Business-overblik: Anklager staten for at trække tæppet væk under pressede virksomheder

Her er de vigtigste Business-nyheder, du skal kende til, før du for alvor tager hul på dagen. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være opdateret.

Staten anklages for at trække tæppet væk under i forvejen pressede virksomheder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen og velkommen til onsdagens første nyheder om erhverv, økonomi og finans.

Læs om, hvordan GNs bestyrelsesformand mener at have fået kæden på igen efter to nedjusteringer, hvordan små fejl udløser kæmpe hovedpine for 2.500 virksomheder, og – først – hvordan mangelen på hænder står til at koste danske virksomheder et tocifret milliardbeløb.

Mangel på hænder koster tocifret milliardbeløb

Mens regeringen og dele af det øvrige folketing tøver med at skaffe mere arbejdskraft og samtidig bruger penge på finansloven, taber de danske virksomheder mange penge hver dag, fordi de må sige nej til ordrer. Det skriver Berlingske.

På bare tre måneder har virksomhederne tabt 35 milliarder kroner på grund af mangel på arbejdskraft. Et gigantisk tal, der nemt kan blive endnu større.

Det viser en undersøgelse blandt medlemmerne af Dansk Erhverv. Undersøgelsen viser, at manglen på arbejdskraft er virksomhedernes største problem, og det rammer en lang række forskellige brancher.

Det gør kritikken af den finanslov, som et flertal af Folketinget vedtog mandag, endnu mere klar. Fra arbejdsgiversiden, blandt andet it-branchen, er finansloven blevet kritiseret for slet ikke at indeholde tiltag, der skaffer flere hænder til virksomheder.

Kokkedal Slot i Hørsholm nord for København og elektronikkæden Humac, der sælger Apple-produkter, mærker hver dag problemer med den manglende arbejdskraft.

For eksempel har Kokkedal Slot siden 1. oktober været nødt til kun at have åbent fire dage om ugen og ikke som tidligere syv dage.

Få Business-overblikket – hver dag


Du er i gang med at læse morgenposten fra Berlingske Business. Her får du dagligt det fulde overblik over de vigtigste erhvervsnyheder fra ind- og udland, så du kun behøver læse én artikel for at være opdateret.

Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, kan du få overblikket direkte i din indbakke – hver morgen.


Jeg giver hermed tilladelse til, at Berlingske hver morgen inden klokken 09.00 sender mig det fulde politiske overblik med dagens vigtigste historier analyser og debatter i dansk politik. Jeg bekræfter desuden, at jeg er over 13 år, og at Berlingske Media A/S må opsamle og behandle de anførte personoplysninger til det ovennævnte formål. Oplysningerne kan i visse tilfælde blive delt med tredjepart. I vores privatlivspolitik kan du læse mere om tredjeparter og hvordan du tilbagetrækker dit samtykke. www.berlingskemedia.dk/cookie-og-privatlivspolitik

Små fejl giver hovedpine for 2.500 virksomheder

Vi fortsætter med en historie i Finans om, at en overskredet tidsfrist eller andre indberetningsfejl har udviklet sig til en kæmpe økonomisk hovedpine for op mod 2.500 virksomheder i forbindelse med coronahjælp - en problemstilling, som vi også på Berlingske har berørt tidligere.

De ramte virksomheder har tidligere fået et coronalån ved at udskyde betaling af blandt andet A-skat og moms. Men på grund af blandt andet forsinkelser i indberetninger til Skattestyrelsen har virksomhederne nu fået opsagt deres coronalån til øjeblikkelig indfrielse uden mulighed for at klage.

Et gennemsnitligt coronalån ligger typisk på ca. 300.000 kroner, hvorfor de ramte virksomheder ud af det blå rammes af et trecifret millionkrav.

»Alle kan lave fejl, og normalt klares det med en afgift på 800 kroner Nu er konsekvenserne for virksomhederne i stedet meget store. Coronalån er indført for at støtte kriseramte selskaber, og nu trækkes tæppet væk under dem. Det er helt urimeligt,« mener Jakob Brandt, administrerende direktør i SMVdanmark, der er erhvervsorganisation for 18.000 små og mellemstore virksomheder.

