Slå ikke tyrken i skak

Beretningerne om 300 års danske, mere eller mindre fordomsfri, orientrejser er nu samlet på tankevækkende tryk.

»Orientalere ved et parti skak uden for et tyrkisk kaffehus og barberstue«. Sådan hedder Martinus Rørbyes maleri fra 1845, der i dag hænger på Statens Museum for Kunst. Fold sammen
Læs mere
Foto: Illustration fra bogen.

Blandt sine videnskabelige optegnelser i Den Arabiske Rejse, som ekspeditionsleder Carsten Niebuhr nedfældede i 1766, bemærker han, at muhamedanerne ikke gerne taler om ting, der angår fruentimmere. Alligevel finder man hos Niebuhr et korrektiv til Dansk Folkepartis Jesper Langballes tirader. Ægtemænd må nemlig ikke ifølge arabisk lov slå deres koner ihjel. Det må »kun« konens fader, broder eller en anden fra hendes familie. Efter denne »satisfaktion« kan ingen anklage rejses mod familien.

Det er vel fristende under indtryk af tidens islam-forskrækkelse at læse antologiens 28 bidrag over 300 års araber-historie inkvisitorisk og under mistænkeliggørelsens halvmåne. Her er dokumenteret jødehad, børnesvigt, forstokket fundamentalisme, svindel og tyvagtighed, så det forslår. H.C. Andersen-kvaliteter

Og der er ikke mindst afholden­hedsapostelen Lars Larsen-Ledet, der juleaften 1909 i Tunis trods heden ser sig nødsaget til at lukke hotelvinduet »som man gør det, naar der er Negere i Nabolaget.« Den hånligt ironiske tilgang til dette facetterede og værdifulde bogværk er dog lidet givtig og ganske uretfærdig over for de mange rejsende, der overvejende fordomsfrit og med opladt sind besøgte arabernes miljøer og landskaber fra Marokko i vest til Rajputana i øst, og hvoraf flere rager pænt op i nærheden af H.C. Andersens litterære kvaliteter i den bedst kendte araberberetning, »En Digters Bazar«. Filologen Thor Langes naturbeskrivelse af rejsen gennem Bosperus i 1887, natuvidenskabsmanden og kgl. dansk geograf Barclay Raunkiærs færden på kamelryg blandt beduiner og løjtnant Ole Olsens hyperrealistiske sansninger af natur og lokalbefolkning i flyvesandsørkenen fra 1914 rager betragteligt op.

Fascinerende og lærerig

Og nu vi er oppe i højderne, så leverer lægen og digteren med det vidtløftige navn Hother Hakon Wiggo Tolderlund en absolut fornøjelig beskrivelse af, hvordan han i 1875 besteg pyramiderne i Giza med ryk i armene og et turbanklædt araberhoved til støtte i rumpen. Gik man rundt og troede, at kun beretningerne om ekspeditionsleder Carsten Niebuhrs og digter H.C. Andersens orientrejser er værd at læse, så retter antologien med sine 28 fascinerende og lærerige bidrag fra danske Arabiensfarere gevaldigt op på den vildfarelse.

Afgrænsningen af stoffet fra Orienten sker efter redaktørernes oplysning af pladshensyn og slutter således ved Anden Verdenskrigs slutning, da de arabiske stater opnåede frigørelse og selvstændighed. Meget velvalgt - og næppe tilfældigt - slutter antologien således med den danske embedsmand og kulturhistoriker A.C. Johnsens advarsel og udgangsbøn fra Arabiske Antegnelser 1946: »Alle Erobrere fra Vesterland kommer til kort i Arabien, hvorfor da gøre sig flere Bekymringer om den Ting.«

Tag den Obama, Fogh og Blair!