Det siger næsten sig selv, at en bog, der forsøger at give et samlet billede af Herman Bangs forfatterskab, er nødt til at arbejde med en flertalsundertitel.
Bang fik ikke umiddelbart anerkendelse herhjemme, men i udlandet blev han læst og værdsat af betydningsfulde forfattere som Rilke, Gorkij og - senere - Thomas Mann og Musil, blandt andet fordi han som få formåede at sætte ord på den komplekse erfaring, vi gerne omtaler som modernitetens: Nationalstatens rolle i en internationaliseret virkelighed; seksualitetens i en kønspolitisk brydningstid; urbaniseringens i en landbokultur under forvandling - og nostalgiens i en verden, der sværmer for det kaotisk moderne.
Mennesket Bang og mennesket ifølge Bang var ikke en helstøbt og entydig størrelse. Verden såvel som selvet bestod i dette perspektiv af fragmenter, og at lave en samlet, fremadrettet fortælling herom vil være i strid med denne grunderfaring.
Peer E Sørensen, professor i nordisk litteratur på Aarhus Universitet, afstår således også klogeligt fra et enkelt og entydigt kronologisk perspektiv i sin store bog om Bang. I stedet lader han sine studier kredse om tre indbyrdes sammenhængende spor: Et æstetisk, der har Bangs forhold til og udvikling af realismen som litterær stilart; et historisk, der placerer forfatterskabet i moderniteten; og endelig et personligt, der viser hvorledes Bang bruger af sine egne erfaringer i sine skriverier.
Som altid hos Peer E. Sørensen er det gerne brudfladerne, spændingerne og modsigelserne, der er i fokus. »Vor tids temperament« er rig og kompleks med masser af analytiske nedslag og grundige studier i kilderne - breve, anmeldelser, dagbøger, biografierne. Det er ikke »Bang-for-begyndere«, men for viderekommende. Men man føler også, at vi med disse studier er kommet meget videre i vores forståelse af det måske vigtigste forfatterskab fra det store gennembrud.
