Eksporthjælp til små virksomheder

Danmarks Eksportråd har ansat 11 konsulenter, som skal rådgive mindre virksomheder om eksport, der udgør et stort uudnyttet potentiale.

Læs mere
Fold sammen
Danmarks Eksportråd skruer op for forsøget på at få flere små og mellemstore virksomheder ud på eksportmarkedet.

Efter et veloverstået pilotprojekt har rådet netop ansat 11 erfarne konsulenter, som selv har erfaring på højt niveau med eksport, som gratis skal rådgive mindre virksomheder med eksportdrømme - som ifølge eksportrådet udgør et meget stort, uudnyttet potentiale.

»Små og mellemstore virksomheder har længe været et indsatsområde for Danmarks Eksportråd,« siger kontorchef Freddy Svane. »Dette program retter sig mod små og mellemstore virksomheder, som gerne vil eksportere, men som er usikre på hvordan.«

Handlingsplan
Rådgivningen består af en serie møder, hvor konsulenten og virksomheden klarlægger markedet, motivationen, organisation og ressourcer og den slags. Det munder ud i en eksporthandlingsplan. Herefter kan Eksportrådet hjælpe videre med markedsanalyser og lokale kontakter.

Man regner med at hjælpe 200 virksomheder igennem programmet det første år. Mere information på www.eksportraadet.dk/hand/eksportstart