A.P. Møller satser stort: Nordeuropas største anlæg til at hente varme fra undergrunden er på vej i Aarhus

Varmt vand fra Jordens indre skal i 2030 opvarme hvert femte hjem i Aarhus. Med A.P. Møller Holding og ATP i ryggen skal første del af det, der bliver til Nordeuropas største geotermianlæg, stå klar i 2025. A.P. Møller har også tilladelser til at søge efter varmt vand i Holbæk og Aalborg.

Finansminister Nicolai Wammen (S) (tv.) og klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) under pressemødet hos AffaldVarme Aarhus. Her præsenterer de en ny aftale mellem Aarhus og A.P. Møller-virksomheden Innargi om at hente varme i undergrunden og bruge den til fjernvarme. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Efter flere års tilløb er A.P. Møller-arving Robert Uggla klar til at sætte turbo på boremaskinerne i Aarhus og etablere det, der lige nu ser ud til at blive Europas største geotermianlæg til 1,5 milliarder kroner.

Det står klart, efter at fjernvarmeselskabet AffaldVarme Aarhus på et pressemøde i Aarhus fredag præsenterede en aftale med A.P. Møller-selskabet Innargi om det, der skal blive Europas største geotermiske anlæg på 110 MW.

Allerede i 2025 vil der strømme varmt vand fra Jordens indre gennem radiatorerne hos de første aarhusianere, mens hver femte fjernvarmekunde i byen vil få dækket deres varmebehov af 100 procent klimavenlig varme fra geotermi i 2030.

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og finansminister Nicolai Wammen (S) var også med til præsentationen. De har nemlig sammen med et bredt flertal i Folketinget sørget for de lovgivnings- og afgiftsmæssige rammer, der er nødvendige for at få en forretning i geotermi.

»Det her er et meget vigtigt skridt både i forhold til den grønne omstilling, men også i forhold til at skabe vækst, udvikling og arbejdspladser. Det her er noget, der ikke alene sætter Aarhus, men også Danmark på verdenskortet,« sagde Nicolai Wammen.

Han kunne også fortælle, at regeringen og Energistyrelsen er nået frem til, at der er et potentiale.

»Jeg tror, at det vil overraske mange, at vi i Danmark har så stort et potentiale for at udnytte den varme, vi har et par kilometer nede under jorden, hvis man har ekspertisen, dygtigheden og viljen til at investere i de rigtige løsninger,« lød det fra Dan Jørgensen (S), klima-, energi- og forsyningsminister.

»Derfor hjalp vi, da der var en række bureaukratiske forhindringer, der skulle ryddes af vejen, og sammen med et bredt flertal fik vi ændret lovgivningen, så den kan tage højde for, at der er tale om en ret langsigtet investering, uden at det går ud over kundernes varmeregning,« tilføjede han.

A.P. Møllers undergrundskompetencer

Anlægget skal bygges og drives af Innargi.

»Vi ser store muligheder for at udvikle grøn varme til aarhusianerne og forhåbentlig millioner af boliger i europæiske storbyer, hvor der er politisk vilje til geotermi,« siger Robert Uggla, ceo for A.P. Møller Holding A/S, i en pressemeddelelse.

Innargi blev stiftet tilbage i 2017 og oplyste allerede i 2018, at selskabet arbejdede sammen med fjernvarmeforsyningen i Aarhus på at etablere et geotermisk anlæg.

I den forbindelse meldte A.P. Møller ud, at ejerfamilien er klar til at investere milliarder i geotermi, og at der kan blive tale om et dansk eksporteventyr af teknologi og anlæg på niveau med vindindustrien på sigt.

At A.P. Møller valgte at kaste sig ind i geotermi, samtidig med at selskabet solgte sin olie- og gasforretning fra, er der en god grund til, forklarer Robert Uggla.

