Det er ikke nogen overraskelse, at bogåret 2013 kom til at stå i Anden Verdenskrigs tegn. Interessen for krigen er stadig overvældende, og bogstrømmen blev sat i relief af Frihedsmuseets brand, der atter satte gang i debatten om, hvad besættelsestidens moralske budskab er til os i dag.
De danske bøger om besættelsestiden var i år præget af modstandskampen. Anders Otte Stenager udgav en fin bog, »Sunneva. Dame af sjældent mod«, om færøske Sunneva Sandø Pedersen, der blev medlem af den franske modstandsbevægelse, taget af nazisterne og udsat for tortur og endte i KZ-lejren Ravensbrück. Der er tale om en unik kvindeskæbne, fornemt fortalt af Stensager.
Journalisterne Thomas Hjortsø og Preben Lund fortæller i bogen »John. Frihedskæmper og chamør« om Svend Otto Nielsen. Han var en modig ung mand, der på trods af ægteskab flirtede med alt i skørter, og vi kommer tættere på den unge frihedskæmper end på andre frihedskæmpere i tidligere skildringer. John blev tortureret og til sidst skudt af nazisterne.
Tom Hermansen har netop udgivet en forrygende interviewbog med stridsmanden Jørgen Kieler, »Før jeg siger farvel«, der kan tolkes som vor store modstandsmands sidste ord, men lur mig om der ikke er flere kloge ord fra den kant. Her fortæller han om sine personlige kampe både under og efter krigen. Bevægende.
Endelig må Andreas Fugl Thøgersens bog: »Modstandskampens børn. Forældrenes krig – børnenes arv.« nævnes blandt årets fine udgivelser om danske modstandsfolk. Thøgersens bog fortæller om ni frihedskæmpere, men adskiller sig fra andre bøger ved også at berette om familielivet efter krigen, hvor børnene ofte måtte kæmpe med fædrenes traumer.
Fornem kvalitet
For de nævnte bøger gælder det, at selv om de ikke bringer epokegørende nyt, så er de alle af fornem kvalitet, og de bringer os tættere på frihedskæmperne som sammensatte mennesker. De personlige og svære historier kan nu fortælles, netop fordi der er gået så mange år.
Men tidsafstanden er ikke altid af det gode, for de moralske grænser udviskes, og relativeringen risikerer at sætte ind. Det sker for eksempel i bogen »En verdenskrig kom på tværs. Skæbner fra Anden Verdenskrig« af Henrik Nørgaard. I bogen interviewes forskellige mennesker, blandt andre en dansk jøde, en polak, der blev tysk soldat i Danmark, en pige, der blev frivillig tysklandsarbejder og en sygeplejerske, der arbejdede i Tyskland under krigen. For de sidste tre gælder det, at deres udsagn er problematiske og fremføres uden kildekritik. Kan man stole på dem, når de f.eks. underspiller nazisternes misgerninger? Læserne lades i stikken.
Denne ukritiske tilgang er endnu værre i Gyldendal-udgivelsen »I kamp for Danmark. Danske skæbner i 2. Verdenskrig«, skrevet af Sven Arvid Birkeland. Bogen består af samtaler med danskere, der blandt andet kæmpede for Nazityskland på Østfronten. Hvordan dét er blevet til titlen »I kamp for Danmark« er en gåde, for danskerne kæmpede jo for et nazistisk storrige. De portrætterede danskere fremstiller generelt krigen som retfærdig og omtaler kun undtagelsesvist nazistiske misgerninger. Unge mennesker uden større historisk viden bliver ikke hjulpet af hverken forfatteren eller forlaget til at sætte disse udsagn ind i en mere sandfærdig sammenhæng, og som forfatteren selv siger, idet han understreger relativeringen: »Efter så mange år blegner de ideologiske og nationale forskelle, og tilbage står mennesker præget af krigens gru, uanset på hvilken side de kæmpede.« Jo tak, men hvad med fortrængningen af de nazistiske ugerninger?
Det kan undre, at Gyldendal gang på gang går forkert i byen. I 2009 udsendte forlaget bogen »De Grønne Djævle«, som nærmest var en hyldest til de tyske faldskærmstropper, der erobrede Kreta. Uden et ord om myrderierne på civile. Bogen blev trukket tilbage. I 2011 udgav forlaget Jens A. Bergs bog »Fanget på Østfronten«, hvor denne tidligere danske værnemagtssoldat ikke havde set én eneste ugerning udført af nazisterne. En helt igennem problematisk udgivelse, hvor forlaget ikke satte erindringsbogen ind i en større sammenhæng om virkeligheden ude på Østfronten. Og nu i år udsender Gyldendal altså så en bog, der kritikløst viderebringer danske SS-folks forskønnede udgave af forholdene på Østfronten. Hvad foregår der på Gyldendal?
