Brevkassen: Kan coronavirussen anses som force majeure?

I denne uges brevkasse spørger en læser, som har booket bands til en mindre festival i juli, hvem der står med ansvaret, hvis festivalen aflyses på grund af coronavirussen?

En arrangør af en mindre festival er interesseret i, hvem der står til ansvar, hvis de ender med at skulle aflyse på grund af coronavirussen? Skal de bands, som er blevet booket, have deres betaling, eller kan coronavirussen komme under det sædvanlige forbehold for force majeure?   Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kære brevkasse

Hænger vi på orkestrene?

Vi arrangerer en mindre festival i juli.

Vi har allerede booket de bands, vi skal bruge, og vi har sendt kontrakter ud. Der er kommet cirka halvdelen tilbage i underskrevet stand. De resterende bands, der endnu ikke har returneret en underskrevet kontrakt, har vi udsendt mail til, at de ikke skal sende underskrevne kontrakter retur, indtil vi ved, om vi kan gennemføre festivalen pga. coronamiseren.

I vores kontrakter står: »Denne kontrakt er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure.«

Hvis vi aflyser festivalen:

1. Er vi forpligtet til at betale bandhonorar til de bands, der endnu ikke har indsendt underskrevet kontrakt?

2. Er vi forpligtet til at betale bandhonorar til de bands, der har indsendt underskrevet kontrakt, eller træder den force majeure, der er nævnt under pkt. 10, i kraft?

På forhånd tak for svar.

Med venlig hilsen

PFM

Brevkassen


Få svar på spørgsmål om blandt andet arv, skilsmisse, skat, boligkøb, jura, økonomi og pension.

Alle spørgsmål anonymiseres. Det er desværre ikke muligt at svare på alle henvendelser. Svar gives i Brevkassen samt i Berlingske om lørdagen. Berlingske Media forbeholder sig retten til at offentliggøre spørgsmål og svar i alle husets medier.

Skriv til brevkassen@business.dk

For jer som for mange gælder, at hvis en indgået aftale har taget stilling til spørgsmålet, så er det den aftale, der gælder. Som jeg læser jeres e-mail, kan man ikke direkte læse løsningen i jeres aftale. Her anerkendes i dansk ret en »nødbremse«, der kaldes force majeure.

Force majeure kan oversættes til, at der sker noget ekstraordinært, som ingen af de relevante parter har indflydelse på, og som medfører, at en eller begge parter bliver fritaget fra kontraktens bånd.

En ældre dom (U 1953.368/2) handler om, at en teaterdirektør uventet døde. Det viste sig at være umuligt at gennemføre en planlagt turné, hvortil en skuespiller var engageret til at spille hovedrollen i Kaj Munks »Pilatus« mod et vederlag på 150 kroner om dagen (svarer cirka til 2.500 kroner i 2020). Turneen måtte aflyses. Teatret tilbød skuespilleren en mindre rolle i et andet stykke for en betydelig mindre betaling. Dansk Skuespillerforbund stillede krav om erstatning og afviste, at skuespilleren skulle stille sig tilfreds med den tilbudte opgave. Byrden ved, at turneens gennemførelse er blevet umulig ved direktørens død, bør ikke lægges på skuespilleren. Teatret mente, at eftersom der ikke kunne fåes bevilling til den pågældende turné, må det ligestilles med force majeure.

I Parternes kontrakt stod: »I tilfælde af Direktørens Død inden for Sæsonen, er Engagerede bundet til Engagementstidens Slutning over for den, der af Boet indsættes som Leder af Personalet selvfølgelig under Forudsætning af Gensidighed,« og at paragraf 7 stk. 1, lyder: »Naar Tourneen paa Grund af Naturbegivenheder (Is, Snehindringer o. l.), Krigstilstand, Teaterbrand, offentlige Foranstaltninger eller andre Omstændigheder, som f. Eks. iværksat Storlockout eller Storstrejke, hvori Direktionen er uden Ansvar, forhindres i at fortsætte den normale Drift, bortfalder Personalets Gage for den Tid, i hvilken Tournéens Forestillinger helt indstilles, – – –.«

Retten fandt, at teatret »som en naturlig forudsætning herfor må … være bundet over for skuespillerne«, og skuespilleren har derfor krav på at modtage betaling, selv om direktøren uventet var død, og turneen ikke kunne gennemføres.

Coronasituationen kan nok ikke rigtigt sammenlignes med teaterdommen, men jeg har nævnt dommen for at vise, at der skal en del til, før en arrangør slipper af krogen, når en kontrakt er indgået. Jeres kontraktsbestemmelse (»Denne kontrakt er indgået med sædvanligt forbehold for force majeure«) har gjort kontraktsparten (bandet) opmærksom på, at der kan ske ændringer, men det afgørende er jo, om en domstol vil se situationen her som noget, ingen kunne forudse, og hvordan risikoen vil blive fordelt.

Det er klogt at overveje spørgsmålet, men svært, fordi vi ikke ved, hvordan situationen vil udvikle sig herfra. Det kan jo godt være, at vi igen kan samles, når vi når frem til juli, og så skal I opfylde kontrakten. Men jo nærmere vi kommer, desto mere er I nødt til at handle. Jeres udfordring er, at det i kontrakten ikke er angivet, at force majeure er sundhedskriser, epidemier eller lignende, og derfor er det usikkert, om coranavirus vil kunne anføres som en force majeure-begivenhed, der giver en af parterne ret til (ansvarsfrit) at aflyse.

Hvis det på grund af lov ikke er muligt at gennemføre arrangementet, så vil I efter min mening kunne aflyse, uden at I skal betale for det. Juridisk kan man her sige, at coronakrisen på aftaletidspunktet var upåregnelig, den var uden for parternes kontrol, og krisen kan (i hvert fald ved lovgivning) hindre opfyldelse af aftalen.

Det bedste og mest ordentlige, I kan gøre, er hurtigt at tage en drøftelse både med de bands, der har skrevet under, og også med dem, der er på vej hertil. Forsøg at indgå en aftale, der bygger på de interesser og behov, de enkelte bands har på den ene side og jeres interesser og behov på den anden side. Begge har jo et ønske om at gennemføre, men kun hvis det er forsvarligt. Dialog fremmer forståelsen og mindsker risikoen for, at I ender i en konflikt. Held og lykke dermed.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H) og mediator

www.ForumAdvokater.dk