Uanset om der kan være grundlag for sanktioner ved manglende eller for sen indberetning, er annullering af coronalån ude af proportion i forhold til forseelsen. Det sker, med henvisning til at ca. 178.000 virksomheder i perioden 2018-2020 har begået lignende fejl som de 2.500 virksomheder, uden at det har ført til sanktioner ud over strafafgiften på 800 kroner.

GN-formand erkender fald i tillid

Børsen bringer et interview med Per Wold-Olsen, bestyrelsesformand i GN Store Nord, som kommenterer to nedjusteringer og fyring af chefen for forskning og udvikling. Sammen med en haltende kommunikation er investorernes tillid til ledelsen i GN Store Nord svækket, skriver Børsen, og uroen har sendt aktiekursen ned. Men formanden er fortrøstningsfuld:

»For mig er der intet, som er fundamentalt galt. Kæden hopper af, og vi har fået kæden på igen,« siger han.

Per Wold-Olsen erkender, at der er begået fejl, men han fastholder, at fundamentet i selskabet er intakt, efter at der er ryddet op i ledelsen. Bekymring for om selskabet nu sakker bagud teknologisk, afviser han.

Følg Morgenposten på mobil

Tre ting, investorerne skal holde øje med:

Her er, hvad chefstrateg Andreas Østerheden fra Nordea holder øje med onsdag:

  • Aktier steg i går kraftigt med ca. 2 procent på globalt plan. Særligt it-aktier og danske aktier sluttede dagen mere end 3 procent højere. Med til at løfte aktiehumøret yderligere var investorernes tro på, at omikronvarianten ikke bliver et større problem for økonomien og dermed finansmarkederne. Olieprisen kom derfor også stærkt igen på troen om, at mobiliteten ikke bliver ramt hårdt, som det var tilfældet ved de første nedlukninger tilbage i 2020. Det vil være værd fortsat at holde et øje på nyhedsbilledet her, da finansmarkederne nu synes at have priset en del usikkerhed ud igen. Markedsudsvingene er ikke nødvendigvis ovre endnu, og kommer der negative nyheder, må man også forvente udsving i den anden retning.
  • I går blev republikanerne og demokraterne enige om en kreativ pakke, hvorved man får hævet gældsloftet i USA og i hvert fald udskudt problematikken til efter midtvejsvalget i 2022. Man pakker det ind på en måde, så lovgivningen bliver nemmere at få igennem senatet (kræver kun absolut flertal). Følg eventuelle nyheder fra denne front i løbet af de kommende dage.
  • JOLTS-jobrapporten i USA kommer senere i dag, som giver et indtryk af efterspørgslen efter arbejde. Denne har været utroligt høj, også herhjemme i Danmark, men er ikke blevet mødt af det samme udbud af arbejdskraft. Det er relevant fortsat at have fokus på ubalancerne i arbejdsmarkedet, da det giver en rettesnor for, hvordan centralbankerne vil tilpasse pengepolitikken hen ad vejen (samt risikoen for inflation ved højere lønvækst). Vender vi blikket mod Europa, så taler bl.a. Christine Lagarde, chef for den europæiske centralbank, ECB. Det er relevant i lyset af, at vi nærmer os de sidste centralbankmøder for 2021, hvor ECB holder møde den 16. december. Der synes at være mere delte meninger om vurderingen af inflationen i ECB på det seneste, og det bliver derfor interessant at se, om man vil give mere information om f.eks. opkøbsprogrammet på det kommende møde. Og ikke mindst om centralbanken bliver mere eksplicit i sin kommunikation omkring vurderingen af inflationen, i tråd med hvad vi har set fra den amerikanske centralbank, Fed.

Det sker på markederne

Aktier – indeks og udvikling i procent

USA – lukkekurser tirsdag:

  • Dow Jones: +1,40 procent
  • S&P: 500 +2,07 procent
  • Nasdaq: +3,03 procent

Asien – indeks onsdag kl. 06.30:

  • Japan Nikkei: +1,28 procent
  • Hongkong Hang Seng: -0,19 procent
  • Kina CSI: +3,03 procent