British Airways dropper papirbilletter

1. januar dropper British Airways helt den gammeldags flybillet og satser på elektroniske billetter. Det giver milliard-besparelse.

Læs mere
Fold sammen
Den gode gammeldags papirbillet til flyveturen kan komme til at høre fortiden til. Nu vil British Airways pr. 1. januar droppe den klassiske flybillet og i stedet satse på elektroniske billetter. Det gælder i første omgang for selskabets kunder i Skandinavien.

Ved at gå fra papir- til e-billetten kan det britiske flyselskab spare en milliard kroner om året, skriver rejsebranchens nyhedsbrev Take Off.

British Airways, BA, vil i Danmark, Norge og Sverige udelukkende udstede e-billetter på de ruter, hvor det er muligt. Det gælder lige nu for 70 procent af selskabet afgange - men man regner med, at det snart vil gælde samtlige.

/ritzau/