Han har næse for historie

Lawrence Norfolks besøg i det 17. århundredes køkken i England er udmærket historieformidling, men man savner et lidt bedre greb om læseren.

Billedtekst Fold sammen
Læs mere

Engelske Lawrence Norfolk (født 1963) henrykkede alverdens læsere tilbage i 1990erne med flere anmelderroste og prisvindende historiske romaner. »Lempriéres dagbog« (1991), »Pavens næsehorn« (1996) og »I skikkelse af et vildsvin« (2000) var alle kendetegnet ved, at de på den ene side var baseret på massive historiske kildestudier, men på den anden side også fabulerede og fantaserede. Umberto Eco er indimellem blevet nævnt som et forfatterslægtskab.

Efter lang tids stilhed er Norfolk nu tilbage igen. I »John Saturnalls Gæstebud« befinder vi os i 1600-tallets England. Titlens John kommer fra fattige kår og vokser op hos sin enemor, der af landsbyens rabiate kristne mistænkes for forræderi, udstødes og dør. På den mere klarsynede landsbypræsts foranledning bliver John sendt til herregården Buckland og får tjeneste som køkkendreng, men stiger hurtigt i graderne og bliver kok – han har nemlig en sjælden sensibel lugtesans og er endvidere oplært af moderen i gammel førkristen naturtro med dyb indsigt i såvel planters og urters kraft som i en række urgamle opskrifter til særlige gæstebud. Herregården er under pres, da der ikke er nogen mandlig arving, og lokale forhold tillader ikke, at husets datter, Lucretia, overtager. Så der er intriger og trusler nok at tage sig af, og John bliver – vel forventeligt – følelsesmæssigt knyttet til Lucretia, på godt og ondt.

Som det nok bemærkes, har »John Saturnalls Gæstebud« et temmelig trivielt plot. Som i så mange andre historiske romaner fungerer det primært som stillads for Norfolks draperinger med historiske stof: Religiøse fejder, borgerkrig, folkloreliv, standskonflikter og sædeskildringer, og er man en hund efter sådant, vil man føle sig godt hjemme i denne roman.

Men sammenligner man med Norfolks tidligere bedrifter, er denne lidt, nå ja, skuffende, idet man savner det kompositionelle mod, han tidligere har vist ved at lade atypiske tekstyper blande sig i parallelle forløb. Ganske vist er denne bog udstyret med opskrifter fra datiden, og bogen svulmer af sanselige beskrivelser af landskaber, mad, mishandlinger og sult, og Thomas Harders oversætterindsats er der intet at udsætte på. Men man kommer aldrig rigtig tæt på John eller nogle af de andre karakterer, og lidt for ofte føler man sig lettere fortabt i det store persongalleri og i de mange henvisninger til historiske begivenheder, store såvel som små. Man kunne have Norfolk mistænkt for at ville skrive en bog, der skulle ramme lidt bredere end hans tidligere værker. Og det gør denne nok også, omend man savner et lidt fastere greb om læseren. Men lad ikke det holde fans af historiske romaner tilbage. »John Saturnalls Gæstebud« er nemlig et fint eksemplar af slagsen.

Forfatter: Lawrence Norfolk. Titel: John Saturnalls Gæstebud. Oversætter: Thomas Harder. Omfang: 436 sider. Pris: 350. Forlag: Rosinante.