Han er autodidakt, tegner med en fascinerende fotorealistisk grundighed og har illustreret flere kendte fortællinger, bl.a. Pinocchio og Nøddeknækkeren. Hans storværk er »Rose Blanche« fra 1986 om en pige, der i al hemmelighed giver internerede jødiske børn mad - for så at blive skudt i krigens sidste dage. Har man set den, glemmer man den aldrig. Den nyeste, »Huset«, er en næsten ordløs billedbog om 100 års udvikling med et hus i et italiensk skovlandskab som »hovedperson«. Schweizeren Jörg Müller gjorde det samme for næsten 40 siden med »20 år«, en billedfrise der viste rivende byudvikling med et lille hus i centrum. Der skete meget, man blev oplyst og klogere. I »Huset« ser man et faldefærdigt stenhus fra 1656 blive opdaget i 1900 og derefter restaureret og udbygget efter nye beboeres behov. Her anlægges have, holdes bryllup, begravelser og fødes børn, og to krige betyder dødsfald og indryk af flygtninge. Men stilen er så folkloristisk, og der spilles så meget med sordin, at indtrykket forbliver slapt og uvedkommende.