Bestseller-milliardær sagsøger Skotland

Bestseller-milliardæren Anders Holch Povlsen har sat sig for at sagsøge Skotlands regering. Vindmølleopførsel på et af rigmandens arealer er årsagen

Foto: Pressefoto. Anders Holch Povlsen, adm. direktør i Bestseller
Læs mere
Fold sammen

Anders Holch Povlsen har rigeligt med aktiver i Skotland. Han ejer mere af Skotland end Dronning Elizabeth og og alt i alt besidder han 809 kvadratkilometer af Skotland. Til sammenligning dækker Bornholm 588 kvadratkilometer. Og nu sagsøger han den skotske regering.

Grunden til søgsmålet skal findes i et område, der delvist bliver beskrevet som vildnis. Her har et skotsk firma tænkt sig at opføre 22 vindmøller, mens Anders Holch Povlsen samtidig planlægger at investere et trecifret millionbeløb i området. Han ville lave arealet til en turistattraktion, og han mener, at vindmølleprojektet er en trussel mod hans egen vision. Det skriver TV2.

Det er Anders Holch Povlsens skotske selskab, Wildlife Limited, han rejser sagen igennem. Direktøren for det firma skriver i en mail til TV2.

»Det er vigtigt at pointere, at Wildland i meget høj grad går ind for grøn energi - så længe der tages forbehold for miljøet i planlægningen af sådan et projekt. Det føler vi imidlertid ikke er tilfældet i denne sag,« udtaler Tim Kirkwood fra Wildland i en mail til TV 2 og fortsætter:

»Vi føler, at der ikke er anden udvej end at udfordre beslutningsprocessen, som vi mener er baseret på et forkert grundlag.«

Vindprojektet Creag Riabhach i distriktet Altnaharra fik sidste år tilladelse til at opførelsen af vindmøllerne af lokale myndigheder. Indtil videre - skriver TV2 - har de skotske myndigheder ikke tænkt sig at efterleve Anders Holch Povlsens krav på trods søgsmålet. Heller ikke selvom milliardæren har pudset nogle af landets dygtigste advokater på dem.

TV2 skriver, at sagen er anlagt som en såkaldt judicial hearing. De behandles som regel hurtigere af domstolene i Storbritannien end en almindelig retssag. Anders Holch Povlsen har hyret Brodie´s, der er det næststørste advokatfirma i Skotland.

Tidligere har Donald Trump været i en lignende sag. Han ville opføre et golf resort, men borgerne i området strittede imod, da naturen i området var fredet. Golfresortet blev bygget, men også her kom vindmøller til at spille en rolle. Vindmøllerne ville spolere udsigten ved resortet, og derfor lagde han sag an. Sagen om de skotske indbyggere, der boede, hvor golfresortet skulle anlægges, blev der blandt andet lavet en dokumentar ud af.