»Det er en by, hvis fascination skaber afhængighed. Man bliver et villigt offer for dens blanding af arrogance og charme.« Sådan skriver forfatteren, kulturjournalisten og sverigekenderen Henrik Wivel i sin kærlighedserklæring til den svenske hovedstad, »Stockholm Stockholm«. En by, der er så underbar, at bogens forfatter tilsyneladende må udsige dens navn hele to gange.
Titlen er hentet fra en sang af den svenske rockmusiker Pugh Rogerfeldt, og så er vi allerede inde på bogens ærinde. Med hjælp fra litteraturen, arkitekturen, musikken, filmen, teatret og billedkunsten har Wivel skrevet sin egen let flimrende kulturhistoriske fremmedfører til den smukke by på de mange øer af hårde klippesten. En associerende introduktion til den by, hvis generøsitet og forførende appeal er indkapslet i en anden ubønhørlig storbyfornemmelse, end for eksempel København kan påberåbe sig. Eller som Wivel så fint sætter det i ord: »Byens huse har metalliske hjelme på, ikke tegl.« Og så er vi tilbage ved titlens dobbelthed: Stockholm, fortryllende og streng.
Bogen har måske nok rejseguidens opbygning med sin inddeling i kvarterer, sin opremsning af gode spisesteder og sine pligtskyldige bykort. Men ellers er bogen mere egnet til læseglæde for den, der elsker byen i forvejen, eller for den, der skal opleve den for første gang, og som gerne vil have et andet udbytte af rejsen, end de mere praktisk anlagte »Turen går til...« kan tilbyde.
Der er ingen tvivl om, hvem der er Wivels helte: forfatterne Selma Lagerlöf og August Strindberg og maleren Eugène Jansson for eksempel. Og selv om der naturligvis er kulturhistoriske indskud også fra de seneste årtier, så er der ingen tvivl om, at Wivel har sin force i det lidt mere fortidigt forædlede. Tyngdepunktet ligger omkring århundredskiftet. Det forrige, altså. Der, hvor storbyen blev til. Det gør bogen til en litterær, lødig genopvækkelse af de svundne tider, der stadig svæver mellem byens vägar, platsar og gatar, og som har sat sig sine spor. Forfatterens smukt ciselerede sprog mejsler den ene kulturhistorisk ferniserede anekdote efter den anden, fortæller gode historier og udlægger teksten for læseren i essayistisk form. Hvem vil for eksempel nogensinde kunne genbesøge Stortorget uden at genkalde sig de blodige billeder fra Johannes V. Jensens »Kongens fald,« som bliver Wivels indgang til den centrale plads?
Wivel øser i det hele taget af sin enorme, akkumulerede viden og resten har han tydeligvis læst sig til. Skulle man ønske sig noget af bogen, så var det måske, at det moderne Sverige, dets nuværende indvånere og seneste kulturelle og politiske aflejringer fyldte lidt mere mellem de fortidens spøgelser, som Wivel så kyndigt maner frem. En lidt større fornemmelse af byen som andet og mere end kulturhistorisk museum, men som et sted, hvor svenskerne – de levende af slagsen - selv hører med til oplevelsen af Nordens dejligste hovedstad.
Forfatter: Henrik Wivel Titel: »Stockholm Stockholm« Sider: 280 Pris: 250 kr. Forlag: Gyldendal
