Det er umuligt at afvise, at der finder en global opvarmning sted. Termometeret taler sit eget tydelige sprog. Til gengæld er der en del, som gerne fremfører argumenter imod, at opvarmningen først og fremmest skyldes mennesker, og næsten lige så mange afviser, at global opvarmning, uanset om den er naturlig eller kunstig skabt, er et problem. Snarere tværtimod.
Hvis man alene ser på billederne i det, som man må betegne som den første coffeetable-bog om global opvarmning på dansk, får man serveret masser af illustrativ skyts mod dem, der hævder, at opvarmningen ikke er bekymringsværdig. Her er oversvømmede byer og marker, smeltende gletsjere, udpinte jorde og hedeslagsramte mennesker i læssevis. Og læser man teksten, får man serveret en masse facts, der sætter en stor, fed kulstreg under påstanden om, at den aktuelle opvarmning først og fremmest skyldes mennesker. I det billedtunge værk »Bogen om vores jord« er man med andre ord helt klart på miljøforkæmperen og næsten-præsidenten Al Gores side i klimadebatten.
Man tør slet ikke tænke på, hvor mange ton CO2, der er hamret op i atmosfæren for at trykke den kilotunge bog på glittet papir og fragte den danske del af oplaget fra trykkeriet i Italien over det europæiske motorvejsnet til Danmark. Men skubber man den ubehagelige tanke i baggrunden, kan man i en blanding af fascination og frygt i stedet glæde sig over de utallige lækre fotos af en lidende og smeltende klode. Det er klimakatastrofe i lækker indpakning og med politisk korrekte, men efter alt at dømme ikke helt forkerte budskaber. Alligevel sidder man efter endt læsning og gennembladring med en fornemmelse af, at tonen næsten er for dommedagsagtig.
Af værket fremgår det f.eks., at selv med en temperaturstigning over de kommende 100 år på relativt moderate 2,0 grader vil op til fire mia. mennesker komme til at opleve tørke og op til fem mia. mennesker få det modsatte problem, oversvømmelser. Så galt kan man med almindelig addition jo udmærket regne sig frem til, at det ikke vil gå. Vi får også oplyst, at verden risikerer en decideret landbrugskollaps med omfattende hungersnød til følge, at den globale opvarmning er den største trussel mod menneskeheden efter kernevåben og at den smeltende is omkring Grønland og Nordpolen er »arktiske dødsklokker.«
Det er muligvis rigtigt, og der kan være alle mulige særdeles gode grunde til at begrænse menneskets udslip af drivhusgasser. Men argumentationen svækkes noget af det bombastiske sprogbrug og ved f.eks. at lade den britiske, meget indflydelsesrige, men også heftigt omdiskuterede Stern-rapport om de økonomiske konsekvenser af klimaforandringerne fremstå uimodsagt. Dertil kommer, at man må undre sig en smule over valget af visse billeder, f.eks. af en isdækket kanal i Venedig eller af palmeomkranset moske i Jerusalem i sne. Uden forklaring svækker den type fotos billedet af en klode udsat for stigende varmegrader. Og helt galt er billedet af den tsunamihærgede kyst i Acehprovinsen på Sumatra efter naturkatastrofen 25. december 2004. Selv de største konspirationsteoretikere kan vanskeligt se en kobling mellem global opvarmning og en jordskælvsudløst tsunami.
Endelig fremfører bogens forfatter, den indiskfødte australier Peter Murray, at han bor i den tørreste by i den tørreste stat på det tørreste kontinent. Men desværre indvier han ikke læserne i hvilken stat og hvilken by, det drejer sig om, (det er formentlig Adelaide i South Australia), og faktisk er Antarktis og ikke Australien klodens tørreste kontinent målt påårlig normalnedbør.
Når det er sagt, så vil enhver kunne glæde sig over de talrige spektakulære billeder af nutidens stadigt mere gispende klode. Jo, der er grund til at bekymre sig. Peter Murray: »Bogen om vores jord.« 176 sider i stort format. Forlaget Borgen. 299,95 kr.
