Du ser dem stå der på sidelinjen i deres suits og dynejakker. Nogle med trætheden og nederlaget malet i ansigtet, andre med knyttede næver og sejrens sødme plantet i et selvtilfreds smil.
Det er aldrende mænd. Nogle med en karriere som aktiv topspiller bag sig, andre med en fortid, der endte i manglende evner og talent. Men de kan ikke slippe fodbolden. Derfor er de endt som fodboldtrænere. Stående på et fundament så skrøbeligt, at blot et par nederlag, en egenrådig klubejer eller røster fra kritiske fans kan rive tæppet og dermed hele deres liv væk under dem. Men de kan ikke lade være.
Set i det lys er biografier af og om fodboldtrænere oftest langt mere interessante end spillerbiografier, der oftest koncentrerer sig om at blåstemple egne meritter og beskrive den professionelle fodboldspillers ret enfoldige liv.
Trænerbiografier går meget mere ind i de taktiske overvejelser omkring spillet og også alt det, der foregår bag kulisserne i et stressende job, hvor der aldrig er langt mellem succes og fiasko.
En træner, der har oplevet begge dele i overflod, er svenskeren Sven-Göran Eriksson, der i »Svennis – mit liv med fodbold« fortæller om en enestående trænerkarriere, der toppede i 2001, da han som den første udlænding nogensinde blev Englands landstræner og siden ramte bunden med sit nuværende job som træner i Guabgzhou i Kina. En sand historie om storhed og fald. Om en træner, der både har været dygtig og heldig, hvilket han også selv indrømmer, men som til tider også har haft en naiv tilgang til et politiske spil, som moderne fodbold på topplan er så fuld af. »Svennis« er en ærlig bog skrevet af den dygtige svenske journalist og forfatter Stefan Lövgren, men det er også en bog, der afslører den svenske træner som et menneske, der nok har givet fodbolden alt, men samtidig har haft svært ved at håndtere sit privatliv med lidt for mange heftige affærer.
Den slags slibrigt snask synes at prelle fuldstændig af på en af de mest succesfulde trænere lige nu, spanske Pep Guardiola, der i fire år stod i spidsen for FC Barcelona og nu leder Bayern München. Ikke fordi den spanske journalist og forfatter Guillem Balague i biografen »Pep Guardiola« ikke beskæftiger sig med træneren som privatperson, men fordi der ganske enkelt ikke er meget pop og gøgl over Pep. I stedet tegner han et usædvanligt portræt af en helt ekstraordinær fodboldbegavelse, men samtidig også et komplekst, eftertænksomt og følsomt menneske, der ofte går sine egne veje. Ballague har gjort sit forarbejde og talt med hovedpersonen selv samt en lang række af hans nærmeste – deriblandt vores egen Michael Laudrup – og det resulterer i en fremragende bog.
Forordet til »Pep« er skrevet af det, der vel nok er den største trænerpersonlighed i nyere tid, Sir Alex Ferguson, der stod i spidsen for verdens største klub, Manchester United, i perioden 1986 til i år, hvor Ferguson trak sig tilbage, 71 år gammel. Og naturligvis også med et punktum i form af sin egen biografi, der indtil videre kun er udkommet herhjemme på engelsk. Men Fergusons »My Autobiography« er et »must-read« for alle, der elsker britisk fodbold. De 38 titler inklusiv verdensmesterskabet for klubhold og to Champions League-titler, taler deres eget sprog om Fergusons evner som træner og manager, men her får vi samtidig en dybere indsigt i Fergusons tanker om arbejdet med en række af de mest markante personligheder inden for fodbolden de senere år.
Beckham, Rio Ferdinand, Ronaldo, Keane, Rooney og Van Nistelrooy har fået deres helt egne kapitler, og det har »konkurrenterne« Mourinho og Arsene Wenger såmænd også. Men ligesom Svennis’ biografi er hvert et ord i denne bog gået igennem med en tættekam af advokater og står således renskuret for mange af de konflikter, der naturligvis har været gennem så lang en karriere. Ferguson langer ganske vist ud efter både Beckham, Bentiez, Rooney og Keane, men det må mere ses som godbidder til de britiske medier end noget egentligt opgør.
Alt andet lige er Alex Ferguson dog af en kaliber, man lytter til, og »My Autobiography« er et værdigt punktum.
Ingen tvivl om at de tre trænere har opnået så meget, at de alle er en bog værd. Hvorfor de er nået så langt er en kombination af mange ting, men som Svennis på et tidspunkt siger i sin biografi: »Jeg tror, at jeg er verdens bedste fodboldtræner«. Det kan man så sidde og grine lidt af, indtil man læser den næste sætning: »Det skal man tro, ellers er det på tide at holde op.« Jeg er sikker på, at både Pep Guardiola og Alex Ferguson har det på samme måde. Uden et stort ego havde de ikke kunnet klare presset og var stoppet for længst. Men de kunne ikke slippe fodbolden – resten er historie.
4 stjerner
Forfatter: Stefan Lövgren Oversat af: Birgitte Steffen Nielsen Titel: Svennis – mit liv med fodbold Sider: 406 Pris: 230 kr. Forlag: Gyldendal
5 stjerner
Forfatter: Guillem Balague Oversat af: Henrik Eigaard Titel: Pep Guardiola Sider: 352 Pris: 300 kr. Forlag: People’s Press
4 stjerner
Forfatter: Sir Alex Ferguson og Paul Hayward Titel: My Autobiography Sider: 406 Pris: 300 kr. Forlag: Hodder & Stoughton.
