Jagt på afkast i sol og vind

Vedvarende energi tiltaler mange investorer. Kunsten er bare at forudsige, om afkastet faktisk kommer i den planlagte investeringsperiode. Læs, hvordan man sorterer skidt fra kanel i sol- og vindprojekter.

Det er lidt som at investere i ejendomme: det handler meget om troværdighed hos udbyderne, siger Claus Bonde Hansen, videnchef, BDO. Fold sammen
Læs mere

Mange vil af idealistiske grunde gerne investere i sol- og vindenergi. Mange har også fået det til at gå op i en højere enhed med fine økonomiske afkast. Men denne sammenhæng kommer ikke af sig selv. Der er mange faldgruber undervejs.

DONG-sagen illustrerer, hvad der kan gå galt: Man anlægger en strategi om storstilede investeringer i havvindmøller, og set i bakspejlet er det svært at afgøre, om det var begrundet i en fornuftig kalkule eller i politisk ønsketænkning. Undervejs ændrer forudsætningerne sig, og et fald i gaspriserne udhuler værdien af selskabets kulkraftværker og dermed egenkapitalen. Så er man nødt til at tage mere kompetente folk ombord til en høj pris. Og til sidst kommer ejerne op at skændes.

Selv om det virker logisk, at vedvarende energikilder vil fylde mere, og at f.eks. højere oliepriser fremmer denne udvikling, er der ingen garanti for, at det sker inden for ens investeringshorisont.

Sammenligninger mellem Det Internationale Energiagenturs prognoser for olieprisen og den faktiske udvikling er – som en medarbejder i Energistyrelsen udtrykker det – »ikke noget kønt syn«. Der er heller ingen garanti for, at skifergasudvinding bliver ved med at holde priserne nede. Og ingen kan forudsige, hvad fremtidens politikere vil gøre med diverse støtteordninger.

Med dét slået fast kan man ved en simpel søgning på nettet finde et større antal muligheder for at investere i vind- og solenergi.

Man kan købe sig ind i både danske og udlandske anlæg. Det kan være selskaber, hvor investor har begrænset ansvar (anparts- og aktieselskaber) eller kommanditselskaber, hvor hele ens personlige økonomi er på spil, og hvor man også bliver bundet op på andres privatøkonomi. Til gengæld er der solide skattefordele i form af afskrivninger, der kan trækkes fra i topskat.

Hvordan sorterer man så skidt fra kanel blandt alle mulighederne inden for vedvarende energi?

Claus Bonde Hansen, videnchef i revi­sionsselskabet BDO har nogle bud:

»Det er lidt som at investere i ejendomme: Det handler meget om troværdigheden hos udbyderne. Kan de fremvise tidligere projekter, der har givet et afkast? Er forudsætningerne i orden? Vi har hjulpet mange landmænd og andre i deres investeringer i bl.a. vindmøller, og i den sammenhæng har vi set nogle sælgere, der havde meget urealistiske forudsætninger,« siger han.

»Vi har f.eks. set forudsætninger om, at elprisen skulle stige med 5, 7 eller 10 procent om året. På den måde kan man hurtigt opnå rentabilitet. Det kan også være det forventede antal solskinstimer, man skal tjekke realismen af. Man skal desuden være opmærksom på aftaler med udbyderens nærtstående parter. Der kan godt ligge nogle administrationsaftaler, som er meget favorable for udbyderen,« siger Claus Bonde Hansen, der også anbefaler at se på, om udbyderen selv er medinvestor og dermed beviser, at han selv ser kvalitet i det projekt, han sælger.