Hitman tilbage i storvækst

Læs mere
Fold sammen
Et regnskab fra det danske spilfirma Io Interactive ser bedst ud i de år, hvor selskabet lancerer en ny udgave af spilhittet Hitman. Halvårsregnkabet for 2004 er ingen undtagelse.

Salget af Hitman3 med titlen Hitman:Contratcts løfter omsætningen i IO Interactive til 60,2 mio. kr. i de første seks måneder af 2004. Til sammenligning omsatte virksomheden for 89,3 mio. kr. i hele 2003, hvor selskabet ikke sendte en ny udgave af Hitman på gaden. I det pågældende år satsede de danske spiludviklere på spillet Freedom Fighters, der ikke kunne leve op til Hitman succesen.

Hitman3 blev solgte i 1,6 mio. eksemplarer i foråret, og tegner dermed til at blive den største succes i Io Interactives historie.

- "Hitman:Contracts" blev lanceret i april 2004 og solgte 1,6 mio. spil frem til 30. juni 2004, hvilket var mere end "Hitman2:Silent Assassin" solgte i de tilsvarende to første måneder, og som på trods af forventningerne var sat højere, må betegnes som en succes, skriver adm. direktør Janos Flosser.

Ledelsen er tilfreds med halvårets resultat, der er det første med spilforlaget Eidos som ejere.

Totalt har IO Interactive siden 2000 solgt 6,5 mio. spil i det meste af verden. Største hit er fortsat Hitman2, der er solgt i 3,3 mio. eksemplarer.

I regnskabsåret beskæftigede selskabet i gennemsnit 139 medarbejdere i Danmark, og bemandingen på det danske kontor ventes at stige.

- Medarbejderantallet forventes stadig øget på trods af produktionseffektiviseringer og outsourcing af dele af det grafiske arbejde til Asien, hedder det.

Til gengæld aktiviteterne i det ungarske datterselskab indstillet.

Io Interactive oplyser i beretningen, at selskabet konkret arbejder med to projekter. Det ene er det nye afsnit i Hitman-serien som udgives i regnskabsåret 2004/05. Virksomheden har endnu ikke løftet sløret for det andet spil, men det bliver efter planen udgivet i andet halvår af 2005.

Io Interactive . København

Tal i mio. kr. 2004 (seks måneder) 2003 2002

Nettoomsætning 60,2 83,9 97,7

Resultat af primær drift 7,1 0,7 44,7

Årets resultat 7,2 2,9 39,2

Egenkapital 19,5 23,9 22,3

Antal ansatte 139 111 -

Nye spil undervejs