Danmark er i dollarens vold

Sidst dollaren var i bund, lukkede danske skibsværfter på stribe. Og denne gang gør udviklingen endnu mere ondt, fordi økonomien har det dårligt i forvejen.

I 1995 fyldte skibsværfter meget i overskrifterne på danske erhvervssider. Både B&W og Danyard måtte mere eller mindre dreje nøglen om, hvorefter skibsbygning endegyldigt holdt op med at være et dominerende erhverv i Danmark. Og en ofte citeret direkte årsag var en dollarkurs, der nåede ned i 5,37 det år.

I går nåede dollarkursen 5,81, og selv om det er lidt over bunden fra 1995, står det klart, at også denne gang gør kursfaldet ondt i danske virksomheder. Måske endda mere end dengang, mener chefanalytiker Steen Bocian fra Danske Bank.

»I 1995 var væksten fra dansk side på vej opad. Derfor ramte udviklingen i dollarkursen noget anderledes i midt-1990erne. Selvfølgelig blev eksporten presset, men ikke så det var nogen katastrofe. Nu står vi i den modsatte situation med en økonomi, der kommer fra toppen og har været på vej ned. Så bliver det mere tydeligt, hvad effekterne er, fordi man ikke har haft så meget til at trække den modsatte vej,« siger han.

Eksport i stampe
Samme holdning har chefkonsulent Klaus Rasmussen fra Dansk Industri. Det er i høj grad dollarfaldets skyld, at 2003 blev sådan et dårligt år for dansk økonomi, fordi det betød, at eksporten stod i stampe, mener han.

»Det havde da gjort en markant forskel, om vi havde haft en fire-fem procents mere vækst i eksporten. Det havde også trukket investeringer og forbrug med sig, og beskæftigelsen ville langt fra være faldet så meget,« siger Klaus Rasmussen, der advarer om, at selv hvis kursen stabiliserer sig nu, vil vi mærke effekten i årevis.

Men svingende valutakurser er et livsvilkår, som dansk erhvervsliv er tvunget til at acceptere.

»Det er nogle ganske voldsomme udsving. Det er der ikke noget nyt i, men det er ganske ubehageligt for virksomhederne. For det betyder, at markedsandelene flytter frem og tilbage. Det er selvfølgelig rart, mens dollaren er oppe i skyerne, men så gør det altså ondt bagefter, når den kommer ned igen. Der er ingen tvivl om, at virksomhederne ville være langt bedre stillet med mere stabile forhold,« siger Klaus Rasmussen.