Det er ikke altid den ydre skønhed, der tæller. Og pyha for det - for så ville livet være surt for alle beboerne i Titangade, som i denne måned får en del nye naboer, når hele Berlingske Tidende flytter samtlige ansatte, mænd og mus, ind i IBMs tidligere kontorlokaler på ydre Nørrebro.
»Titangade er ikke speciel pæn. Jeg synes faktisk, at den er meget grim. Det er sådan en blanding af alt muligt. Barakker, mærkelige intermistiske hegn, værksteder, institutioner og underlige bygninger, hvor man ikke rigtig ved, hvad det er for nogle firmaer, der holder til. Der er ingen sammenhæng,« siger Kamilla Gialitaki, der har boet i Titanparken de sidste otte år.
Dengang besluttede hun og hendes græske mand, at børnene også skulle kende deres danske rødder, og som tilflyttere fra Kreta valgte familien Titanparken i Titangade - først og fremmest fordi det var nemt at få en lejlighed i kvarteret. På det tidspunkt var gaden stadig landskendt efter det famøse missilangreb på Hells Angels' rockerborg, hvor to personer blev dræbt.
Nu er rockerborgen væk. For ganske nyligt blev de sørgelige rester jævnet med jorden, og tilbage ligger en stor tomt, hvor Center for Videregående Uddannelse planlægger at samle en række sundhedsfaglige uddannelser i spritnye bygninger. Men sådan en vintervåd regnvejrsdag skal man godt nok have fantasi i overflod for at begejstres over gaden, som ellers ikke er trafikalt belastet.
»Det ville være en stille gade, hvis ikke kommunen ofte brugte den som et lokalt grus-, sand- og jorddepot, når der er vejarbejde et sted i området. Så kører de fra klokken syv om morgenen med deres gravkøer for at hente jord,« fortæller Kamilla Gialitaki.
Hun kan heller ikke prale af at bo i et specielt trygt miljø.
»Der har været en del hærværk, og dørene ind til opgangene bliver sparket ind hurtigere, end boligselskabet kan nå at reparere dem. Indbrud er heller ikke usædvanligt. Vores naboer har oplevet det flere gange, men vi har en vagthund, så vi er gået fri,« fortæller hun.
Bagside af medaljen er ganske anderledes. Både overraskende og charmerende. For lige så menneskefjendsk og fantasiforladt gadebilledet ser ud, lige så hyggeligt og grønt er boligområdet Titanparken fra gårdsiden. Her forbinder et grønt stisystem de forskellige boligblokke, hvor alle lejligheder har altaner og stuelejlighederne har små, private haver.
Det er også den vigtigste årsag til at familien Gialitakis eventuelle flytteplaner altid er blevet skrinlagt de få gange, de er dukket op.
»Så snart det bliver sommer, kunne det ikke falde os ind at flytte. Vi får ikke et andet sted med sådan en have og så store grønne områder, som især vores datter har haft glæde af. Her er legepladser, fodboldbane, basketbane og masser af plads til at hinke og sjippe, og hele gården er fuld af børn,« fortæller Kamilla Gialitaki.
For familien er den centrale beliggenhed også et plus, når den nu 11-årige balletdatter flere gange om ugen skal optræde på Det Kongelige Teater.
»12 minutter uden for myldretiden, så er er vi inde på Kgs. Nytorv,« siger Kamilla Gialitaki.
Sådan en våd januardag er Titangade nærmest i sort-hvid, men menneskeligt er den temmelig farverig.
»Her godt nok mange nationaliteter. Alene i vores opgang med ti lejemål er de kurdere, tyrkere, somaliere, pakistanere, indere, albanere - og alle børnene leger sammen. Forældrene siger hej og goddag til hinanden, og det sker, at vi er på besøg hos hinanden. Når der er en højtid får vi også nogle gange en eller anden spændene ret forærende. Så på den måde er det hyggeligt. Børnene kan finde ud af at lege, men når vi om sommeren samles ved bordene i gården, er der nok en tendes til, at man holder sig til sin egen nationalitet,« fortæller hun.
Og hvordan tager man så imod nye naboer?
»For at være helt ærlig. Jeg tror ikke vi lægger mærke til, at der kommer nye naboer nede i IBM-bygningen, for der har efterhånden været mange udskiftninger i de otte år, jeg har boet her,« siger Kamilla Gialitaki.