Med den voksende tidsafstand er det en stadigt større opgave for forfattere og forlag at udgive seriøse bøger, der giver en ung generation mulighed for at vurdere bøgernes sandhedsværdi. Skulle nogen være i tvivl om tyskernes misgerninger, kan Sönke Neitzels og Harald Welzers »Soldater om krig, drab og død« klart anbefales. Udgangspunktet er briternes aflytning af afslørende samtaler mellem tyske krigsfanger. De var alle med på at myrde jøder og civile.
Holocaust-fortællinger
I år er det 70 året for jødernes flugt til Sverige. Undertegnede udsendte selv bogen »Min fars flugt«, og Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard, skrev »Landsmænd. De danske jøders flugt i oktober 1943«.
Blandt de mange andre bøger om jødernes skæbne, der blev udsendt i år, skal nævnes Millie Werbers og Eve Kellers bevægende Holocaust-skildring »To ringe. En ung kvindes fortælling om at gennemleve holocaust.« Bogen lyser op med en kærlighedshistorie, der nærmest fungerer som et stykke fin litteratur. Også Cornelia Schmalz-Jacobsens skildring om sin fars redning af jøder på Østfronten – meget lig Oskar Schindlers historie – skal nævnes. Hendes bog »To træer i Jerusalem« er stærkt bevægende. I holocaustbøger som de nævnte er der autentiske fotografier, der gør skildringen troværdig, selv om kildegrundlaget af naturlige årsager er skrøbeligt, idet nazisterne forsøgte at ødelægge alle jødiske dokumenter.
Der udkom i årets løb mange andre danske bøger om krigens tid, der også kunne nævnes, men hvis en enkelt skal fremhæves, skal det være Niels-Birger Danielsens »Werner Best – Danmarks rigsbefuldmægtigede 1942-45«. Bogen bringer nyt om den tyske leder under besættelsen og hans nære forbindelse til de danske samarbejdspolitikere. Hvad den viser, er, at der bestod et venskabeligt forhold mellem Werner Best og den danske udenrigs- og statsminister Erik Scavenius. Erik Scavenius er altid blevet beskrevet som følelseskold, men synes altså at have haft varme følelser i tilfældet Werner Best.
Den Kolde Krig
Selv om Anden Verdenskrig dominerede markedet for historiske bøger, i 2013 var der også væsentlige udgivelser om Den Kolde Krig. Den britiske historiker Orlando Figes’ »Lov mig, at du kommer tilbage – en sand beretning om kærlighed og overlevelse i Gulag« fortæller en rørende historie om en Gulag-fange og hans livslange kærlighed til sin kæreste. Den har et lys af håb, hvad der ellers ikke er fremtrædende i Gulag-litteratur.
Den amerikanske historiker Anne Applebaums bog »Jerntæppet. Østeuropas fald 1944-1956« om efterkrigstidens Østeuropa er en iskold skildring af kommunisternes brutalitet og kynisme. Absolut læseværdig.
Man kan mene, at det er uretfærdigt, at Anden Verdenskrig og Den Kolde Krig fjerner opmærksomheden fra andre fine bøger om andre historiske perioder. Der kommer i udlandet forrygende udgivelser om tiden inden Anden Verdenskrig, og bøger om Første Verdenskrig er allerede begyndt at vælte ud fra forlagene som en opvarmer til 100-året næste år for krigens begyndelse. Skal en bog fremhæves, der intet har at gøre med det 20. århundredes krige, og som også er kommet på dansk, må det blive den amerikanske skribent Tom Reiss’ »Den sorte Greve«. Den handler om en mulat, der blev general under Napoleon og desuden var far til forfatteren Alexandre Dumas. Det er den bedste bog, man kan læse på dansk om Den Franske Revolution og napoleonstiden.
Endelig skal fremhæves »Forbrydelsens ansigt« af Poul Duedahl, Peter Wodskou Christensen og Gitte Bergendorff Høstbo. Bogen gengiver gamle politifotografier af kriminelle og sætter fotografierne ind i en bredere historisk tidsramme. Fornemt arbejde.
