Overvægt og underkastelse

Fremragende roman af Kamilla Hega Holst om en fed kvindes afmagrede tilværelse som passiv forbruger, arrig læserbrevsskribent og kødfuldt sexlegetøj.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Dellerne ligger i lag, og fedtet driver i bogstaveligste forstand ned ad siderne i Kamilla Hega Holsts sidemæssigt korte og sprogligt anorektiske roman »Sort«. Kontraster og paradokser vælter ud af siderne i denne lille fortælling, så den bliver stor, og det er ganske enkelt fremragende.

Bogens hovedperson, Sanne Jensen, er en lille pige i en stor kvindekrop, et såret og svigtet barn, der pakker sig ind i et flommende og beskyttende lag fedt, og som i arrige læserbreve i Information fordømmer forestillingen om det gode liv som sundt og effektivt. Hun har muligvis en pointe i sine argumenter, men hun formår ikke at se sig selv og sin egen afmagt, angst og underkastelse.

Den udfarende og selvoptagede mor forlader familien, da Sanne er barn, og hun bliver boende med sin nørdede og indadvendte far. Han hjælper med lektier og udfordrer hende intellektuelt, men i virkeligheden interesserer han sig ikke for andet end tal, statistikker og naturkatastrofer. Han formår at trække hendes liv ind i farveløshed og mørke, selv om hun da gør oprør ved at læse humaniora og skrive om »individets unddragelse af samfundstrukturer«.

Da hun møder en kæreste, lader hun ham stopfodre sig, så han kan dyrke hendes svulmende krop og lægge videoer af deller og sexlege ud på nettet. De flytter ind hos den kræftsyge far, og ikke kun han, men hele Sannes liv, synes at gå i opløsning og sort: »Der findes øjeblikke, lige inden hun sover, hvor alt styrter. Det genkendelige smadres. Et fald af sort. Det fortalte hun ham, om det sortes potentiale, om alt tings opløsning. En orgasme. Det fortalte hun ham ikke.«

Sanne Jensen er det passivt konsumerende menneske, der har meninger om mangt og meget, bare ikke sig selv. Og Kamilla Hega Holst spidder denne moderne forbruger i en stramt komponeret tekst med kreativ brug af dokumentarisk materiale: farens sygejournal, hans nørdede livslinjeprojekt (hvor Sanne rubriceres under »Sociale relationer i øvrigt«), læserbreve, familiefotos og geografiske kort. Det hele er svedigt, sønderlemmende og generende. Så: læs denne bog!