Forbrugernes ihærdige fighter

Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl træffes tit på scooter. »Jeg bruger den til at køre på arbejde, ikke mindst når jeg har møder, der kræver jakkesæt. Det er let at komme rundt og ødelægger ikke tøjet.«

Foto: Scanpix Fold sammen
Læs mere
Ferie blev der ikke meget af i år for Forbrugerrådets direktør Rasmus Kjeldahl. Regn og blæst gjorde kanoturen i Sverige med hans tre børn til en anderledes oplevelse, sneglene åd grønkålen og jordbærene. Her kunne selv ikke en jordbundsekspert stille noget op. Resten af ferien er blandt andet gået med at snakke med journalister om hans utilfredshed med, at dele af Fødevareministeriets resortområde er flyttet til det ny familie- og forbrugerministerium. Det er en tilbagegang for effektiviseringen af forbruger- og fødevaresikkerheden, mener han.Hvornår slår du øjnene op?

»Som regel omkring et kvarter i syv. Jeg har tre delebørn, og når de er hos mig, går morgenerne med at få sendt dem i skole. Jeg sørger for at høre P1's morgenflade og læst Jyllands-Postens erhvervstillæg, mere bliver det ikke til, inden jeg cykler eller køre på scooter på arbejde. Skal jeg til møder inde i byen i jakkesæt, tager jeg scooteren. Det er nemt at komme rundt og så ødelægger det ikke tøjet. Om jeg kører med styrthjelm? - Selvfølgelig, det er jo lovbefalet.«Hvordan starter din arbejdsdag?

»Det varierer. Det ligger dog fast, at vi to gange om ugen har møde i ledelsesgruppen. Ellers er det svært at sige.«Hvordan håndterer du dine e-mails?

»Dem tager jeg løbende. Ingen ligger natten over, for jeg vil ikke være skyld i, at nogle ligger og bremser systemet. Enten sender jeg dem videre eller grynter et OK. Jeg får vel mellem 60 og 80 e-mails om dagen.«Hvordan strukturerer du din arbejdsdag?

»Det gør min sekretær. Vi har arbejdet sammen siden 2002 og hun styrer min elektroniske kalender, som alle i huset har adgang til. Hun er også den, der lægger luft og pauser ind, og sørger for at dagen hænger sammen. Den form har jeg vænnet mig til fra mine tidligere job.«Hvor lang er din arbejdsdag?

»Det er variabelt og kommer an på, om jeg har ungerne. De er - lad mig nu se, de skulle nødigt blive fornærmede: Den ældste fylder 14 år i næste måned og 10 og syv år - men når jeg har dem, sørger jeg for at være hjemme ca. 16.30 - 17.00. Arbejdsdagen er noget længere, når jeg ikke har børnene. Jeg lægger så vidt muligt også rejser, når børnene ikke er her. Dem er der en del af til Bruxelles og andre europæiske hovedstæder.«Hvordan håndterer du stress?

»Jeg synes ikke, at jeg er særlig stresset. I perioder, når det trækker op til stress, sørger jeg altid for at dele tankerne med andre og dermed får udfordringerne den rette størrelse. Ellers sørger jeg for at få tid til motion, og går i fitness center to gange om ugen, foruden at jeg spiller tennis og cykler. Det er meget vigtigt i stresshåndteringen.«Holder du frokostpause?

»Ja, altid. For det første kan jeg ikke klare mig uden, og for en lobbyorganisation som vores er der mange professionelle frokoster ude i byen. Når der ikke er det ,spiser jeg i kantinen sammen med medarbejderne.«Hvornår er du sammen med familien?

»Jeg har som regel børnene 10 dage ad gangen, det kan dog variere, men som sagt prøver jeg altid at være tidligt hjemme, senest kl. 17.00, når jeg har dem og holder altid aftenerne fri.«

Hvilke fritidsinteresser har du og får du holdt ferie?

»I år er det ikke blevet til særlig meget sammenhængende ferie. I begyndelsen af skoleferien var jeg på kanotur i Sverige med børnene - i regn og blæst. Det var noget af en oplevelse. Resten af ferien har jeg taget herhjemme, hvor jeg dog har brugt meget tid på at tale med journalister. Ellers sejler jeg jolle med nogle venner. Jeg bor i hus med have og går aktivt til haven, ikke mindst køkkenhaven. Selvom det ikke er en stor produktion, har jeg forsøgt mig med grønkål, græskar og jordbær, men dem har sneglene spist i år. Jeg har mange krydderurter, mynte, salvie, purløg, løvstikke og basilikum. Jeg laver selv mad, for mig er det en kvalitet at gøre det.«Hvordan slutter din aften?

»Som regel med at jeg lægger børnene i seng og tager et glas rødvin. Jeg prøver også og få læst noget skønlitteratur; det bliver ikke altid til så mange sider, inden jeg falder i søvn, men jeg undgår helst faglitteratur om aftenen. Senest har jeg læst »The Wind-up Bird Chronicle« af den japanske forfatter Haruki Murakami.«