»Vi stiftede Innargi, fordi vi gerne ville bringe vores undergrundskompetencer i spil til gavn for den grønne omstilling. Geotermi kan levere varme, uafhængigt af om solen skinner, eller vinden blæser, og kan derfor benyttes som basisvarme som erstatning for kul, gas og biomasse,« forklarer han.

Det har dog ikke været en lige vej at få aftalen om anlægget på plads. På pressemødet kunne både AffaldVarme Aarhus og Innargi fortælle, hvordan de var tæt på at opgive, fordi det var svært at finde en forretningsmodel for, hvordan offentlig fjernvarme og en privat, kommerciel virksomhed sammen kunne producere geotermisk varme.

Derfor besluttede Aarhus Kommune at skille sin fjernvarmeproduktion ud i et selvstændigt selskab, AffaldVarme Aarhus. Og i november 2020 nedsatte klimaminister Dan Jørgensen en taskforce, som skulle finde en løsning på de bureaukratiske udfordringer. Det er endt med en bred aftale i Folketinget om lovgivnings- og afgiftsmæssige rammer for, hvordan man kan skabe en forretning i geotermi, men uden at staten skal give direkte tilskud.

Erstatter biomasse

I Danmark er det kun ganske få områder, hvor man ikke kan finde varmt vand i undergrunden. Det gælder blandt andet Jyllands nordlige spids, et område omkring Esbjerg, store dele af Fyn samt Sydsjælland, Møn og Bornholm.

Når valget i første omgang er faldet på Aarhus, skyldes det, at forholdene for at hente det varme vand op er særligt gunstige.

Samtidig er Aarhus Kommune meget interesseret i at udnytte den geotermiske varme, fordi byen har et mål om at holde op med at brænde importeret biomasse af i fjernvarmeforsyningen inden 2030. Derfor indgik Innargi og Aarhus Kommune allerede i 2018 et partnerskab om at undersøge mulighederne.

»Geotermi er en vedvarende energikilde og dermed et vigtigt skridt i vores bestræbelser på at få meget mere vedvarende energi ind i fjernvarmen. Geotermi er en forudsætning for, at vi i 2030 kan nå i mål med at udfase importerede træpiller,« udtaler Bjarne Munk Jensen, administrerende direktør for AffaldVarme Aarhus, i pressemeddelelsen.

»I Aarhus har vi et ambitiøst mål om at være en CO2-neutral by i 2030. I det regnskab betyder varmeforsyningen til borgerne og virksomhederne rigtigt meget,« supplerer Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard (S).

ATP med som investor

Etableringen af det geotermiske anlæg ventes at koste omkring 1,5 milliarder kroner.

Den største risiko i forbindelse med geotermi er ifølge Innargi, at undergrunden ikke kan levere den forventede varme, eller at der opstår undergrundsrelaterede driftsproblemer i anlæggets forventede levetid på 30 år.

For at undgå at AffaldVarme Aarhus eller fjernvarmekunderne skal løbe ind i uforudsete udgifter, bærer Innargi undergrundsrisikoen i alle projektets faser.

Derudover kunne Innargi og AffaldVarme Aarhus fredag præsentere to nye investorer i projektet, nemlig pensionskæmpen ATP og energiselskabet NRGi. De bliver medejere af Innargi gennem en kapitalopfølgning, som dog først skal godkendes af Energistyrelsen.

Projektet i Aarhus skal efter planen være det første i en række geotermiske projekter. I november i år fik Innargi således tilladelse til at bore efter varmt vand i Holbæk-området.

Derudover er der givet tilladelse til at søge efter geotermi i Storkøbenhavn. Og sidst, men ikke mindst er Aalborg også godt på vej med et geotermiprojekt.

Viborg har tidligere forsøgt sig med et ambitiøst geotermisk projekt fra 2009 til 2012. Projektet blev lukket, fordi det viste sig at blive dyrere end forventet, blandt andet fordi der var problemer med boringerne.

Siden er området blevet grundigt gennemanalyseret, og med A.P. Møllers erfaring og den nye regulering på området håber parterne, at projektet i Aarhus kan blive en succes.