Derfor er der endnu lang vej for Danske Bank

Jens Christian Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Håbet om at 2018 blev lavpunktet og dermed vendepunktet for Danske Bank, den nye topledelse og de 270.000 aktionærer kan vise sig som et urealistisk, fromt ønske. Risikoen er, at aktionærgrupper ryger i totterne på hinanden i langvarige opgør med Danske Bank-ledelsen i skudlinjen.

2019 vil givetvis (også) blive op ad bakke for banken. Fornyet tillid er – som ofte beskrevet i denne klumme – ikke noget, man taler sig til, men noget, man over en længere periode gør sig fortjent til. Den nye formand, Karsten Dybvad, har opfattet signalet fra aktionærerne, nemlig kravet om at banken finder tilbage til tidligere tiders dyder og koncentrerer sig om kernen i traditionel bankdrift.

Set udefra synes bankformanden Karsten Dybvad at have fundet den tone, der er nødvendig for at trække Danske Bank ud af mistillidssuppedasen. Med en klar afstandtagen til den tidligere ledelse og især den tidligere ledelses håndtering af hvidvaskskandalen.

»Den er ikke blevet tilstrækkeligt godt håndteret fra ledelsens side,« lød det mandag fra Dybvad på generalforsamlingen i Danske Bank. »Om advarsler, der ikke blev reageret hurtigt og konsekvent nok på.«

Det er for mig at se Danske Banks hvidvaskskandale i en nøddeskal; den tidligere topledelse ved Ole Andersen og topchefen, Thomas Borgen, ignorerede alt for længe de voldsomme afsløringer af brud på hvidvaskkontrollen i Estland. Og da alvoren endelig gik op for topledelsen, var det for sent.

Det var således i højere grad håndtereringen, der fældede topledelsen, og ikke så meget selve sagen. Men det er ligegyldigt i dag. Tilliden til banken er skudt i sænk, og banken er ikke længere selv herre over, hvornår eller hvordan der kan sættes punktum for en af de største hvidvaskskandaler overhovedet i den finansielle sektor.

Den nye Danske Bank-formand Karsten Dybvad udtrykte det sådan over for sine 270.000 aktionærer: »Det autoritative punktum i denne sag kan kun sættes af myndighederne.« Dermed er vi fremme ved juraen.

Det fyger nemlig med truende bøder og erstatningssager mod Danske Bank. En ting er den konsekvens, som myndighederne i Danmark, USA, Estland med flere drager. Den regning skal sandsynligvis tælles i milliarder.

Noget andet og meget mere diffust er de annoncerede erstatningssager, som forskellige grupper af aktionærer har varslet mod Danske Bank. Både advokater og firmaer, der har specialiseret sig i gruppesøgsmål, er på krigsstien. Men det er i princippet grupper af aktionærer, der lægger sag an mod andre grupper af aktionærer i Danske Bank. Der er kun aktionærerne til at betale den regning.

Forståeligt nok er der stor bekymring fra de titusinder af private aktionærer, der risikerer at blive fanget i denne finansielle tordenild. Det sker nemlig, hvis institutionelle investorer får erstatning, eller der indgåes forlig, som andre aktionærgrupper ikke får del i.

Derfor var der naturligt nok en masse spørgsmål til Danske Bank-formanden. Nemlig om han ville sikre, at alle aktionærer ville blive stillet lige ved fremtidige søgsmål og eventuelle forlig. Lige netop på det punkt blev den nye bankformand sløret og usikker i sin tale – den garanti kunne han ikke give.

Dybvad leverede det svar, som husjuristen givetvis er kommet med: »Vi vil ikke indgå forlig, vi mener ikke at have fejlinformeret børsmarkedet.« Alt andet end det svar ville være en foræring til aktionærgrupper, der søger erstatning.

Så ja, der er frygtelig lang vej hjem for Dybvad & co., men de første små, spæde skridt er dog taget.

Jens Chr. Hansen er Berlingskes erhvervskommentator

»Der er frygtelig lang vej hjem for Dybvad & co., men de første små, spæde skridt er dog taget.«