Shhhhhh!

Jan Mogensens »De mystiske okapier« ligner en fup-biologisk fortælling á la Kiplings om f.eks., hvordan elefanten fik sin lange snabel.

Foto: Scanpix

Hos Mogensen gælder det okapierne, der lever langt inde i Zaires regnskove i usikkerhed for pygmæer og især leoparder. Det første, okapiunger lærer, er at holde kæft. Shhhhh! Siger de voksne okapier med det vuns, hvis de små ymter det mindste fnis. Men det er svært, når man er to grinebidere, og det værst tænkelige sker da også: To små okapi­søstre får et grineflip, så det gjalder ud i skoven. Først kommer leoparderne, så pygmæerne og dernæst videnskabsmænd og dyrefangere. Opkapiungerne ender i en Zoo, men sendes retur, da publikum bliver vrede over, at okapierne siger shhhh til dem. Teksten er ikke stor, men charmerende humoristisk. Billedsiden er bedre og ligner noget i skæringspunktet mellem Scherfig, Ungermann og Jørgen Clevin. /