mindre pres på lønstigninger. Med i dette kompleks er også paradoksproblemerne, nemlig om det kan betale sig at arbejde, og om det kan betale sig at spare op til pensionen.

Et opgør med dansk overimplementering. En opgave for den nye erhvervsminister, Troels Lund Poulsen, og en opgave, som den nye minister bør tage alvorligt. Alle tidligere regeringer har haft regelforenkling og afbureaukratisering på programmet, uden at der er sket så forfærdeligt meget.

Troels Lund skal gøre op med »viel geschrei und wenig wolle«-politikken og bør kunne få mærkbare forenklinger gennemført. Både på det finansielle område, som efterhånden er sovset ind i så meget compliance, at det truer med at kvæle udlånsvilligheden, og i det øvrige erhvervsliv, hvor nye regler, kontroller, indberetninger med videre tager fokus bort fra vækst og fremgang. Løkke-regeringen har afsat tre milliarder kroner til det formål – og de penge må Troels Lund så se at få brugt.

Landbruget. En landbrugspakke med gældssanering og oprydning er på vej. Miljøet som sådan betyder rigtigt meget, både for landbruget og for forbrugerne – måske er der brug for et fordomsfrit eftersyn.

Skifte af familieejede virksomheder. Et problem, som ikke hidtil har fået den nødvendige opmærksomhed. Regeringen har adresseret problemet ved at sætte to milliarder kroner af til at lette disse generationsskifter, men først i 2018-2020. Hvorfor vente så længe?

Togfonden. Venstre er IKKE med i det forlig, men det er Dansk Folkeparti. Olieprisen er faldet, og dermed er togfonden, som skulle give os bedre og hurtigere togforbindelser for 28,5 milliarder kroner, vel i realiteten smidt i skraldespanden. Et nyt initiativ må forventes.

DONG. Ikke nævnt i regeringsgrundlaget, men Løkke & Co. kan godt forberede sig på deres DONG-tid. Energiselskabet ventes børsnoteret i 2017-2018, og staten skal sælge yderligere ud. Det giver ballade, næsten uanset hvad.