Brevkassen: Må huse melde sig ud af en grundejerforening?

I denne uges brevkasse er en læser interesseret i, hvad der er gældende i en grundejerforening, og hvorvidt medlemmer kan melde sig ud.

En læser stiller to følgende spørgsmål i denne uges brevkasse. Må huse hvor der er tinglyst medlemskab, melde sig ud, hvis de laver tinglysningen om? Og må huse, hvor der ikke er tinglyst medlemskab, melde sig ud? Modelfoto Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen

Kære brevkasse.

Jeg har et spørgsmål vedrørende en udmelding af grundejerforeningen. Der står følgende i vores vedtægter:

»II. Medlemskab

§ 2. Berettigede og forpligtende til at være medlemmer af foreningen er de til enhver tid værende ejere af ejendommene udstykket fra matr. nr. 21 c (dog ikke 21aq), 25d, 29a, 29n, 30a og 36d af X by og sogn, dog kun parceller vest for (kommende) S-bane.

Såfremt X Kommune træffer bestemmelse herom, er tillige ejere af ejendommene indenfor et område begrænset af Vestre Strandvej, Tåstrupvejen, Karlstrupvejen samt øst skellet af den projekterede S-bane, ligeledes berettiget og forpligtede til at være medlemmer af foreningen og optages i så fald på lige fod med de i 1. stykke nævnte medlemmer.«

Derudover er der et miks af huse, der har tinglyst, at de skal være medlemmer, og nogle der ikke har tinglyst, at de skal være medlemmer. Kommunen melder ud, at de ikke har noget med udmeldinger at gøre og siger, at der fra deres side ikke er nogen krav om medlemskab.

Det skal nævnes, at alle nuværende medlemmer ligger under udstykninger matr. nr. 21 c (dog ikke 21aq), 25d, 29a, 29n, 30a.

Nu til de to spørgsmål:

1: Må huse, hvor der er tinglyst medlemskab, melde sig ud, hvis de laver tinglysningen om?

2: Må huse, hvor der ikke er tinglyst medlemskab, melde sig ud?

Med venlig hilsen
G.P.

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

Et pligtigt medlemskab af en grundejerforening kan følge enten af en såkaldt servitut (som du kan læse i tingbogen – se www.tinglysning.dk) eller af en lokalplan (som du kan finde på kommunens hjemmeside).

Det er helt almindeligt, at der ved udstykning eller via lokalplan pålægges ejendomme at være med i en grundejerforening, hvilket er begrundet i ordensmæssige forhold. Sådanne kan med fordel håndteres i en forening, hvor alle ejere skal være med.

Hvis der er tinglyst pligt til medlemskab, gælder dette. Hvis tinglysningen ophæves, da vil der ikke være medlemspligt, men om sådan en vedtagelse er mulig afhænger af de konkrete omstændigheder. Hvis tinglysningen er sket med hjemmel i en deklaration pålagt i forbindelse med udstykning, så kan der normalt ikke ske ændring af denne pligt, idet forpligtelsen blev gjort til en betingelse for udstykningstilladelsen.

Hvis en lokalplan har pålagt pligt, kan grundejerforeningens medlemmer ikke ændre ved det.

Er der ikke tinglyst medlemspligt og er sådan ikke bestemt i en lokalplan, så afhænger retten til udmeldelse af aftalen, der danner grundlag for medlemskab. Der kan på andet grundlag bestå en privatretlig forpligtelse, men det kan jeg ikke afgøre ud fra de oplysninger, du har givet i din e-mail.

I foreninger, hvor der er pligtmæssigt medlemskab, er medlemmerne beskyttet ved, at foreningens muligheder for at pålægge medlemmerne forpligtelser, der går ud over det snævert nødvendige, er meget begrænsede. Hvis foreningen går for vidt, må medlemmet tage emnet op på generalforsamlingen, og i sidste ende kan der føres retssag om, hvad medlemmet skal tåle, men løsningen vil ikke være ret til udmeldelse.

Dette gælder dog ikke uden undtagelser. I en sag havde en kommune pålagt medlemskab af en grundejerforening. Det blev ændret. På en række ejendomme var der i 1968 tinglyst en deklaration om pligt til medlemskab og om vedligeholdelse af fællesveje og -stier i området. Kommunen havde i 2011 og 2012 godkendt ændringer i grundejerforeningens vedtægter, hvoraf det blandt andet fremgik, at grundejerforeningen skulle forestå og afholde udgifter til vedligeholdelse og fornyelse af grundvandssænkningsanlæg. Efter henvendelse fra en ejer af en ejendom, der lå uden for området for servitutten fra 1968, men hvor der i 1976 var tinglyst en servitut om medlemskab af en grundejerforening for området, meddelte kommunen, at den pågældende ejer havde pligt til at være medlem af grundejerforeningen, og at der ikke var noget til hinder for, at en grundejerforening udvidede sit formål til at omfatte flere opgaver. Afgørelsen blev påklaget af ejeren.

Natur- og Miljøklagenævnet bemærkede, at alene kommunens påbud eller forbud iht. planlovens § 43 kunne påklages til nævnet. En servitutbestemmelse om oprettelse af en grundejerforening samt om medlemspligt hertil kunne som udgangspunkt håndhæves af kommunen efter planlovens § 43. Ifølge nævnet måtte en forudsætning være, at der var tale om en servitutbestemmelse, hvis overholdelse utvivlsomt var af interesse for det offentlige, samt at der ikke forelå rimelig tvivl om, at servitutten var tilsidesat.

Nævnet lagde til grund, at grundejerforeningen havde påtaget sig yderligere opgaver, herunder vedligeholdelse og fornyelse af grundvandssænkningsanlæg, der ikke fremgik af servituttens bestemmelser. Kommunen kunne derfor ikke med hjemmel i planlovens § 43 kræve medlemskab af grundejerforeningen. Endvidere indeholdt servitutten modstridende bestemmelser. Endelig kunne en servitut ikke håndhæves, når den ikke var tinglyst på den tjenende ejendom. Natur- og Miljøklagenævnet ophævede herefter kommunens afgørelse (MAD 2014.32).

Hvis der ikke i aftale eller vedtægter indeholdes noget om udmeldelse, og hvor dette ikke er i strid med udstykningsdeklaration eller lokalplan, kan udmeldelse ske med passende varsel.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk