Euro-formand afviser opblødning af vækstpagt

Den nye permanente formand for euro-samarbejdet, Luxembourgs premierminister Jean-Claude Juncker, afviser forslag fra Tyskland, Frankrig og Italien om at fritage visse offentlige udgifter fra stabilitetspagtens regler.

BRUXELLES: På EUs topmøde i marts skal euro-landene blive enige om en ny model for EUs økonomiske stabilitetspagt. Men den nye permanente formand for euro-samarbejdet, Luxembourgs premier- og finansminister Jean-Claude Juncker, hælder på forhånd koldt vand på de store euro-landes ideer til en ændring af pagten.

Tyskland, Frankrig og Italien - der i de seneste år alle har haft besvær med at overholde pagtens bestemmelser om at føre en stram finanspolitik - har foreslået, at visse typer af offentlige udgifter skal holdes udenfor, når EU-Kommissionen beregner landenes underskud på de offentlige budgetter. Det gælder forsvarsudgifter, udgifter til forskning og landenes nettobidrag til EU-kassen.

Hvis sådanne udgifter trækkes fra, vil det især hjælpe Tyskland og Frankrig til at holde sig under pagtens grænser, der tillader maksimalt tre procents underskud på de offentlige udgifter målt i forhold til et lands bruttonationalprodukt.

Pandoras æske
Fra de store landes side argumenterer man med, at de europæiske lande skal bruge flere penge på forskning og forsvar, hvis EU skal udvikle en stærk økonomi og en stærk fælles udenrigspolitik, og at lande, der investerer kraftigt på disse områder, derfor ikke bør straffes gennem stabilitetspagten.

Men over for Financial Times advarer Jean-Claude Juncker, hvis land fra 1. januar også overtager EU-formandskabet, mod at fratage nogle udgifter.

»Det vil åbne en Pandoras æske,« mener Juncker, idet andre lande så også vil kræve fritagelse for udgifter, der særligt belaster dem, hvilket til sidst vil udhule stabilitetspagten.

Euro-formanden ventes i de kommende måneders debat om pagten at blive bakket op i sin hårde kurs af Den Europæiske Centralbank samt hovedparten af de mindre euro-lande, der indtil nu har overholdt EU-reglerne.

Juncker vil fastholde tre procents-grænsen for den offentlige gældsætning. Men det luxembourgske formandskab vil arbejde for en mere fleksibel fortolkning af, hvornår landene skal straffes for at have overtrådt pagten. Der skal tages særligt hensyn til lande, som arbejder for at reformere deres pensionssystem, og som generelt har en lav offentlig gæld. De skal have længere tidsfrister til at bringe deres underskud under de tre procent.

Sanktioner
Til gengæld skal stabilitetspagten strammes op på andre områder, så lande, som forfalsker deres økonomiske statistikker, skal stilles sanktioner i udsigt.

Tilfældet med Grækenland, som indgav forkerte økonomiske data til EU-Kommissionen, da det skulle være medlem af euro-zonen, må ikke gentage sig, siger Juncker. Euro-samarbejdet slap kun lempeligt gennem sagen, fordi valutamarkederne var mere optaget af dollarens svaghed.

»Hvis vi havde haft den græske sag for to år siden, ville det væsentligt have ramt euroens kurs og troværdighed,« mener Juncker. »Vi må indføre en særlig procedure, der skal forhindre den slags opførsel.«