Militærhistorikers krigsbog mangler skæbneberetninger

Anmeldelse: Den britiske historiker Hew Strachan har skrevet en kompakt bog om Første Verdenskrig, uden rigtige mennesker. Det er ikke den oplagte jubilæumsbog.

Hew Strachan. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Emilie Andersen

Blandt de forbløffende mange dygtige britiske historikere er militærhistorikeren Hew Strachan en af de førende.

Han udgav 2001-2004 en serie på tre bind om Første Verdenskrig, hvor alene første bind var på 1.300 lærde sider. Disse omfattende bind pressede han ind i et enkelt bind – heldigvis på blot 400 sider, og det er denne bog, som nu udgives af Informations Forlag, i 100-året for udbruddet af krigen. Bogen, der kort og godt hedder »Første Verdenskrig«, er rettet mod et bredt publikum, men det er ikke rigtig lykkedes at gøre den læsevenlig. Den er kompakt og skrevet tørt og uden de skæbneberetninger om almindelige mennesker, der gør krigshistorie levende.

Der er derimod lagt vældig vægt på slag, generaler, strategier og politiske fumlerier, og det er måske ikke mærkeligt, idet Strachan som sagt er militærhistoriker, men teksten virker i dag forældet, fordi så mange dygtige britiske historikere har forstået at kombinere netop militærhistorie med civile menneskers skæbner.

Det er imidlertid lykkedes Hew Strachan at vise, hvor omfattende krigen var. Dette er ikke en snæver britisk historie om Første Verdenskrig, men en global historie, hvor Strachan fører os fra det ene kontinent til det andet og viser, hvordan krigen bredte sig til Fjernøsten, Afrika og Mellemøsten. Der var desuden mennesker fra hele verden, der både ufrivilligt og ganske frivilligt deltog i krigen i skyttegravene i Europa. Man mobiliserede oversøiske ressourcer for at kunne udkæmpe krigen. Millioner af mennesker fra Asien, Mellemøsten og Afrika blev inddraget, og mange døde.

Tysk udnyttelse af afrikanere

En af bogens mest fascinerende kapitler er netop om krigen i Afrika, hvor den tyske øverstbefalende Paul von Lettow-Vorbeck i lang tid drev gæk med britiske tropper. Strachan lykkes her med at kombinere et strategisk overblik med en utrolig historie om den snedige tysker og hans samarbejde med og udnyttelse af afrikanere. Men selv ikke i dette kapitel får man et tilfredstillende indtryk af mennesket Lottow-Vorbeck, og da krigen slutter, fortæller Hew Strachan ikke engang, hvad der senere skete med denne tyske oberst.

Der er skildringer af menige soldaters liv, der giver bogen noget farve, men ofte bliver det blot til en hastig bemærkning. Kaptajn Bill Murray citeres for bemærkningen »Der bor fem rottefamilier i taget over min hule«, som han skrev hjem til sin familie fra skyttegraven i maj 1915. Men læseren får ikke mere at vide om Murray og hans skæbne, og dette med, at menneskeskæbner kun kommer til orde med korte bemærkninger, er desværre generelt.

Men som militærhistorie fejler bogen ikke noget, og Hew Strachan formår også at samle op på de politiske perspektiver og forklare, hvorfor Første Verdenskrig var af så afgørende betydning. Krigen knækkede det tyske, russiske, østrig-ungarske og tyrkiske imperium. Den udløste den russiske revolution og lagde dermed grundstenen til Sovjetunionen. Den tvang amerikanerne ind på scenen og lagde grunden til en fred, som delvis forårsagede den tyske bitterhed og dermed beredte vejen for nazismen.

Der kommer allerede en strøm af nye bøger om Første Verdenskrig. Hew Strachans lidt gamle bog er ikke en oplagt udgivelse.

Forfatter: Hew Strachan. Titel: »Første Verdenskrig«. Fakta: 406 sider, 330 kr. Forlag: Informations Forlag. Oversættelse: Ulla Lauridsen.

TV | »Første Verdenskrig handler om meget mere end skurke og helte«