Hedgefonde med ny appeal

Det gik grueligt galt med hedgefonde under finanskrisen. I dag er private investorer igen ved at få smag for denne investeringskategori, men branchen har lært af fejltagelserne og risikostyring er nu i højsædet.

24 procent var det højeste afkast blandt danske hedgeforeninger i 2013. Det ringeste resultat var et minus på 4,4 procent. Fold sammen
Læs mere

De danske investeringsforeninger har for tiden 15 afdelinger, der kategoriseres som hedgeforeninger. De har stor fremgang, og selv om de primært udbydes til professionelle, har de private investorer også fået øjnene op for dem.

Det får det måske til at løbe koldt ned ad ryggen på en og anden. Det er svært at indramme en præcis definition på, hvad hedgeforeninger er, ud over at de har meget større frihed end andre foreninger til at forvalte formuen med komplicerede finansielle instrumenter.

Udbyderne benytter ofte denne frihed til at gå efter afkast gennem både op- og nedgang på markedet. Før finanskrisen beskrev nogle dette som »garantier«. Men da der ikke findes absolutte garantier i den finansielle verden, gik man alvorligt i vandet på det punkt.

Hvis man bruger hedgeforeninger til at placere hele sin formue, så er man også gået galt i byen, fortæller Stig Haldan, kundedirektør i Nykredit Asset Management.

Så har man alt for stor risiko. Men som en del af en større portefølje vil effekten være den modsatte, mener han.

»Ved at du køber et alternativ, som hverken er en aktie eller en obligation, kan du få en komponent som gør, at du sænker din risiko, samtidig med at du øger afkastpotentialet i den samlede portefølje. Det er, fordi produkterne har nogle gode portefølje­egenskaber, hvis de ellers er designet korrekt. Det er meget individuelt, hvad der passer i den enkelte situation. I Nykredit har vi bl.a. en restriktion, der hedder, at hvert af vores produkter højst kan fylde 10 procent i den enkelte kundes portefølje,« siger Stig Haldan.

Han forsøger ikke at bortforklare fortidens problemer med hedgeprodukter, og uden at nævne navne mener han også, at der i dag findes produkter på markedet, der er designet uhensigtsmæssigt. Men samlet set har branchen lært af situationen før krisen – og det har kunderne også.

»Det, investorerne har lært, er, at de skal forstå strategien og have tillid til, at vi styrer risikoen. Tilbage i tiden talte man meget om risikomåling, mens det i dag er væsentligt mere interessant, hvordan man styrer risikoen. På det punkt er der sket en voldsom udvikling inden for kapitalforvaltning,« siger Stig Haldan.

Han har også nogle tips til, hvordan man kan vurdere en hedgeforening, man overvejer at købe sig ind i.

»Produkterne er komplicerede, og tilliden mellem leverandør og kunde er afgørende. Jeg plejer at anbefale vores kunder at starte i det små, indtil de er blevet trygge ved det og forstår strategierne. Når man kigger på foreningernes nøgletal, skal man kigge på afkast og risiko og ikke mindst afkast pr. risikoenhed samt på, hvor stabilt afkastet er – altså hvor mange måneder afkastet har været positivt. Kunder efterspørger i dag snarere stabile end høje afkast. Kunderne spørger også efter afkastet i den dårligste måned, og median-afkastet er interessant, fordi en enkelt god eller dårlig måned kan rykke gennemsnittet meget,« siger Stig Haldan.